AAB: Københavns boligmarked risikerer at ende som i London og Paris

Af Christian Høgsbro
Administrerende direktør i Boligforeningen AAB

Udviklingen i København har i lang tid peget i samme retning som den, man ser i byer som London og Paris, hvor et buldrende boligmarked har presset almindelige lønmodtagere ud af byerne.

Skal vi undgå, at hovedstaden og dens indbyggere rammes af samme skæbne, er der behov for nye initiativer fra politisk hold, så vi kan skabe et balanceret boligudbud, der tilgodeser alle indkomstgrupper og ikke kun de mest velhavende.

Jeg er derfor glad for, at den nye regering – i modsætning til den forrige – er udstyret med en fuldtids boligminister, for opgaven kræver 100 procent fokus. Og jeg er glad for, at boligminister Kaare Dybvad (S) har udtalt, at en af hans hovedprioriteter er, at hovedstaden ikke bliver forbeholdt de særligt velstillede.

Byggepriser er for høje
Det er nemlig på høje tid, at bekymrede ord og dystre forudsigelser udskiftes med handling. Nok har den politiske vilje på såvel Københavns Rådhus som Christiansborg været til stede i forhold til at sikre flere billige almene boliger.

Aldrig har Københavns Kommune afsat så mange midler til kommunal grundkapital. Og et bredt flertal på Christiansborg står bag planloven og muligheden for at kræve 25 procent almene boliger i nye udviklingsområder.

De aktuelle byggepriser i København gør det svært at bygge nye almene boliger, hvilket kan ses på, at der sidste år kun blev opført 123 almene boliger i København.

Christian Høgsbro
Administrerende direktør, AAB

Men dette er ikke nok. De aktuelle byggepriser i København gør det svært at bygge nye almene boliger, hvilket kan ses på, at der sidste år (med en ellers voldsom byggeaktivitet) kun blev opført 123 almene boliger i København.

Der er brug for flere initiativer, hvis vi vil have billige boliger til folk med almindelige indkomster, og jeg har et par idéer, som den nye boligminister gerne må lade sig inspirere af.

Samarbejde mellem almene og private
Først og fremmest vil jeg foreslå en gentænkning af rammebeløbet, som er det loft, der er sat for, hvad det må koste at opføre almene boliger. Det er i dag et kæmpe benspænd for den blandede by, som de fleste ønsker. Rammebeløbet er en unuanceret og kortsigtet reguleringsmetode, for det virkelig interessante er jo ikke, hvad det koster at opføre boligerne, men derimod hvad udgifterne til den fremtidige drift og husleje bliver for beboerne.

Vi savner med andre ord en totaløkonomisk betragtning i forhold til alment nybyggeri.

Der bør også arbejdes for stærkere partnerskaber mellem private og almene bygherrer om opførsel af fælles, blandet nybyggeri. Dagens regelgrundlag forhindrer et konstruktivt samarbejde. Der ligger et forslag om den delegerede bygherremodel til politisk behandling på Christiansborg. Men det er ikke nok.

Vi har brug for, at private kan opføre nøglefærdigt alment byggeri, som det var tilfældet indtil 2001, da Anders Fogh-regeringen afskaffede denne mulighed. Samarbejdet mellem de private og almene bygherrer skal forløbe så enkelt og uproblematisk som muligt.

Boligorganisationer har selv et ansvar
Sidst, men ikke mindst, skal vi som almene boligorganisationer være bedre til at støtte op om de blandede byer. En hovedstad i balance kræver, at de enkelte byområder er i balance. Vi skal for alt i verden undgå en opdeling, hvor nogle byområder er forbeholdt visse sociale grupper.

Det kan de almene boligorganisationer være med til at modvirke, hvis vi i højere grad lader private boliger fortætte de store almene boligområder. Så vi skal i højere grad til at tage vores egen medicin. Byen bliver jo ikke mere blandet, hvis vi udelukkende arbejder for at sikre almene boliger i nye byudviklingsområder, men afviser at lade private ejerformer komme ind i de nuværende almene boligområder.

De almene boligorganisationer har en stor rolle at spille i bestræbelserne på at udvikle København som en blandet by for alle. Vores nonprofitmodel kan som ingen anden realisere drømmen om mange nye boliger, som folk med almindelige indkomster kan betale.

Så nu mangler vi blot, at politikerne skruer på de rigtige knapper og kommer med en række nye initiativer, så vi kan få spaden i jorden og erstatte ord med handling.