Debat

BL: Der er brug for store investeringer for at sikre ældreegnede boliger

DEBAT: Vi står med en boligpolitisk udfordring i forhold til den aldersmæssig hastigt ændrede sammensætning af befolkningen. Løsningen findes først og fremmest i den eksisterende boligmasse, som har brug for omfattende renoveringer, skriver Bent Madsen.

I 2040 vil 1,5 millioner borgere være over 65 år gamle. Derfor kommer vi til at mangle ældreegnede boliger, hvis ikke der investeres i renoveringer af eksisterende boliger, skriver Bent Madsen.
I 2040 vil 1,5 millioner borgere være over 65 år gamle. Derfor kommer vi til at mangle ældreegnede boliger, hvis ikke der investeres i renoveringer af eksisterende boliger, skriver Bent Madsen.Foto: Andreas Beck/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bent Madsen
Administrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger

Hvor skal dansk boligpolitik hen? Sådan spørger Altinget mig og andre, så vi kan give et bud på det i Altingets debatspalter. Først for fremmest må man sige, at dét, at boligpolitik overhovedet er på den politiske dagsorden, er glædeligt efter en lang periode, hvor boligpolitik – i hvert fald på nationalt plan – har været et vedhæng til debatter om såkaldte parallelsamfund.

Boligpolitik er fremhævet i den ny regerings forståelsespolitik med en række væsentlige områder, og vi har tilmed fået en meget engageret boligminister. Det lover godt med fornyet interesse og fokus på emner, som det nuværende regeringsparti allerede lancerede fire dage før valget under overskriften "Byer med plads til alle".

Brug den bestående boligmasse
Ét af de punkter, som faktisk nævnes i Socialdemokratiets udspil, men som ikke siden har fyldt så meget i den offentlige debat, er behovet for en gennemtænkt politik i forhold til at skaffe boliger til ældre i de kommende årtier, hvor andelen af ældre medborgere kommer til at vokse kraftigt. I 2040 vil halvanden million af Danmarks befolkning være over 65 år.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Men inden nogen går i panik over alle de særlige boligtilbud, som skal etableres til alle disse ældre medborgere, er det nødvendigt at gøre op med tankesættet omkring, at ældre skal bo særlige steder. Vi har måske i lidt for høj grad en tendens til at tænke i "kategoriboliger".

Ikke et ondt ord om ældreboliger, plejeboliger, ungdomsboliger og seniorbofælleskaber. Hver boligform har målgrupper, som med god grund søger netop disse løsninger. Det er godt med denne spredning i boligvalget – også for ældre – men langt hovedparter af dem over 65 år vil bare gerne bo som alle andre i helt almindelige boliger.

Hele forudsætningen for, at vi på denne måde kan forberede boligmassen til de kommende års langt flere ældre, er, at der aftales et ambitiøst boligforlig formentlig til næste forår.

Bent Madsen
Administrerende direktør, BL - Danmarks Almene Boliger

Mange vil såmænd gerne kunne blive boende, hvor de bor nu – med de samme naboer, det samme kvarter, tæt på alt det, de kender, i blandede bykvarterer. Netop dét skal vi tage bestik af, når vi renoverer og forbedrer den bestående boligmasse.

De almene boliger huser i øvrigt allerede mange ældre og seniorer: Vi har 47.000 ældreboliger, og samlet set bor der over 210.000 borgere over 65 år hos os allerede nu.

Interne ventelister hjælper de ældre
De interne oprykningslister har hjulpet ældre borgere til at blive i deres område. Når de bliver dårligt gående, når de bliver alene, når lejligheden bliver for stor, så flytter de internt i boligforeningen til for eksempel en mindre lejlighed i stuen eller i en blok med elevator. På samme tid giver man plads til måske det unge par, som er gået hen og blevet en børnefamilie og gerne vil til en større lejlighed det sted, hvor de kender folk, og børnene går i institution.

Desværre har ordningen været kritiseret for, at den afholder folk fra den eksterne venteliste fra at få en bolig. Men dette er ikke rigtigt, for efter en sådan intern rokade vil der altid frigives en bolig til den eksterne venteliste.

Eksemplet viser, at udfordringen med at huse fremtidens ældre ikke nødvendigvis primært skal tackles med særlige boliger beregnet til ældre borgere. Et vigtigt instrument er også at bruge den eksisterende boligmasse bedre.

Derfor er det bedste, vi kan gøre i forhold til at løse opgaven med at huse de mange – og relativt flere – ældre borgere de kommende årtier, at få styr på den eksisterende boligmasse, så den kan imødekomme de behov, som skal opfyldes for at være egnet til ældre beboere. Og her kommer de almene boliger i dén grad ind i billedet.

