Hvorfor vente på en kommission, når vi allerede ved, hvordan vi styrker børns mentale trivsel?

Hvis vi sætter tidligt ind, kan vi forebygge mistrivsel, inden problemerne vokser sig større og sværere at løse. Det kræver politisk vilje, og minimumsnormeringer gør det ikke alene, skriver Malene Angelo.

Der skal være nok voksne til at møde det enkelte barn med nærvær og dele børnene op i mindre grupper, fordi det gør det lettere at opbygge relationer præget af tryghed og tillid, skriver Malene Angelo.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Malene Angelo

Psykolog, Børns Vilkår

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kvaliteten af vores dagtilbud er ikke fremragende. Det viser en national undersøgelse, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemførte tilbage i 2020.

Der er mangel på pædagoger, og den nødvendige omsorg og udviklingsstøtte rækker ikke til alle børn i dagtilbuddene. Det er et samfundsmæssigt svigt, for alle børn har ret til trygge rammer for deres opvækst, og særligt børn i udsatte positioner har behov for dagtilbud af høj kvalitet for at kunne trives og udvikle sig.

Det er ikke ny viden, at børns trivsel og udviklingsmuligheder grundlægges i de første år af barnets liv. I denne periode udvikler barnets hjerne sig hurtigst, og det er her, de grundlæggende følelsesmæssige, sociale og kognitive kompetencer udvikles.

Det lille barn udvikler sig i relationen til de nære omsorgspersoner. Forældrene er de vigtigste, men dernæst kommer personalet i dagtilbud. Fordi vi i Danmark har indrettet os sådan, at næsten alle små børn tilbringer en stor del af deres vågne timer i dagtilbud.

Derfor undrer det mig også, at det nye regeringsgrundlag forholder sig så lidt til de vilkår, danske dagtilbud fungerer under. Særligt når der på Christiansborg ser ud til at være bred enighed om, at den psykiske mistrivsel blandt børn og unge er et af vor tids større samfundsproblemer, og at det kræver politisk handling at bekæmpe mistrivslen.

Det er skrevet ind i regeringsgrundlaget, men hvorfor skal børnene vente på en trivselskommission, når vi allerede ved, hvordan vi kan styrke de små børns mentale sundhed?

Hvis politikerne vil bekæmpe mistrivsel, bør de derfor have fokus på at sikre alle børn en tryg relation til en voksen i dagtilbud. Sådan er det langt fra nu
Malene Angelo
Psykolog

Som børnepsykolog og mor til tre børn har jeg besøgt et utal af dagtilbud. Jeg har været vidne til det, som flere undersøgelser viser: Der er store forskelle på kvaliteten i dagtilbud, både mellem dagtilbuddene i de enkelte kommuner og variation mellem kommunerne.

Jeg har set, hvordan nogle dagtilbud formår at løfte børn ud af mistrivsel og styrke deres udvikling, uden at de bliver ekskluderet af de andre børn i dagtilbuddet eller problematiseret af de voksne. Omvendt har jeg også set dagtilbud, hvor børn ikke får den omsorg, de har brug for.

En EVA-undersøgelse fra 2022 viser, at over halvdelen af landets dagtilbudschefer mener, at de små børn ikke får den hjælp, de skal have. Det skaber mistrivsel på et tidspunkt i børnenes liv, hvor vi burde forebygge den.

Det er børn i udsatte positioner, der er i størst risiko for ikke at blive mødt med den omsorg, de har brug for, og det er dem, der tager mest skade af det.

Heldige er de børn, der har en pædagog, som de ved, de kan søge hen til, når de er stressede, triste eller bange. En voksen, som de føler sig forstået af, og som de ved kan trøste og hjælpe dem i relationen til de andre børn. En tryg tilknytning til en voksen er nemlig en vigtig beskyttende faktor mod mistrivsel.

Hvis politikerne vil bekæmpe mistrivsel, bør de derfor have fokus på at sikre alle børn en tryg relation til en voksen i dagtilbud. Sådan er det langt fra nu.

Når vi i Børns Vilkår spørger børnene i dagtilbud, hvordan de oplever relationen til de voksne, er det ikke alle børn, der er trygge ved de voksne. Selvom vi ved, at tryghed er afgørende for at kunne trives, udvikle sig og lære.

Læs også

Pædagog: Mattias Tesfaye er for langt fra børnenes perspektiv

Debat

Vores undersøgelse viser, at der en gruppe børn, der ofte oplever at få skældud af de voksne. Mange af dem er bange for de voksne og i tvivl om, hvorvidt de voksne kan lide dem. Det er børn, der oftere står udenfor børnefællesskaberne, og som i mindre grad beder de voksne om hjælp, når de oplever konflikter med kammeraterne.

De erfaringer, børnene gør sig i relationen til de voksne, tager de med sig videre i skolen og i livet fremover. Hvis børnene ikke har erfaring med voksne, der kan lide dem og forstår dem, bliver de sværere at hjælpe.

Hvis vi ønsker at bekæmpe mistrivsel, skal vi sætte tidligt ind, mens børnene er små. Det er både billigere, mere effektivt og til gavn for det enkelte barn, familien og for samfundet som helhed. For små børn, der bliver forstået, bliver bedre til at forstå andre. De bliver bedre kammerater, kolleger og medmennesker.

Det er derfor helt afgørende, at det pædagogiske personale møder alle børns behov for omsorg. Det har børnene ret til, uanset hvilken stue, de går på, og hvilke erfaringer de har med sig hjemmefra. Jo tryggere børn er, jo bedre bliver de til at mestre livet og de bump, der kommer på vejen.

Politikernes ansvar er at sikre rammerne for, at alle børn kan opbygge en tryg tilknytning til en voksen. Vi ved fra forskning, at personalets uddannelse, tid til fælles faglig refleksion, normeringer og gruppestørrelse er betingelser, der kan have betydning for interaktioner og relationer mellem børn og voksne.

Det kræver politisk vilje og handling for at kunne lykkes. Og minimumsnormeringer gør det ikke alene
Malene Angelo
Psykolog

Der er brug for flere dygtige voksne, der kan aflæse børnenes signaler og møde deres behov. Også de børn, der ikke selv søger de voksne, når de har brug for hjælp – og som kan være sværere at holde af, fordi de er mere udfordrede eller tilbageholdende overfor de voksne.

Der skal være nok voksne til at møde det enkelte barn med nærvær og dele børnene op i mindre grupper, fordi det gør det lettere at opbygge relationer præget af tryghed og tillid. Det kræver bedre normeringer, men også at regeringen prioriterer at få lavet en plan for rekruttering og bedre uddannelse af pædagoger.

Og det kræver, at kommunerne prioriterer midler til god ledelse og kompetenceudvikling for hele personalegruppen. Så længe der mangler pædagoger, er det bydende nødvendigt, at medhjælperne bliver klædt på med viden og kompetencer til at møde børnenes grundlæggende behov for omsorg og tryghed, både når der er pædagoger på stuen, og når der ikke er.

Hvis vi sætter tidligt ind, kan vi forebygge mistrivsel, inden problemerne vokser sig større og sværere at løse. Det kræver politisk vilje og handling for at kunne lykkes. Og minimumsnormeringer gør det ikke alene.

Læs også