SF: Vi har virkelig brug for en digital børnebeskyttelseslov

Der er ingen tvivl om, at det er på høje tid, at vi gør det digitale univers mere sikkert for børn.

Derfor skal der også lyde rosende ord til justitsministeren for regeringens udspil ”Værn mod voksne, der krænker børn”.

Det er indlysende, at vi skal beskytte børn og unge mod digitale overgreb, men vi må ikke glemme også at sikre digital beskyttelse mod at blive udnyttet af virksomheder, der i stor stil høster deres data og bruger adfærdsdesigns for at fastholde børn og unges tid på spil eller sociale medier.

De digitale overgreb først: Det er måske en anelse uambitiøst, at regeringen kun nedsætter et udvalg, som skal tilpasse straffeloven til den nye digitale virkelighed, hvor især børn bruger store mængder af deres tid digitalt og på nettet – både på at spille, chatte og lægge videoer og billeder ud.

Børn og unges massive tilstedeværelse på nettet gør dem sårbare for skruppelløse krænkere, og vi har kendt udfordringerne længe.

Digital opdatering af straffeloven
Red Barnet har i 2020 oplevet næsten en fordobling i antallet af henvendelser til deres rådgivningstjeneste SletDet, som rådgiver børn og unge, der blandt andet er blevet lokket til at dele billeder eller videoer af sig selv i kompromitterende eller intime situationer.

Rekordmange børn søger om hjælp.

Derfor skylder vi også at blive konkrete, så den digitale vold får sin egen plads i straffeloven.

Det gælder for eksempel grooming, sådan at vi dækker det forhold, at gerningsmænd prøver at udnytte børns tillid med henblik på sex eller anden udnyttelse.

Det samme gælder sextortion, hvor paragraffen for afpresning med et seksuelt eller ”blot” et sadistisk motiv om at få offeret til at gøre skade på sig selv eller ydmyge sig selv.

Paragraffen for afpresning i sig selv dækker ikke det særligt ydmygende og sårbare element, der er i, at det kan offentliggøres og lægges ud på platforme, hvor det kan sælges til andre, der vil betale for det.

Vi bør ligeledes sikre, at straffene står mål med forbrydelsen, for eksempel så vi i sagen om et magasin med 867 intime fotos, som blev delt på nettet, at det førte til en sigtelse for blufærdighedskrænkelse, der har en meget lav strafferamme på bare to år for unge over 15 år. Det fortjener et nyk opad.

Når skaden er sket, skal der ryddes op
Når det retlige er på plads, har vi også brug for en særlig enhed i NC3, som efterforsker sagerne – i stedet for at sprede dem over mange politikredse, hvor det kan være svært at ane mønsteret i, at den samme gerningsmand begår overgreb eller opbygge kompetencer i den type sager, når der er langt mellem dem.

Det så vi tydeligt i sagen fra Esbjerg med de 169 overgreb.

Der manglede overblik, fordi sagerne tikkede ind i forskellige politikredse, og der skulle gå tre år, før man havde ram på gerningsmanden. Samtidig skal det afsættes ressourcer, så vi kan sikre ofrene retten til at få ryddet op på nettet. 

Når skaden er sket, skal det åbenlyst ulovlige indhold fjernes indenfor 24 timer, fra det anmeldes. Enten på baggrund af en henvendelse fra en myndighed, eller når en borger opdager, at vedkommende figurerer på intime fotos eller lignende.

Det fremsatte SF allerede forslag om for halvandet år siden. Vi er inspirerede af den tyske model, som fjerner indhold indenfor 24 timer.

Behovet er åbenlyst, for indhold skal fjernes hurtigt – ellers bliver spredningen af krænkende indhold nærmest umulig at fjerne til stor skade for offeret.

Lad os få sendt et klart signal om, at det, der foregår, ikke er mindre ulovligt end i den fysiske verden. Børn skal føle sig trygge i at færdes på nettet uden at skulle frygte for, hvad der sker.

Børn skal ikke udnyttes kommercielt
Udover de tiltag, der kan og skal gøres i forhold til at undgå mulige overgreb, så er det også afgørende, at vi sætter spilleregler op for dem, der står i kø for at stjæle børns tid og penge på internettet.

Der skal simpelthen stilles krav om, at børn ikke må udsættes for vanedannende elementer, adfærdsdesigns eller ulovlig reklame, som får dem til at bruge mere tid og flere penge, end de egentligt ville.

Det kan ikke overlades til forældrene alene at tage affære. Deres arbejde skal bakkes op af regulering.

Karina Lorentzen (SF)
Retsordfører

Det nytter nemlig ikke noget, at børn og unge fastholdes i vanedannende streaks, udsættes for aggressiv marketing eller fralokkes data, som bruges til at raffinere produkterne imod børns interesser.

De dage er ovre, hvor dette kan lades ureguleret hen, og det kan ikke overlades til forældrene alene at tage affære. Deres arbejde skal bakkes op af regulering.

Det er SF’s pointe, at beskyttelsen skal være bygget ind i produkterne fra starten gennem krav.

Vi synes, at Danmark har en stolt tradition for at beskytte børn. Det skal vi også have, når det handler om kommerciel udnyttelse i den digitale verden.

Derfor foreslog vi ”Danmarks første digitale børnebeskyttelseslov” med krav til algoritmer, om at stoppe skadeligt indhold, forbud mod at høste børns data og meget mere.

Der var, da forslaget blev behandlet, en bred anerkendelse af behovet for at gøre noget, og nu afventer vi således, om regeringens arbejdsgrupper er enige med os.

Det håber vi.

Vi kan ikke eliminere alle farer i hele verden, men vi kan i hvert fald gøre noget for at mindske det.