Debat

Psykolog: En tidlig indsats for børn med angst kan hjælpe flere og frigive ressourcer

Ved at sætte tidligt ind over for børn med ængstelighed eller mild til moderat grad af angst kan vi hjælpe flere børn, før de får brug for ressourcekrævende behandling. Det kræver en national indsats i alle kommuner, baseret på den såkaldte indsatstrappe, skriver Sonja Breinholst.

Manglende ressourcer betyder, at få børn
med angstproblematikker får meget behandling, mens mange børn ikke får nogen eller nok behandling, skriver Sonja Breinholst. 
Manglende ressourcer betyder, at få børn med angstproblematikker får meget behandling, mens mange børn ikke får nogen eller nok behandling, skriver Sonja Breinholst. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Sonja Breinholst
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

De seneste par uger er der heldigvis blevet gjort opmærksom på den store og stadigt voksende andel af børn og unge med psykiske vanskeligheder.

I Danmark sidder der cirka 1,5 barn i hver folkeskoleklasse med en angstproblematik. Dem forsøger på Center for Angst ved Københavns Universitet at hjælpe.

Temadebat

Børns mentale sundhed skranter – hvordan løfter vi den?
Adfærdsproblemer, overdreven angst og depression. Det er bare nogle af de psykiske udfordringer, som danske børn lider af.  

En ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse viser, at mindst 16 procent af 0-9-årige børn oplever betydelige mentale helbredsproblemer, hvoraf 8 procent bliver diagnosticeret med en psykisk sygdom i hospitalsvæsnet, inden de fylder ti år. 

Det kan have vidtrækkende følelsesmæssige og økonomiske konsekvenser, både for børnene, deres familier og samfundet.  
 
Altinget Børn spørger i denne temadebat relevante aktører om, hvem der har ansvaret og kompetencerne til at løfte danske børns psykiske sundhed. 
 
Her er listen over deltagere:  

  • Rasmus Kjeldahl, direktør, Børns Vilkår 
  • Torsten Bjørn Jacobsen, formand, Psykiatrifonden 
  • Carsten Lyng Obel, professor i almen medicin og mental børnesundhed, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet
  • Elisa Rimpler, formand, BUPL
  • Sonja Breinholst, lektor i klinisk børnepsykologi og leder af Center for Angst
  • Jane Heitmann (V), psykiatriordfører og medlem af Folketinget
  • Ellen Trane Nørby (V), børneordfører og medlem af Folketinget
  • Janne Tynell, stedfortrædende generalsekretær, Red Barnet
  • Julie Skovsby (S), psykiatriordfører og medlem af Folketinget
  • Mads Engholm, landsformand, Bedre Psykiatri 
  • Signe Færch, fungerende næstformand, Dansk Socialrådgiverforening
  • Trine Torp (SF), psykiatriordfører og medlem af Folketinget
  • Jacob Mark (SF), børneordfører og medlem af Folketinget 
  • Charlotte Bach Thomassen, landsformand for DGI

Om temadebatter:

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Vi tilslutter os blandt andet Psykiatrifondens opråb om mangel på evidensbaserede løsninger og ensartethed på tværs af kommuner og ønsker os ligeledes en national fælles indsats på børne- og ungeområdet med afsæt i forskningsbaseret viden.

Tidlig indsats kræver færre ressourcer

Men noget som ikke bliver nævnt i debatterne lige så ofte, og som vi på Center for Angst i endnu højere grad savner fokus på, er fordelingen af de i forvejen knappe kommunale ressourcer. For eksempel den tid, den enkelte psykolog har til rådighed til det enkelte barn og familie.

For børn med angst er de manglende ressourcer nemlig med til at skabe den omstridte skævvridning i behandlingen, da langt fra alle angste børn får hjælp til deres problemer.

Resultatet heraf bliver, at få danske børn med angstproblematikker får meget behandling, men at mange børn med angstproblematikker ikke får nogen eller nok behandling. Og vi får hele tiden brug for flere ressourcer, idet antallet af børn i psykisk mistrivsel er stigende.

