Projektleder: Det kræver et fælles sprog at forstå de komplekse smarte byer

DEBAT: Den digitale verden er ofte så kompleks, at det ofte kan være svært at forstå, hvad digitale løsninger betyder. Der er brug for et fælles sprog og et miljø, hvor det er okay at stille dumme spørgsmål, hvis vi skal indfri potentialet i smarte byer, skriver Lone Kelstrup.

Optimeret trafikstyring i lyskryds kan reducere CO2-udledningen, men løsninger som denne kræver et fælles sprog for de mange digitale løsninger i byerne, skriver Lone Kelstrup.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lone Kelstrup
Seniorprojektleder, Gate 21

Man skal turde stille de dumme spørgsmål, hvis fremtidens smarte byer skal understøtte klima, miljø og bedre byer, der inkluderer alle borgere.

Margrethe Vestager nævnte tre arbejdsspørgsmål, der er centrale i hendes fremtidige arbejde som ansvarlig for det digitale område i EU: ”Er der nogen der kan gennemskue, hvad der foregår? Hvor kan ansvaret placeres? Og vi skal sørge for, at der ikke er nogen, der diskrimineres.”

Det lyder umiddelbart let, men virkeligheden er, at bare det at forstå digitale løsninger, så man kan gennemskue deres anvendelighed, placere et ansvar og undgå diskrimination, i bedste fald er ”en meget kompliceret affære”.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Kompleks digital verden
I de danske kommuner er der større og større fokus på at arbejde med digitalisering og data for at kunne levere bedre borgerservice og hjælpe miljøet og klimaet. Det sidste går ofte under betegnelsen Smart City-løsninger. Mange virksomheder har fået øjnene op for dette behov, og kommunale medarbejdere kontaktes jævnligt med bud på nye smarte Smart City-løsninger til deres by.

Men her kommer så udfordringen. Produkterne er abstrakte, og spørgsmålene hober sig op. Hvad er det for et produkt eller delprodukt, der leveres? Hvordan er forretningsmodellen? Hvem ejer den data, der genereres? Er det en fremtidssikret løsning? Hvordan passer det ind i det, vi allerede gør?

Den digitale verden er kompleks som aldrig før, og alle disse subjektiver florerer med en sådan selvfølge, at det nærmest bliver pinligt at stille de “dumme” spørgsmål. Og her går det galt.
Lone Kelstrup
Seniorprojektleder, Gate 21

Produkterne serveres ofte i en suppe af (for de fleste) indforståede forkortelser og nye ukendte subjektiver; IoT, ITS, Blockchain, LoRAWAN, AI, machine learning, API, 5g, Big Data, Data warehouse, Data washing og så videre og så videre.

Den digitale verden er kompleks som aldrig før, og alle disse subjektiver florerer med en sådan selvfølge, at det nærmest bliver pinligt at stille de “dumme” spørgsmål. Og her går det galt.

Stort klimapotentiale
En kommunalpolitiker eller en ansat i en kommune, der skal købe en løsning til at styre energien og indeklimaet i kommunens skoler og ikke helt forstår produktet og dets konsekvenser, tøver. Teknologielskerne taler løsningerne op uden helt at undersøge, om det virkelig er en god ide – og skatteydernes penge går tabt.

Andre går i den anden grøft og taler dommedag, overvågningssamfund og går med sølvpapirhatte. Forvirringen og frustrationen øges. Kommunerne beskyldes for at være et umodent marked, der lider af pilotsyge og det, der er værre.

Læs også

Arkitekt: Selvfølgelig skal vi bruge teknologi til at gøre vores byer bedre

Debat

Samtidig står vi over for en gigantisk klimakrise. For at løse den er vi nødt til at tage alle midler i brug. De nye digitale løsninger har store potentialer og skal simpelthen i sving her. Eksempelvis viser test, at optimeret trafikstyring ved hjælp af data på bare ét lyskryds reducerer CO₂-udledningen med 1,5 ton per år. Andre forsøg viser, at CO₂-udledning fra vedligehold og drift i kommunale sportshaller kan halveres, hvis data bruges til at optimere udnyttelsen.

Vi skal gennemskue, hvad der foregår
Men hvad skal der så til, hvis vi skal undgå, at digitaliseringen bliver elitens projekt, og hvis vi skal sikre, at de løsninger, der vælges, er de rigtige for borgere, miljø og klima?

Vi er, som Margrethe Vestager siger, nødt til ”at gennemskue, hvad der foregår”. Borgere og professionelle skal have et fælles sprog til at tale om denne komplekse verden. Vi skal øge fokus på uddannelse og formidling, der skærer ud i pap, a la Oplysning for Borgere om Samfundet (OBS).

Kun ved at kunne debattere på et bedre grundlag i et miljø, hvor det er okay at stille dumme spørgsmål – igen og igen – forstår vi, hvad vi har i hænderne. På den måde kan vi tillidsfuldt vælge de digitale løsninger, der fremtidssikrer vores miljø, klima og et socialt lige samfund.

Politik har aldrig været vigtigere