Debat

V: Politikere kan ikke løse problemet med digitale krænkelser af børn alene

Ansvaret for at komme krænkelser til livs tilfalder ikke alene politikere. Et samspil mellem individet, sociale netværk, forældre, skoler og politi skal vende udviklingen i antallet af børn og unge, som udsættes for digitale krænkelser, skriver Preben Bang Henriksen (V).

Forældre bør i langt højere grad interessere sig for de unges adfærd på nettet. Både når det kommer til hvem de kommunikerer med, og hvad der kommunikeres, skriver Preben Bang Henriksen (V). 
Forældre bør i langt højere grad interessere sig for de unges adfærd på nettet. Både når det kommer til hvem de kommunikerer med, og hvad der kommunikeres, skriver Preben Bang Henriksen (V). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Preben Bang Henriksen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Som folkevalgt møder jeg fra tid til anden forventningsfulde borgere, der har en misforstået opfattelse af, at vi politikere kan løse samfundets store og små udfordringer med et fingerknips.

Nuvel, mange udfordringer kunne nok godt løses ved at simplificere tingene i stedet for at introducere ny og mere detailstyrende lovgivning.

Temadebat

Hvordan beskytter vi børn mod digitale krænkelser?

Regeringen vil beskytte børn bedre mod digitale krænkelser. 

Sådan lød det fra justitsminister Nick Hækkerup (S), da han i maj præsenterede regeringens udspil “Værn mod voksne der krænker børn".  

En arbejdsgruppe skal blandt andet undersøge, om de gældende regler i straffeloven er tilstrækkelige, og om digitale krænkelser som grooming og sextortion kan straffes på lige fod med fysiske seksuelle krænkelser. 

Altinget Børn giver i en temadebat ordet til aktører og politikere, som vil debattere, hvilke tandhjul der bør skrues på for at gøre børns digitale liv trygt og sikkert. 

Her er deltagerne:

  • Camilla Mehlsen, digital medieekspert, Børns Vilkår 
  • Trine Baumbach, professor i strafferet og medlem af strafferetrådet
  • Karina Lorentzen (SF), retsordfører og medlem af Folketinget
  • Preben Bang Henriksen (V), retsordfører og medlem af Folketinget 
  • Jonas Ravn, seniorrådgiver, Center for Digital Pædagogik
  • Janne Tynell, stedfortrædende generalsekretær, Red Barnet
  • Regitze Flannov, formand, undervisningsudvalget, Danmarks Lærerforening
  • Miriam Michaelsen, formand, Digitalt Ansvar

Om temadebatter:
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Ansvaret for at løse problemerne tilfalder dog ikke alene politikeren, men også erhvervslivet og den enkelte borger må løfte deres del af samfundsansvaret.

Hvis vi skal gøre os nogen forhåbninger om at vende udviklingen i antallet af børn og unge, der udsættes for digitale krænkelser, så må vi hver især derfor spørge os selv, om vi er vores ansvar bevidst.

Har vi som politikere sørget for, at de juridiske rammer er tilstrækkelige i den digitale tidsalder? Tager virksomhederne bag især de sociale platforme den fornødne kamp for at få fjernet ulovligt og krænkende indhold? Og har vi som voksne været gode nok til at lære vores unge, hvordan man bedst muligt sikrer sig mod digitale krænkelser?

Juridiske rammer på plads
Det juridiske grundlag for hvad man kan og ikke kan ytre – herunder også digitalt – er rodfæstet i grundlovens §77;

”Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.”

Heri fastslås det, at når man ytrer sig, påtager man sig også ansvaret for det, man siger eller skriver. Herunder, at vi politikere gennem lovgivning kan fastsætte visse grænser for, hvad man kan tillade sig.

Det er der selvfølgelig allerede foranstaltninger for, også forbud mod seksuelle krænkelser. I den kategori kan blandt andet nævnes straffelovens §235 samt §264a og §264d.

Folketingets partier og skiftende regeringer har også løbende justeret og oprustet indsatsen overfor digitale krænkelser. Med den seneste flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden er der taget yderligere skridt.

En ny digital politipatrulje og strafskærpelser, samt en undersøgelse om et eventuelt behov for at ændre straffeloven som følge af den digitale udvikling, kan nævnes.

Digital adfærd skal strammes op
En stor del af krænkelserne overfor børn og unge kommer dog fra jævnaldrende. Venner, klassekammerater eller folk der måske ikke engang kender den forurettede, men gennem tredje eller fjerde led får tilsendt og videredeler krænkende indhold.

Det så vi blandt andet med Umbrella-sagen, hvor flere end 1000 blev sigtet for videredeling. Her var der altså ikke tale om midaldrende mænd med pædofile tendenser, men unge mennesker, hvis adfærd desværre vidner om en manglende opdragelse i digital adfærd.

Både hjemmet og skolen skal i langt højre grad sikre, at vores unge medborgere er opdraget med en anstændig adfærd – også digitalt. Forældre bør i langt højere grad interessere sig for de unges adfærd på nettet. Både når det kommer til hvem de kommunikerer med, og hvad der kommunikeres.

Billeder og videoer af krænkende indhold hører ingen steder hjemme (hverken) på chatfora eller nogen andre steder.

Og børn skal for alt i verden ikke havne i en situation, hvor et voksent menneske får opbygget en relation, som i værste fald fører til krav om intime billeder og videoer med trusler til følge, hvis ikke der adlydes.

Sociale medier har også et ansvar
Her har vi selvfølgelig også behov for, at virksomhederne bag de sociale netværk påtager sig et ansvar.

Sociale netværk har de bedste redskaber til at kunne fjerne ulovligt indhold og stoppe eventuelle forbrydelser i at blive begået netop på deres platforme.

Preben Bang Henriksen (V)
Retsordfører

De har de bedste redskaber til at kunne fjerne ulovligt indhold og stoppe eventuelle forbrydelser i at blive begået netop på deres platforme.

De værktøjer skal selvfølgelig benyttes. Ikke mindst for at sikre ofrenes retsstilling i forbindelse med potentielle digitale krænkelser.  

Kræver det indgreb og regulering fra politisk side førend platformene løfter deres fulde samfundsansvar, så går vi gerne ind og kigger på det.

Et sådant tiltag må og skal dog ske på et solidt grundlag. Venstre afventer derfor regeringens arbejde med at afdække de problemstillinger, som måtte være tilstede, førend vi tager endelig stilling til eventuelle specifikke værktøjer.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00