SF: Åben coronakrigskassen og invester 100 millioner i unges trivsel

Hver tredje kvinde og hver femte mand mellem 16 og 24 år lider af dårligt mentalt helbred. Det er uhyggelige tal.

Det kalder på handling. For børn presses tidligere i børnehave og skole, hvor de bliver testet, målt og vejet på karakterer i stakkevis. Herefter skal de skynde sig at få sig en uddannelse og allerhelst have et job med det samme. Præstationer hele vejen igennem – i stedet for ro, nærvær og refleksion.

Stod det til SF, blev de unges mentale trivsel prioriteret langt højere end i dag. Vi har et akut problem, som skal håndteres med det samme. Derfor vil SF have åbnet op for coronakrigskassen og investere 100 millioner kroner på at hjælpe børn og unge, som er hårdt ramt på trivslen.

Langvarigt problem

De nye tal fra den Nationale Sundhedsprofil viser tydeligt, at vi ikke bare står overfor et ”stigende” problem – vi står mildest talt midt i en regulær krise. Vi står en situation, som længe har været slem, men som er blevet markant forværret som konsekvens af covid-19.

En udfordring, der kan resultere i et generationssvigt uden forhistorie. Det kan vi hverken være nutidens eller fremtidens unge bekendt.

At problemet har hobet sig op over lang tid, skal da ikke betyde, at vi ikke løser det

Charlotte Broman Mølbæk (SF)
Børneordfører

Udover de 100 millioner kroner til trivselshjælp skal vi sætte turbo på arbejdet med den nationale handleplan for mental sundhed. Vi har allerede taget store skridt i den rigtig retning, blandt andet med tiltag som loven om minimumsnormeringer. Men ikke mindst også ved at lette presset for eleverne, når vi skruer ned for den testkultur, som de national test har skabt.

I SF, så vi dog gerne, at man var gået meget videre. Både at vi fik færre tests, men også en kortere skoledag og en skoledag med mere plads til kultur, praktiske fag og trivselssamtaler.