Bedre Psykiatri: Vi er godt i gang med at udsætte alvorligt psykisk syge børn for dobbeltsvigt

Der går næsten ikke en uge uden nye overskrifter om børn og unge, der mistrives eller bliver syge.

Det skal vi håndtere på to måder: Vi skal forebygge, at børnene bliver så syge, at de har brug for psykiatrisk behandling, og vi skal sikre, at de børn, som har alvorlige psykiske sygdomme som anoreksi, skizofreni eller bipolar lidelse får effektiv, omsorgsfuld og højt specialiseret behandling.

Forebyggelsen først: Det er alt for svært for børnenes forældre at sikre hjælp til deres børn, når problemerne opstår.

Mange kommuner har gode tilbud, men de er for spredte, for uensartede og for uoverskuelige for forældrene. Kræfterne skal derfor samles i et styrket Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings-tilbud (PPR), som i samarbejde og med støtte fra børne- og ungdomspsykiatrien skal tilbyde børnene og deres familier kompetent forebyggelse og behandling af lettere psykiske lidelser.

Det har Bedre Psykiatri foreslået sammen med Danske Regioner, Dansk Psykologforening og Børne- og Ungdomspsykiatrisk selskab.

Ressourcerne følger ikke med

En af de væsentlige forbedringer ved et styrket PPR skal være, at forældrene selv kan henvende sig uden visitation. Kun sådan sikrer vi, at børnenes problemer og forældrenes bekymring bliver taget alvorligt fra begyndelsen.

Heldigvis har flere politikere fået øjnene op for potentialet i at styrke PPR, og at dømme på signalerne fra de politiske vandrør er der sandsynlighed for, at PPR kommer med til bordet i de kommende finanslovsforhandlinger. Der er altså grund til forsigtig optimisme for det store flertal af børn, der mistrives eller har psykiske sygdomme i den mildere end af skalaen.

Værre ser det desværre ud for de alvorligt syge børn og unge. For i yderkanten af dagsordenen og langt under den stejle kurve over antallet af børn og unge, der mistrives, er et nogenlunde konstant antal børn og unge med meget alvorlig psykisk sygdom som skizofreni, anoreksi eller bipolar lidelse. I vores helt berettigede og sympatiske iver efter at hjælpe de mange børn, som vi læser om i avisen, og som vi kan identificere os med, er vi godt i gang med at udsætte de alvorligt syge børn for dobbeltsvigt.

Først svigter vi dem ved at nedprioritere dem politisk og økonomisk til fordel for det store flertal af børn med mildere problemer og sygdomme. Så svigter vi dem ved at lade tsunamien af børn med mistrivsel skylle ind over psykiatrien uden at lade ressourcerne følge med.

Brug for tid, hænder og senge

Resultatet er en børne- ungepsykiatri, hvor smørret bliver smurt tyndere og tyndere ud, og hvor udsigterne til bedre hjælp til de mest syge svinder i takt med antallet af overskrifter om mental sundhed og mistrivsel.

På trods af den massive mediemæssige og politiske opmærksomhed om psykiatriens problemer, er der ikke mærkbart flere ressourcer per barn i børne- ungepsykiatrien end for ti år siden, og antallet af læger, sygeplejersker og andre ansatte per barn er kun steget marginalt. Det er vel at mærke efter en årrække med flere psykiatriplaner og drypvise ressourcetilførsler til området.

Vores appel til politikerne, der skal vedtage den kommende psykiatriplan er derfor: Fokuser særskilt på de alvorligt syge. Giv de psykiatriske afdelinger ressourcer til at sætte massivt ind, så vi kan vriste børnene ud af sygdommens klør, inden de hænger fast for livet.

For de alvorligt syge børn gælder med andre ord samme logik som for de voksne: Vi løser ikke problemerne med smarte smutveje, projekter og best-practice-redegørelser. Der er brug for mere af den helt grundlæggende behandling – det vil sige tid, hænder og senge. Alt det, der koster mange penge her og nu, men som er en helt nødvendig investering i, at alle børn og unge kan få et værdigt liv med håb om en voksentilværelse på lige fod med alle os andre.