Byplanlæggere: Smart city-initiativer skal sikre bæredygtighed

DEBAT: Der er mange eksempler på initativer, hvor teknologi kan forbedre det daglige liv i byerne og udvikle byerne i en bæredygtig retning. Men det er vigtigt, at borgerne tages med på råd, skriver Peer Frank og Kurt Kjærgård.

Af Peer Frank og Kurt Kjærgård Kristensen
Hhv. formand og bestyrelsesmedlem, Foreningen af Byplanlæggere

Med gennemførelse af smart city-initiativer bliver der sædvanligvis lagt op til enten at smøre byens tandhjul gennem eksempelvis elektroniske parkeringssøgesystemer og følere, der kan indikere, hvornår affaldscontainere skal tømmes, eller der bliver fokuseret på at styrke sikkerheden i byen gennem eksempelvis opsætning af kameraer. Det kan i sig selv være udmærkede initiativer, men de kan langt fra stå alene, hvis byernes attraktivitet skal øges.

Som byplanlæggere mener vi, at smart city-initiativerne i højere grad skal tage sigte på at styrke kvaliteten i borgernes dagligliv i byerne der, hvor de færdes, der, hvor de bor, og der, hvor de arbejder. Og med den aktuelle klimapolitiske dagsorden bør det naturligvis ske på en måde, så byernes bidrag til en bæredygtig udvikling kan afdækkes.

Mennesketællinger som grundlag for lysstyring
Et initiativ som det, Københavns Kommune har taget, hvor man på centrale steder i byen måler det daglige antal cyklister, er et smart city-initiativ med stort perspektiv. Gennem målingerne får man synliggjort antallet af cyklister i byen, så alle borgerne kan følge med i udviklingen. Herudover får kommunen mulighed for løbende at vurdere, om andre initiativer som eksempelvis anlæg af flere supercykelstier påvirker antallet af cyklister.   

Et andet eksempel kunne være etablering af tællinger af mennesker gennem gps-tracking på centrale gangstrøg eller pladser i byen. Det ville kunne automatisere de bylivsstudier, som er blevet meget mere almindelige gennem de seneste 20-30 år, og som har haft til formål at afdække borgernes brug af byen.

Faste mennesketællinger vil kunne afdække pludselige ændringer i menneskers brug af byen. Med disse data vil man kunne analysere, om det eksempelvis er ændringer i detailhandelsstrukturen, indretning af byens rum og parker, nye metrostationer eller parkeringshuse, der er årsagen til ændret brug af byen. 

Et tredje eksempel kunne bygge videre på de automatiserede bylivsstudier, gennem at styre byens belysning om aftenen efter brugen af byen. Steder i byen, hvor der er mange mennesker, kræver måske mere belysning, mens steder, hvor der er færre mennesker, kan nøjes med mindre lys, uden at man mister fornemmelsen af tryghed i byens rum. 

Borgere skal tages med på råd
Det er kun fantasien, der sætter grænserne for brugen af smart city-teknologien. Men det er vigtigt, at teknologien anvendes på en måde, så borgerne føler, at teknologien er taget i anvendelse for deres skyld, for at sikre større kvaliteter i byen – og ikke kun for at overvåge byen.

Smart city-initiativerne bliver mere interessante, hvis de udformes som tværsektorielle initiativer, der har til formål både at øge kvaliteterne i byen og sikre en bæredygtig udvikling. Men samtidig må initiativerne sættes i verden med den største åbenhed, så borgerne føler sig taget med på råd.

Teknokratiske løsninger uden borgernes medspil vil øge offentlighedens skepsis og skabe øgede modsætninger i byerne. Det har vi ikke brug for. Smart city-begrebet skal bidrage til dels en øget forståelse af vores byer og brugen af dem, men også på demokratisk vis bidrage til at udvikle vores byer i en mere bæredygtig retning, som vi har behov for med de store klimaforandringer, byerne og landområder står over for.    

Forrige artikel LLO: Udlejernes kritik af ændringer i boligreguleringsloven er overdrevet LLO: Udlejernes kritik af ændringer i boligreguleringsloven er overdrevet Næste artikel Byggecentre: Dokumentation skal bane vejen for bæredygtigt byggeri Byggecentre: Dokumentation skal bane vejen for bæredygtigt byggeri
BL vil koordinere viden om bæredygtigt byggeri

BL vil koordinere viden om bæredygtigt byggeri

VERDENSMÅL: Det skorter på krav om bæredygtighed, når den almene sektor skal renovere, lyder kritikken. BL vil nu stå i spidsen for at indsamle og koordinere viden, der skal fremme bæredygtigt byggeri.