Ungetrivselsrådet: Et bedre integreret civilsamfund skal komme de unge til undsætning

Det går den forkerte vej med de danske unges mentale helbred. Det er fastslået i rapport efter rapport i de seneste år – og også i de sidste ugers indlæg her i Altinget.

Men når vi nu alle sammen ved det – hvorfor gør vi så ikke noget? Måske fordi det er svært at pege på én løsning på et komplekst problem. Og måske fordi vi taler for lidt sammen og lytter for lidt til de unge selv.

Den seneste rapport, Sundhedsprofilen, der blev offentliggjort tidligere på året, slog det endnu engang fast: Vi er i færd med at tabe store dele af en ungdomsgeneration på gulvet.

Og jo, målingen er lavet under covid-19. Og jo, nedlukningerne og usikkerheden har helt sikkert haft en stor betydning. Men tallene var allerede høje og stigende før pandemien ramte.

Det er vigtigt at slå fast, at covid-19 ikke er skyld i de store trivselsudfordringer, vi ser hos unge i dag. Alarmklokkerne ringede lang tid inden.

Grib alle de unge

Der er gode systemer til at håndtere pres hos mennesker mange steder. Det er vigtigt, at dette også gælder for unge mennesker.

En af løsningerne er et bedre samarbejde mellem civilsamfund og det offentlige

Ungetrivselsrådet
Se faktaboks

Unge bør have rettigheder, der gør det muligt for dem at udvikle og dygtiggøre sig, uden at gå i stykker af det. Vi skal have et system, som i højere grad griber unge, som er under uddannelse og som har brug for en håndsrækning og et system, der i langt højere grad griber unge, som står udenfor uddannelsessystemet.

Det er tydeligt, at det, der bliver gjort indtil videre, ikke er nok. Og som tidligere debatindlæg her i Altinget ligeledes har vist, så er der ikke én løsning, men det er en bred pallette af løsninger, der bedst identificeres og udvikles med og af unge. Hvis vi vil.

Civilsamfundet skal integreres i løsningerne

I Ungetrivselsrådet mener vi, at en af løsningerne er et bedre samarbejde mellem civilsamfund og det offentlige for at kunne nå flere unge hurtigere og tidligere, så færre mistrives psykisk.

Det skal være muligt at sætte tempoet ned

Ungetrivselsrådet
Se faktaboks

Samtidig skal vi have en generel bedre dialog på tværs af kommuner, blandt civilsamfundsorganisationer, mellem hjemmet og andre aktører. Et generelt større fokus på dialog. Vi skal være bedre til at få udbredt gode erfaringer og viden på området.

Hvis vi skal vende udviklingen, skal vi som samfund rumme, at forskellige unge kan forskellige ting, og at det ikke er ’one size fits all’. Det fortæller utallige undersøgelser og har vi organisationer i Ungetrivselsrådet råbt op om i mange år.

En af løsningerne er et politisk opgør med de love og strukturer, der har skruet tempoet i vejret. Det skal være muligt at sætte tempoet ned. Og så skal unge høres med deres oplevelser i hverdagen og bud på løsningsforslag.

Vi starter med at lytte, når vi 8. juni inviterer 150 unge til konference. Her er det unge, der taler og kommer med løsninger. Og vi inviterer bredt og håber, at politikere fra alle relevante arenaer vil komme og lytte med. Og måske endda føre nogle af forslagene ud i livet.