Debat

Børns Vilkår: Online platforme skal stilles til ansvar for krænkende indhold af børn

Online platforme som Snapchat og TikTok udgør et ureguleret marked for krænkelser af børn. Skal vi beskytte børn og unge bedre mod digitale krænkelser, skal platformene gøres ansvarlige for hurtigt at fjerne ulovligt indhold, skriver Camilla Mehlsen.

Sociale medier som TikTok er uregulerede, fordi politikere kæmper med at lovgive om, hvad
platformenes ansvar for indhold er, skriver Camilla Mehlsen.  
Sociale medier som TikTok er uregulerede, fordi politikere kæmper med at lovgive om, hvad platformenes ansvar for indhold er, skriver Camilla Mehlsen.  Foto: Lim Huey Teng/Reuters/Ritzau Scanpix
Camilla Mehlsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

”Jeg sender nogle gange nudes til ældre – er det ulovligt, at jeg modtager penge for det? Folk adder min snap, og så sender jeg nudes for, at de sender penge? ”

Sådan lyder det fra en 15-årig pige, der har kontaktet BørneTelefonen. I Børns Vilkår hører vi fra mange børn, der befinder sig på et voksende digitalt marked for intimitet og sex.

Temadebat

Hvordan beskytter vi børn mod digitale krænkelser?

Regeringen vil beskytte børn bedre mod digitale krænkelser. 

Sådan lød det fra justitsminister Nick Hækkerup (S), da han i maj præsenterede regeringens udspil “Værn mod voksne der krænker børn".  

En arbejdsgruppe skal blandt andet undersøge, om de gældende regler i straffeloven er tilstrækkelige, og om digitale krænkelser som grooming og sextortion kan straffes på lige fod med fysiske seksuelle krænkelser. 

Altinget Børn giver i en temadebat ordet til aktører og politikere, som vil debattere, hvilke tandhjul der bør skrues på for at gøre børns digitale liv trygt og sikkert. 

Her er deltagerne:

  • Camilla Mehlsen, digital medieekspert, Børns Vilkår 
  • Trine Baumbach, professor i strafferet og medlem af strafferetrådet
  • Karina Lorentzen (SF), retsordfører og medlem af Folketinget
  • Preben Bang Henriksen (V), retsordfører og medlem af Folketinget
  • Jonas Ravn, seniorrådgiver, Center for Digital Pædagogik
  • Janne Tynell, stedfortrædende generalsekretær, Red Barnet
  • Regitze Flannov, formand, undervisningsudvalget, Danmarks Lærerforening
  • Miriam Michaelsen, formand, Digitalt Ansvar

Om temadebatter:
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Vi får mange henvendelser om at sende eller modtage nudes, og ofte er der afpresning og trusler involveret i billeddelingen, også kaldet ’sextortion’. For eksempel fortæller en 13-årig dreng, at han har mødt en mand på Omegle (appen med sloganet ”Talk to strangers”) og er blevet afpresset til at vise sig nøgen på appen.

Børnene beskriver ofte, at de føler sig skamfulde, handlingslammede og bange for, om billederne/filmene vil være på internettet for evigt.

En særlig voldsom konsekvens er, at billeder/videoer på platformene er uhyre svære at fjerne efter krænkelsen og kan dukke op når som helst.

Der er ingen udløbsdato. Intet helle.

Rækkevidden af digitale krænkelser kan forekomme uoverskuelig og ekstra skamfuld.

Et ureguleret marked
Børn og unges liv er mere digitale end nogensinde, ikke mindst efter et år, hvor fællesskaberne er gået online.

Det betyder mere tid på medier som Snapchat, Instagram, Discord, TikTok og YouTube – alle digitale platforme, der også udgør et ureguleret marked for digitale krænkelser.

Ureguleret, fordi politikere fortsat kæmper med at lovgive om, hvad platformenes ansvar for indhold og brugernes adfærd er. Et udbredt argument er, at regulerer man platformenes ansvar for indhold, indskrænker det ytringsfriheden.

