DUF om unges mentale helbred: Nedsæt en trivselskommission
Nedsæt en trivselskommission til at finde langsigtede og helhedsorienterede løsninger på unges mistrivsel. Det er tid til, at vi stopper op, tænker os om og sammen finder nøglen til at løse trivselskrisen, så det gode ungdomsliv ikke kun er for dem, der kan stå ret i modvind, skriver Christine Ravn Lund.
Christine Ravn Lund
Forkvinde, Dansk Ungdoms Fællesråd, medlem, Børnerådet, medlem, Trivselskommissionen, næstforkvinde, Center for UngdomsforskningVi er en ungdomsgeneration, der har trykket på den røde alarmknap. Vi skal have løst trivselskrisen.
Den Nationale Sundhedsprofil 2021 har bekræftet os i, at mistrivselstallene er steget til hidtil usete højder. Mere end fjerde unge scorer lavt på den mentale helbredsskala. Coronapandemien har tydeligvis kun forstærket behovet for at finde løsninger, der styrker børn og unges trivsel.
Hvordan løser vi problemet med unges mentale mistrivsel?
Nye tal fra den Nationale Sundhedsprofil peger på en negativ udvikling i danskernes mentale trivsel, særligt blandt unge mænd og kvinder. Flere og flere unge mistrives mentalt, og nu slår politikerne alarm.
Derfor spørger Altinget Børn i de kommende uger relevante aktører og politikere, hvilke politiske tiltag, der kan løse den stigende mental mistrivsel blandt unge i Danmark. Hvilke forebyggende indsatser kan vende udviklingen, og hvordan kan vi hjælpe de unge, der allerede mistrives?
Om temadebatter:
Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].
Som ung skal vi have mod og overskud til at opleve, være nysgerrige og engagere os i samfundet. For vi har kun et ungdomsliv. Derfor er vi mange ungdomsaktører, der råber op og spørger os selv, hvad årsagerne er til den stigende mistrivsel. Skal vi skyde skylden på vores brug af sociale medier? På karakterræset på uddannelsesinstitutionerne? Hos forældregenerationen? Eller ligger skylden et helt fjerde sted?
Grundlæggende har vi for lidt viden om, hvad unge tænker og føler, selvom vi kan pege i mange retninger. Og svaret er nok også mere komplekst og strukturelt end som så.
Det, vi ved, er, at mange unge mærker et pres fra flere fronter og på tværs af livsarenaer. Et pres for længere uddannelser, højere karakterer, det meningsfulde job og helt urealistiske skønhedsidealer.
DUF’s ungeanalyse viser, at hver anden ung føler, at de skal være på en bestemt måde for at blive accepteret i samfundet. Dette gør, at to ud af tre unge er bange for at vælge forkert i livet. Og mange unge føler sig først god nok, når de har succes på næsten alle områder i deres liv.
Grundlæggende har vi for lidt viden om, hvad unge tænker og føler, selvom vi kan pege i mange retninger
Christine Ravn Lund
Forkvinde, Dansk Ungdoms Fællesråd
For mange er det gode ungdomsliv altså blevet erstattet med et stresset ungdomsliv, hvor man skal præstere og leve op til et krydspres af forventninger fra samfundet, vores forældre, venner og os selv.
Det er tid til, at vi stopper op, tænker os om og sammen finder nøglen til at løse trivselskrisen. For det gode ungdomsliv skal ikke kun være for dem, der kan stå ret i modvind.
Derfor mener jeg, at tiden er inde til en trivselskommission.
Nedsæt en trivselskommission
Kommissionen skal have til hovedopgave at finde løsninger på, hvordan vi mindsker unges mentale mistrivsel, men også hvordan vi øger den generelle trivsel.
For vi har brug for at finde langsigtede og helhedsorienterede løsninger, der styrker børn og unges trivsel.
Der er ikke ’one size fits all’-løsning, som kan sættes ned over unge
Christine Ravn Lund
Forkvinde, Dansk Ungdoms Fællesråd
Trivselskommissions arbejde skal være omdrejningspunktet for en samtale om, hvad det gode ungdomsliv egentlig er, så vi bedre kan forstå og undersøge, hvor den mentale mistrivsel vokser henne. Og så skal kommissionens arbejde føre til handling.
I DUF arbejder vi med, at unge skal have adgang til præstationsfrie rum. Vi skal have muligheden for at indgå i fællesskaber, hvor de ikke bliver målt og vejet på alle leder og kanter. Foreningslivet er et godt sted at finde det frirum fra hverdagen, som ellers indeholder sociale medier og likes, hvor man skal præstere. Men vi skal tænke bredere og videre end det.
Mistrivsel ikke kun er et individuelt problem, men har rod i omgivelserne og vores omkringliggende strukturer. Og vi skal huske på, at unge er ikke en homogen gruppe. Der er ikke ’one size fits all’-løsning, som kan sættes ned over unge. Derfor skal vi unge også inddrages i kommissionens arbejde, så vi for alvor får et reelt og nuanceret bud på, hvad er det gode ungdomsliv, og hvordan kan vi være med til at sikre, at unge trives.
For målet for ungdomslivet må ikke være, at vi unge bare har det OK. At vi lige præcis tikker boksen ved siden af mental mistrivsel af. Nej. Alle unge fortjener et godt ungdomsliv med drømme, muligheder og tryghed.