Regeringen vil beskytte børn bedre mod digitale krænkelser.

Sådan lød det fra justitsminister Nick Hækkerup (S), da han i maj præsenterede regeringens udspil “Værn mod voksne der krænker børn".  

En arbejdsgruppe skal undersøge, om de gældende regler i straffeloven er tilstrækkelige, og om digitale krænkelser som grooming og sextortion kan straffes på lige fod med fysiske seksuelle krænkelser.  
 
Debatten om børns sikkerhed på nettet er igen blevet højaktuel under corona-nedlukningen.  
 
Rigspolitiets Cyber Crime Center NC3 har meldt ud, at digitale sexkrænkelser mod børn er i eksplosiv stigning. Fra 2019 til 2020 har de registreret en næsten 300 procent stigning i sager om seksuelle overgreb via digitale medier. 
 
Også børnerettighedsorganisationer er bekymrede. Red Barnet melder om en firedobling i antallet af henvendelser om ulovligt video- og fotomateriale af blottede børn. De ønsker at udvide straffeloven med en såkaldt groomingparagraf, som er skræddersyet til at håndtere forbrydelser, hvor en krænker opbygger en relation til et barn med henblik på at begå overgreb. 

Men hvilke tandhjul skal der skrues på, hvis regeringen vil indfri sin ambition om at gøre det digitale univers mere sikkert for børn?  
 
Er det politiet, som skal uddannes bedre? Ligger opgaven hos Folkeskolen, der skal også skal ruste børnene til det digitale liv? Og er retssystemet og lovgivningen overhovedet indrettet til at håndtere sager om digitale krænkelser? 
 
Den debat tager vi på Altinget Børn i de kommende uger, hvor følgende centrale fagfolk og debattører vil give deres bud på udfordringer og løsninger: 

Camilla Mehlsen
Digital medieekspert, Børns Vilkår  

Trine Baumbach
Professor, medlem af strafferetrådet 

Karina Lorentzen (SF)
Retsordfører 

Preben Bang Henriksen (V)
Retsordfører

 Jonas Ravn
Seniorrådgiver, Center for Digital Pædagogik 

Janne Tynell
Stedfortrædende generalsekretær, Red Barnet 

Regitze Flannov 
Formand, undervisningsudvalget, Danmarks Lærerforening

Miriam Michaelsen
Formand, Digitalt Ansvar