Landbyggefonden må afsætte en renoveringsramme
Med næsten 580.000 boliger udgør de almene boliger en femtedel af boligmassen i Danmark. I disse boligområder ligger en stor del af løsningen i forhold til at huse fremtidens ældre.

Vi er faktisk allerede attraktive for mange seniorer – både dem, som allerede bor hos os, og dem, som flytter væk fra hus og have, fordi det er blevet for stort og kræver for meget arbejde at holde. Denne gruppe ældre er i stærk stigning blandt ansøgere til almene boliger over hele landet.

En undersøgelse fortaget for BL af A & B Analyse viser således, at lidt flere end hver fjerde dansker imellem 50 og 64 år, der i dag bor i eget hus, går med tanker om at flytte i lejebolig, de fleste i en boligforening. 

Den udvikling er de almene boligforeninger naturligvis glade for, også fordi ældre par og enlige typisk er en rigtig god ressource i boligområderne.

Men det er også en udvikling, som understreger betydningen af, at almene boliger er klar til at modtage de mange ældre borgere, og her er det afgørende, at der er tilstrækkeligt med boliger tilgængelige for beboere, der ikke længere er så let til bens og måske skal bruge gangstativ eller kørestol på et tidspunkt. Og her forestår en stor opgave i forbindelse med renoveringen af eksisterende almene boliger.

Læs også

Derfor kommer vi til at tage en debat i forhold til et kommende boligforlig, hvor det bliver afgørende nødvendigt at afsætte en større renoveringsramme for Landsbyggefonden i de kommende år, for det har en afgørende betydning for, om de kan skabe tilgængelighedsboliger. Set over de sidste ti år er 10.000 almene familieboliger gjort tilgængelige for ældre via renoveringer. Og det tal skal øges i fremtiden.

Renoveringer er sund økonomisk fornuft
Flere renoveringer og dermed flere investeringer i tilgængelige boliger for de ældre er sund fornuft af flere grunde.

For det første er det vigtigt for den enkelte ældre borger, at han eller hun kan komme til at bo i en bolig, der passer til vedkommendes livssituation, og at vi i videst muligt omfang sikrer, at det kan ske i det nabolag, som man i forvejen kender, og hvor man måske har familie og venner.

For det andet er der sund samfundsøkonomi i at gøre flere eksisterende boliger egnede til ældre fremfor at bygge nye kategoriboliger, for man får simpelthen mere ældreegnet bolig for pengene. Beregninger fra Copenhagen Economics dokumenterer således, at der samfundsmæssigt er milliardbesparelser at hente ved at øge tilgængelighedsstandarden i den eksisterende boligmasse fremfor at bygge nye ældreboliger.

For det tredje er det sund økonomisk fornuft set i forhold til statskassen og kommunernes økonomi. Renoveringer og dermed løft af tilgængeligheden finansieret over Landsbyggefonden sker nemlig via lejernes egen opsparing.

Christiansborg og Landbyggefonden må hæve ambitionerne
Hele forudsætningen for, at vi på denne måde kan forberede boligmassen til de kommende års langt flere ældre, er, at der aftales et ambitiøst boligforlig formentlig til næste forår. Allerede nu er der en længere kø af helt konkrete renoveringer – og dermed også konkrete planer om at forbedre tilgængeligheden – der venter på et kommende boligforlig, før de kan sættes i gang.

Mange af disse renoveringer er også i kommuner uden for de større byområder, hvor der er forholdsvis flere ældre – mange unge er nemlig flyttet til de større byer – og mange steder har man stået i kø og ventet i flere år, fordi de politiske ambitioner på Christiansborg om Landsbyggefondens renoveringsrammer ikke har været store nok.  

Jo mere vi får sat gang i renoveringerne, jo flere brede døråbninger, jo færre dørtrin, jo flere brede svalegange, jo flere elevatorer, jo mere tilgængelighed, jo flere ældreegnede boliger får vi i Danmark. Og det allerbedste er, at disse boliger kommer til at ligge, hvor alle andre bor. Som en del af naboskabet og lokalsamfundet. Og det er efter min overbevisning også det, som langt de fleste ældre – eller kommende ældre – drømmer om.

Vi skal ikke tænke i nye ældre-ghettoer. Vi skal tænke i de blandede byer. Også når det gælder alderssammensætning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bent Madsen

Adm. direktør, BL - Danmarks Almene Boliger
cand.polit. (Københavns Uni. 1990)

Kaare Dybvad Bek

Udlændinge- og integrationsminister, MF (S)
cand.scient. i geografi og geoinformatik (Københavns Uni. 2012)

0:000:00