Cepos: Selvregulering er fremtiden for deleøkonomien

Af Martin Ågerup
Direktør i Cepos

Diskussionen om regulering af Airbnb her på Altinget har været interessant. Deleøkonomiske løsninger kalder på nye måder at tænke på. Men ikke alle har en egeninteresse i nytænkning.

Horesta indrømmer således ligeud i deres debatindlæg, at de ønsker regulering af Airbnb, fordi ”den private udlejning udfordrer turismeerhvervets mange arbejdspladser”.

Det er ærlig snak, men det er også en snak, som politikerne ikke bør lytte til.

Vi er velstående i Danmark, fordi vi historisk har omfavnet globalisering og teknologisk udvikling vel vidende, at det fører til at nogle erhverv mister arbejdspladser. Det accepterer vi, fordi andre erhverv samtidig vinder arbejdspladser.

I slutningen af 1800-tallet var omtrent halvdelen af alle danskere beskæftiget i landbruget. I dag er det nogle få procent. I 1950'erne myldrede det med havnearbejdere ved de danske havne. Et stort antal typografer, værftsarbejdere og syersker har mistet deres job som følge af automatiseringen og globalisering.

Regulering må tilpasses nye teknologier og forretningsmodeller. Ellers ender reguleringen med at udgøre et de facto forbud imod innovation og velstandsfremgang.

Martin Ågerup
Direktør i Cepos

Heldigvis har de fundet anden beskæftigelse, som typisk har været bedre lønnet. Derved stiger velstanden.

Reguleringen passer ikke til udviklingen
Hvis privat udlejning eventuelt skulle føre til, at arbejdskraft frigives fra hoteller til anden beskæftigelse, vil det være en gevinst, ikke et tab. Ligesom det var en gevinst, ikke et tab, at traktorer og anden ny teknologi frigav landarbejdere til mere produktiv industri- og servicebeskæftigelse.

Turismeerhvervet er generelt et lavtlønsområde, så det gavner velstandsudviklingen, hvis beskæftigelsen flytter til mere højproduktive erhverv.

Etablerede aktører, som ikke bryder sig om at få konkurrence fra nye deleøkonomiske iværksættervirksomheder, elsker at argumentere for, at de nye spillere skal underlægges samme reguleringsregime, som de gamle.

Det skal sikre, at ”konkurrencen sker på lige vilkår”, som det udtrykkes. Men reguleringen må nødvendigvis tilpasses nye teknologier og forretningsmodeller. Ellers ender reguleringen med at udgøre et de facto forbud imod innovation og velstandsfremgang.

Airbnb løser gamle problemer på nye måder. Tag for eksempel forbrugerbeskyttelse. Professor Arun Sundarajan, en af de førende forskere i deleøkonomi, påpeger, at med de nye digitale platforme er selvregulering ofte et overlegent alternativ til politisk fastlagte standarder.

Fik 70 kroner tilbage efter lufthavnstur
eBay (og andre internetbaserede platforme) har udviklet alternative løsninger, såsom systemer, hvor sælgere og købere vurderer hinanden, og deres vurderinger bliver gjort offentlige. Disse omdømme-algoritmer har i dag spredt sig til et væld af platforme og er en vigtig del af forretningsmodellen for eksempelvis Uber, Lyft, Airbnb, danske GoMore og taskrabbit.

Omdømme-algoritmer har overflødiggjort en stor mængde statslig regulering og forbrugerbeskyttelse. Via innovative forretningsmodeller har de fundet løsninger, der er langt bedre til at opnå målsætningen – tilfredse forbrugere – end lovgivning.

Jeg har mange gange kørt med Uber, men kun én gang med en Uber-chauffør, som ikke var opgaven voksen. Han havde svært ved at finde vej til lufthavnen. Jeg gav ham alligevel tre stjerner ud af fem mulige, fordi han var venlig og ked af kikset.

Men 3 ud af 5 er ikke godt nok for Uber. De kontaktede mig straks (inden for få minutter) for at høre, hvad der var gået galt. Jeg skrev, at chaufføren ikke kunne finde vej. Jeg fik (også inden for få minutter) 70 kroner tilbage af Uber, som herefter formentlig tog fat i chaufføren for at sikre sig, at det ikke skete igen.

Denne proces er langt mere værd end statslig regulering.

Platforme som Airbnb har en egeninteresse i at beskytte både forbrugere og udlejere. Udfordringen er, om det politiske system vil tillade en tilpasning til den nye virkelighed og rulle den statslige regulering tilbage, eller om den er blevet et mål i sig selv.

Fagforeninger har en egeninteresse i uddannelseskrav. Styrelser og nævn eksisterer for at regulere. Horesta ønsker at stække konkurrencen.