Men nej, det indskrænker ikke ytringsfriheden at stille platformene til ansvar for at fjerne ulovlige nudes og sextortion.

Alt imens ser sag efter sag om digitale krænkelser dagens lys i offentligheden, senest om Danmarkshistoriens groveste sag om sexafpresning, hvor en ung mand gennem tre år har afpresset 169 piger.

Jo længere tid der går, inden politikerne for alvor påtager sig ansvaret for at gøre op med de digitale krænkelser og finde løsninger, jo flere sager vil vi få kendskab til ­– og jo flere børn vil blive udsat for digitale overgreb. Med regeringens udspil bliver der nu endelig lagt op til, at lovgivningen i langt højere grad skal beskytte børn og unge mod digitale krænkelser.

Kampen skal tages på platformene
Som det er i dag, går der alt for lang tid, før digitale krænkelser bliver fjernet. Konsekvensen er, at indholdet kan nå at sprede sig til internettets dybere afkroge. Tid er altså en afgørende faktor.

Derfor skal kampen tages på platformene, hvor de digitale krænkelser opstår, men børn og unge skal også opleve, at der er hjælp at få fra politiet og de voksne omkring dem.

I forebyggelsen af digitale krænkelser er det også vigtigt at skrue op for digital dannelse i skole og hjem, så fagpersoner klædes på til at varetage den digitale dannelse, og så myndigheder oplyser forældre om at vejlede deres børn i det digitale liv.

Her er tre tiltag, Børns Vilkår mener kan beskytte børn mod digitale krænkelser:

1. Platforme skal stilles til ansvar
Det er nødvendigt at indføre ny lovgivning, der sikrer, at platforme har pligt til at fjerne ulovligt indhold, herunder digitale seksuelle krænkelser, og sikre, at indholdet ikke lægges op og deles igen.

Grove lovovertrædelser skal fjernes inden for 24 timer, så spredningen kan bremses hurtigst muligt.

Desuden skal platformene videregive informationer til politiet om ulovligt indhold og ulovlig brugeradfærd, så snart det opdages.

Overholder platformene ikke lovgivningen, skal der være mulighed for sanktioner. Der bør oprettes en kontrolinstans, der kan føre tilsyn, rådgive og komme med udtalelser om, hvorvidt digitale platforme beskytter brugere tilstrækkeligt mod ulovligt indhold, spredningen af dette og kriminel brugeradfærd.

2. Grooming skal kriminaliseres
Selvom grooming i nogle tilfælde kan straffes gennem eksisterende bestemmelser, bør det gøres klart og tydeligt, at det er strafbart, når en voksen igennem forskellige teknikker og i kraft af sin psykiske overlegenhed manipulerer et barn til sex eller til at sende seksuelt indhold online.

I Norge, Sverige og Storbritannien har man allerede indskrevet grooming i straffeloven.

3. Politi og anklagemyndighed skal sikres resurser og opkvalificeres
Politiet skal have ressourcer og kompetencer til at kunne reagere hurtigt på anmeldelser om digitale krænkelser. Det kræver, at politiets digitale patruljeenhed sikres tilstrækkelige ressourcer til fortsat at intensivere efterforskningen af digitale krænkelser.

Tæt koordinering på tværs af politikredse er afgørende i forhold til at spotte mønstre og teknikker i digitale overgreb.

Det understreger den aktuelle sag om 169 piger og børn udsat for digitale overgreb af samme serieafpresser, hvoraf flere kunne være undgået med hurtig og effektiv efterforskning.

Politi og anklagemyndighed skal desuden sikre en effektiv retshåndhævelse af det strafferetlige medvirkensansvar, som platforme har for ulovlige digitale krænkelser, der ikke er fjernet i henhold til EU’s ehandelsdirektiv.

Én ting er sikkert: Når børn udsættes for digitale krænkelser, er det altid de voksnes ansvar – fra forældre og fagfolk til politikere og platforme.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00