Banker forventer prisfald på andelsboliger efter ny boligaftale

LÅN: Aftalen om en ny regulering af boligmarkedet kommer til at ramme andelsforeningerne hårdere, end partierne bag aftalen forudsiger. Det vurderer boligøkonomer i Nordea og Jyske Bank. Minister maner til besindighed.

Boligminister Kaare Dybvad (S) opfordrer bankernes økonomer til at vente med vurderinger, til lovforslagets indhold er endeligt formuleret. 
Boligminister Kaare Dybvad (S) opfordrer bankernes økonomer til at vente med vurderinger, til lovforslagets indhold er endeligt formuleret. Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Jeppe Maagaard Holm

Bankernes belåning til andelsejendomme kommer til at falde, efter at regeringen sammen med Enhedslisten, SF, Alternativet og Dansk Folkeparti torsdag indgik en aftale om en ny regulering af det danske boligmarked.

Det vurderer boligøkonom i Jyske Bank Mikkel Høegh. Jyske Bank har regnet på bankens egne udlån til andelsboligforeninger, og konklusionen er klar, lyder det fra bankens boligøkonom:

"Vores analyse viser os, at andelsboligerne kommer til at falde i pris på det her. For vi kommer til at vurdere ejendommene lavere. Det betyder, at man kan låne færre penge til at købe ejendommene for, og det plejer at presse prisen ned," siger Mikkel Høegh til Altinget.

Dokumentation

Udvalgte elementer i boligaftalen:

  • Spekulantstop: Der indføres en karensperiode, som betyder, at der efter overtagelse og gennemgribende modernisering af en ejendom skal gå fem år, før lejefastsættelse må ske efter § 5, stk. 2.
  • Grønt incitament: Karensperioden på fem år bortfalder, hvis en ejendoms energiklasse hæves med mindst tre niveauer eller energiforbedres for mindst 3.000 kroner per kvadratmeter.
  • Huslejebremse: Lejen vil fremover ikke kunne fastsættes væsentligt over det lejedes værdi (i praksis op til 10 procent over), men vil fremadrettet alene kunne fastsættes til maksimalt det lejedes værdi.
  • Grønt energikrav: Der indføres et skærpet grønt energikrav, så der først kan gennemføres forbedringer efter § 5, stk. 2, når ejendommen er bragt op på energiklasse C, eller man har løftet ejendommens energiklasse mindst to niveauer.
  • Forbud mod ’flytte-penge’: Det skal fremover være forbudt for udlejer at tilbyde lejer penge for at opsige eller fraflytte sit lejemål.
  • Huslejenævn: Der sættes gang i en række initiativer, som vil styrke huslejenævnene og øge gennemsigtigheden i lejeniveauerne.
  • Besigtigelse: For at modvirke fup-moderniseringer, hvor udlejer udskifter nyere installationer alene for at opfylde beløbskrav, indføres krav om, at lejemålets stand før en § 5, stk. 2-modernisering skal dokumenteres ved en besigtigelse fra huslejenævnet.

Kilde: Regeringen.dk


Altinget logoBy og Bolig
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget by og bolig kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00