Én mulig løsning kunne være at sætte ind tidligere, før angsten bliver behandlingskrævende – på første trin i den såkaldte indsatstrappe, som ses nedenfor:

  • 1. trin: Evidensbaseret folkeoplysning og selvhjælp som for eksempel FÅ STYR PÅ angsten.

  • 2. trin: Evidensbaserede kommunale interventioner som fx Mind my Mind og Cool Kids.

  • 3. trin: Specialistbehandling, for eksempel i psykiatrien eller hos Center for Angst med videre.

Der er evidens for en sådan tilgang fra udlandet, hvor første trin er evidensbaserede tiltag, der ikke kræver mange ressourcer, og som dermed kan gives til rigtig mange. På dette trin er der fokus på information til primærpersoner (forældre, pædagoger, lærere). For eksempel om hvordan de spotter angst, og hvad der vedligeholder angsten, således at de hurtigt kan genkende de tidlige tegn, og så de undgår at vedligeholde problemerne.

Desuden er det også på dette trin, at tidlig indsats- og selvhjælpsprogrammer til for eksempel forældre til børn med angst befinder sig.

Forældre kan hjælpe børn med at få styr på angsten

I Center for Angst har vi længe været optaget af, hvordan vi kan hjælpe flere børn bedst muligt. Vi har derfor udviklet et ressourcebesparende tidligt indsatsprogram til at forebygge og behandle mild til moderat angst.

Programmet FÅ STYR PÅ angsten er et terapeutleveret forældre-selvhjælpsprogram til ængstelige eller angste børn i 1.-6 klasse.

Vi kan hjælpe rigtig mange børn og unge på et tidligt tidspunkt og dermed reducere forespørgslen på den mere specialiserede og ressourcekrævende hjælp, som er til de børn, der ikke kan ’nøjes’ med indsatserne på første trin.

Sonja Breinholst
Lektor i klinisk børnepsykologi og leder af Center for Angst ved Københavns Universitet

Trænede PPR-psykologer formidler viden om angst, og om hvordan man behandler og undgår at vedligeholde den til forældrene på to gange to timers gruppe-workshops. Herefter behandler forældrene deres barn hjemme med udgangspunkt i forældre- og børnemanualer, der tager afsæt i kognitiv adfærdsterapi. Programmet er afprøvet med god effekt og er lige nu implementeret i 13 danske kommuner.

Et sådant ressourcebesparende tidlig indsatsprogram kræver kun 2,5 times psykolog-intervention og bør derfor være en standardiseret forløber til de mere ressourcekrævende behandlingsprogrammer på trin 2 i indsatstrappen som for eksempel Mind My Mind og Cool Kids.

På den måde kan vi hjælpe rigtig mange børn og unge på et tidligt tidspunkt og dermed reducere forespørgslen på den mere specialiserede og ressourcekrævende hjælp, som er til de børn, der ikke kan ’nøjes’ med indsatserne på første trin.

Indsatstrappen skal være udgangspunktet for de kommunale indsatser

Anbefalingen fra Center for Angst er derfor at udvide oplægget fra blandt andet Psykiatrifonden om evidensbaseret ensartede behandlingstilbud på tværs af landet.

For at imødekomme den kommunale virkelighed med knappe ressourcer og samtidig sikre, at så mange børn som muligt får den hjælp, de har brug for, foreslår vi, at man i alle kommuner implementerer en evidensbaseret indsatstrappe-tankegang, hvor man på trin 1 uddanner forældre og primærpersonale til at genkende angstlidelser i barndommen, så ængstelige børn og børn med behandlingsbehov identificeres så tidligt som muligt og kan komme i forebyggende ressourcefattige indsatser.

Dette kan være med til at reducere antallet af børn med svære angstlidelser, og dermed vil der blive kortere ventetid for disse børn til de mere ressourcekrævende indsatser på trin 2 eller 3.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00