Red Barnet: Det er i fællesskaberne, vi skal styrke børns og unges trivsel

Det kræver en fælles indsats på tværs af sektorer at dæmme op for den mistrivsel blandt børn og unge, som Covid-19 har forstærket, men som allerede var alvorlig før krisen. Løsningerne på de komplekse problemstillinger, der gør, at børn og unge mistrives i sådan en grad, at det fører til stress, angst og depression, skal findes i samspillet mellem mange forskellige aktører – skoler, SFO’er, klubber, fritidsliv og civilsamfundsorganisationer.

For selvom det er det enkelte barn eller den unge, der oplever at have ondt i livet, findes en stor del af løsningen i fællesskaberne.

Det er rigtig godt og tiltrængt, at der i debatten om børn og unges psykiske mistrivsel bliver sat fokus på de lange ventetider på psykologhjælp og den nedprioritering af børne- og ungepsykiatrien, som er virkeligheden for de alt for mange børn og unge, der mistrives i en sådan grad, at de har brug for professionel hjælp.

Det er også godt og vigtigt, at politikerne med børne- og undervisningsministeren i spidsen og god inddragelse af folkeskolens brugere tager noget af presset og stressen fra børnene med den seneste omlægning af de nationale tests og ikke mindst uddannelsesparathedsvurderingen.

Begge dele er skridt i den helt rigtige retning.

Fritidsfællesskaber styrker mental sundhed

Men skal vi nå hele vejen, kræver det en langsigtet og tværgående plan. Det kræver, at vi gentænker og styrker hjælpen til dem, der lider af alvorlig mistrivsel – de skal have hurtig og kvalificeret hjælp. Og det kræver ikke mindst, at vi styrker de fællesskaber, vi ved løfter børns og unges generelle trivsel.

Intet barn må stå alene eller føle sig alene, og vi mener, at det først og fremmest er i fællesskaberne, vi løfter børnenes trivsel.

Mange års trivselsarbejde i skoler og daginstitutioner har lært os, at trivsel er noget, vi skal arbejde med kontinuerligt. Hver eneste dag. Og det har lært os, at vi løfter trivslen allerbedst, når vi arbejder på at styrke de positive og inkluderende fællesskaber.

Studier viser også, at børn og unge, der deltager i fritidsfællesskaber, trives bedre end børn og unge, der ikke gør. I fællesskaberne lærer børnene om sociale og personlige kompetencer, og de udvikler sig gennem fællesskabet. Et aktivt og inkluderende fritidsliv fremmer ikke kun børns og unges fysiske sundhed, men også den mentale sundhed. Inklusion i et positivt fællesskab kan samtidig fungere som en beskyttelsesfaktor, der påvirker børns og unges mentale sundhed positivt.

Brobygning på tværs af sektorer

I Red Barnet ser vi, hvilken positiv forskel det gør for børn og unge i udsatte positioner, at de bliver en del af et stærkt fritidsfællesskab, når vi sammen med kommuner arrangerer familieoplevelsesklubber og sommerlejre. Eller når vi støtter børn og unge på vejen ind i den lokale fodboldklub, spejderforening eller gymnastikforening. 

Det er en brobygningsindsats, hvor frivillige fungerer som bindeled mellem forældre, barn og en lokal fritidsaktivitet i en periode, indtil barnet og familien har fundet sig til rette i det nye fællesskab.

Samarbejdet på tværs af skoler, SFO’er, klubber, fritidsliv og civilsamfundsorganisationer er afgørende. Nærværende voksne, der har tid og faglighed til at styrke børnenes sociale evner og til at arbejde med relationerne, er nøglen.  

Voksne skal anerkende digitalt børneliv

Skal vi løfte trivslen, kræver det også, at voksne forholder sig til den digitale del af børnenes liv, som i stigende grad fylder og lægger pres på børn og unge. Vi ser stadig for mange tilfælde af, at børns og unges digitale oplevelser ikke tages tilstrækkelig alvorligt af nære voksne.

Det får børnene til at tøve med at fortælle forældre eller lærere om digitale hændelser. Det kan have store konsekvenser for barnet. Det oplever vi dagligt i vores rådgivningstjeneste SletDet, hvor vi i 2021 allerede nu har fået flere henvendelser om digitale krænkelser end i hele 2020 tilsammen.

Fagpersoner og forældre skal klædes bedre på til at sætte sig ind i børnenes digitale færden og være rustet til at forholde sig åbent og håndtere at hjælpe og vejlede børnene.

Indsatsen for børns og unges trivsel afhænger af, at psykisk sundhed prioriteres med en klar plan på tværs af sektorer, og at der afsættes ressourcer nok til at give alle vores børn nærvær og støtte til at indgå i de stærke, positive og altafgørende fællesskaber. Ellers får vi svært ved at løfte opgaven – og det skal vi.

Det er en bunden opgave.