Eks-borgmester i Rom: Vores tidsalder bør ikke være præget af frygt

DEBAT: Når ny teknologi gør det muligt at skifte til en fremgangsmåde med nye spillere og nye konsekvenser for samfundet, opstår nye problemer. Men vores tidsalder bør ikke være præget af frygt. Det skriver Francesco Rutelli, tidligere borgmester i Rom.

Af Francesco Rutelli
Tidligere borgmester i Rom og medlem af et uvildigt Airbnb-råd

Den stigende udvikling i den globale turisme skaber store muligheder, men også store problemer. Tusindvis af robot-turister – som jeg betegner dem – besøger vores byer hver eneste dag og gentager de samme rejseplaner, som andre turister har fulgt før dem.

Det åbner for spørgsmål omkring bæredygtighed og miljøpåvirkning, men stiller også spørgsmålstegn ved manglende autenticitet og kvaliteten af rejseoplevelserne på mange områder.

I min optik er vi nødt til at støtte op om mængden og forskelligheden af udbud og efterspørgsel inden for moderne turisme. Deleøkonomiske platforme som Airbnb hjælper med at skabe mere opmærksomhed, når familier eller andre rejsende besøger vores lande i håbet om en mere autentisk oplevelse.

Lignende løsning i 90'ernes Rom
Alle byer er forskellige og har hver deres behov og problemstillinger. Da jeg var borgmester i Rom tilbage i slutningen af 90’erne, stod vi overfor en udfordring i forbindelse med årtusindskiftet. Her regnede man med, at flere end 30 millioner turister ville rejse til Rom og overnatte i 2-3 dage.

Lang tid før internettets og deleøkonomiens tilblivelse overvejede mit team og jeg at opfordre romerne til at åbne deres hjem for pilgrimme og turister. Ved hjælp af et meget simpelt regelsæt og selvbestemte standarder kunne en familie have budt velkommen til familier fra hele verden.

Vores mål var klart: Vi ville undgå et potentielt kartel blandt hoteller, hvilket kunne afskrække rejsende fra at besøge ”Den Evige Stad” og hindre hele samfundet i at drage fordel af den økonomiske vækst i forbindelse med begivenheden.

Men faktisk var vi ikke kun interesserede i det økonomiske aspekt. Vi troede helt oprigtigt, at det ville være en unik mulighed for menneskelig, kulturel og social berigelse, hvis de lokale åbnede deres hjem for tilrejsende.

Den ordning, som vi forestillede os i 1998, fejlede delvist, fordi vi manglede det, der gør den helt store forskel i dag: smartphones og digitale forbindelser. Den digitale innovation – eller manglen på samme – var det sidste, vi manglede for at skabe tillid og gennemsigtighed blandt mennesker, facilitere kommunikation og skabe opmærksomhed.

I dag kender værterne deres gæster, inden de ankommer. Og gæsterne ved, hvad de kan forvente, når de træder ind i deres hjem væk fra hjemmet.

Stort behov netop nu
Overvej lige, hvor stort behovet er for netop disse ting i en tid, hvor mistillid er voksende blandt mennesker og på tværs af lande, og hvor den europæiske middelklasse kæmper for at se enden på den længste økonomiske krise siden Anden Verdenskrig.

Fremskridt er ikke altid nemt. Når ny teknologi gør det muligt at skifte fra en fremgangsmåde til en anden med nye spillere, nye processer og nye konsekvenser for samfundet, opstår nye problemer.

Men vores tidsalder bør ikke være præget af frygt. Byerne er motor for åbenhed og forandring – og København er et godt eksempel.

Kan give nyt liv til yderområderne
I dag udfordres vi af ’disruption’ i turismen. Det gælder alt lige fra den positive opblomstring af 900 millioner turister fra Fjernøsten til de mere skadelige masse-cruises til Nordpolen. Det er derfor, jeg er medlem af Mayoral Advisory Board, som Airbnb har etableret på baggrund af Community Compact, og deltager i den offentlige debat om fremtidens turisme.

Der er ingen tvivl om, at myndighederne skal arbejde sammen med disse deleøkonomiske tiltag og sikre, at værter betaler skat. Samarbejdet mellem myndighederne, politiske beslutningstagere og platforme kan skabe tusindvis af muligheder for en bedre forvaltning af vores byer og de services, vi tilbyder.

Eksempelvis kan de føre til relancering af yderområderne, hvor immigration, færre muligheder og en generel følelse af opgivelse blandes i en potentiel sprængfarlig cocktail af følelser. Og så vil det give mulighed for at skabe økonomisk vækst.

Deleøkonomien har fremskyndet en proces, der igen har sat byerne i centrum af den politiske beslutningsproces.

Det er byerne, der skal udarbejde klare og enkle regler samt sikre et kreativt og ansvarligt samarbejde med spirende kræfter fra deleøkonomien.

Forrige artikel Frank Jensen: Airbnb-regulering er en del af Københavns boligpolitik Frank Jensen: Airbnb-regulering er en del af Københavns boligpolitik Næste artikel Grøndahl: Et fredet skrummel
Ny debat: Hvordan ser fremtidens smarte byer ud?

Ny debat: Hvordan ser fremtidens smarte byer ud?

NY DEBAT: Forskellige former for teknologi skal gøre byerne mere tilgængelige for borgerne. Men hvilken rolle spiller teknologien egentlig i fremtidens smart cities, og hvordan løses de etiske problemstillinger? Det sætter Altinget By og Bolig til debat.