Debat

Dansk Beton: Regeringen bør indføre krav for CO2-udledninger i byggebranchen allerede fra 2023

DEBAT: Betonbranchen er klar til at blive mere bæredygtig, men efterspørgslen på de grønne værktøjer og løsninger mangler. Politikerne bør derfor stramme kravene, skriver Dorthe Mathiesen.

Betonbranchen ønsker ligesom store dele af den øvrige byggebranche et konkret krav i 2023 for maksimal CO2-udledning for nye bygninger og konstruktioner, skriver Dorthe Mathiesen.
Betonbranchen ønsker ligesom store dele af den øvrige byggebranche et konkret krav i 2023 for maksimal CO2-udledning for nye bygninger og konstruktioner, skriver Dorthe Mathiesen.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I dag står bygninger og anlægskonstruktioner i beton for en stor andel af den samlede CO2-udledning i byggeriet primært på grund af CO2-udledningen fra fremstilling af cement.

Men betonbranchen er klar med grønnere løsninger og ikke mindst med dokumentation for miljøaftrykket fra vores produkter.

Derfor efterlyser vi regulering til at stimulere efterspørgslen på mere bæredygtig beton allerede fra 2023 og ikke først fra 2027, som der er lagt op til i regeringens udspil.

2027 er ganske simpelt for sent i forhold til Danmarks samlede målsætning. I betonbranchen er vi dermed enige med DI Dansk Byggeri som tidligere bidrog til Altingets temadebat.

Betonbranchen er en af de vigtigste aktører i forhold til at bringe CO2-udledningen fra byggeriet ned

Dorthe Mathiesen
Chef, Dansk Beton i DI Dansk Byggeri

Løsningen er ikke uden beton
Betonbranchen ønsker ligesom store dele af den øvrige byggebranche et konkret krav i 2023 for maksimal CO2-udledning for nye bygninger og konstruktioner.

For betonbranchen vil et krav, der gælder fra 2023, kunne stimulere en nødvendig efterspørgsel på mere bæredygtige løsninger i beton, en efterspørgsel, som indtil videre ikke er til stede i byggeriet i tilstrækkeligt stort omfang.

Vi har travlt, hvis vi skal nå de politiske mål i 2030 om en reduktion af den samlede CO2 udledning på 70 procent. Og løsningen er ikke et byggeri uden beton.

Der er beton overalt i det bebyggede miljø, og præcis derfor er der også store CO2-gevinster at hente med innovation og udvikling af nye måder at producere og anvende beton på.

Opstartsvanskeligheder eller ej
Vi har som sagt travlt for at nå i mål. Derfor undrer vi os over boligminister Kaare Dybvad Beks (S) nyeste indlæg i temadebatten.  

Her forklarer ministeren regeringens langmodighed overfor krav til byggebranchen med opstartsvanskeligheder i forbindelse med tidligere lovgivning. 

I betonbranchen mener vi ganske simpelt ikke, at opstartsvanskeligheder er et acceptabelt argument for at udskyde regulering.

For at imødekomme netop opstartsvanskeligheder foreslår Dansk Beton, at der etableres et forum til at samle op på erfaringer og løbende dokumentation, så man på den baggrund kan justere kravene fremadrettet.

Opbygning af datagrundlagt er i gang
I indlægget pointerer boligministeren også vigtigheden af en gradvis indfasning af krav. Det er fint og nødvendigt med en gradvis indfasning, men derfor kan vi alligevel godt være klar i 2023.

For datagrundlaget for miljøvaredeklarationer, EPD'ere, er i fuld gang med at blive opbygget. I 2020 blev al dansk beton nemlig kortlagt med danske EPD-data som branchegennemsnit, og nu ved indgangen til 2021 vil betonbranchen kunne levere produkt- og projektspecifikke EPD'ere.

På tilsvarende måde er flere andre afgørende byggematerialer som tegl, stål og træ blevet kortlagt med miljøvaredeklarationer.

Det betyder, at datagrundlaget i løbet af de næste to år vil blive kraftigt styrket, og dermed er grundlaget for at stille krav til CO2-aftryk per kvadratmeter for nybyggeri allerede til stede den 1. januar 2023.

Kravniveauet skal være i en størrelsesorden, hvor størstedelen af byggebranchen kan være med, og så skal det strammes løbende og i takt med innovation og udvikling i byggeriet.

Politikerne kan sikre efterspørgslen
I de senere år er en samlet byggebranche kommet med mange anbefalinger og ønsker til, hvordan regulering kan understøtte byggeriet i en mere bæredygtig retning. Senest i forbindelse med klimapartnerskabets anbefalinger.

Derfor er det også uforståeligt, at udspillet fra regeringen om en strategi for bæredygtigt byggeri først vil indføre bindende CO2-krav fra 2027.

Betonbranchen har som en af byggeriets største bidragsydere til CO2-aftrykket en ambitiøs plan om en halvering af sin CO2-udledning frem mod 2030. Det vil faktuelt betyde en besparelse i CO2-aftrykket fra byggeriet på cirka 750.000 tons.

Vi arbejder målrettet for at udvikle nye produkter, nye løsninger og for introduktion af ny digital teknologi. Herudover er betonbranchen først med et værktøj, som gør det muligt at aflevere meget præcise EPD'ere på det enkelte betonprodukt anvendt i det enkelte byggeri.

Men efterspørgslen på disse løsninger og værktøjer mangler. En efterspørgsel som politikerne kan sikre via krav til CO2-aftryk.

Læs også

Byggebranchen er klar
Betonbranchen er en af de vigtigste aktører i forhold til at bringe CO2-udledningen fra byggeriet ned, og vi har i høj grad ambitionerne til at levere på det.

Vores forhåbning til den kommende strategi for bæredygtigt byggeri er, at der stilles krav i tide, og at der samtidig skabes rammer for videreudvikling og justering af regelsættet for bæredygtigt byggeri.

Ja, der vil være opstartsvanskeligheder. Men de skal løses ved en løbende erfaringsopsamling og justering af rammerne. Sådan var det også med arbejdet om at indføre brugbare krav for genanvendelse af beton. Et arbejde, som løbende er blevet justeret, i takt med at dokumentationen er opbygget for at kunne ændre på kravene.

Og sådan vil det også være med de nye krav om CO2-aftryk i byggeriet. Det er vi klar til i både betonbranchen og hele den danske byggebranche, hvis vi får de rette krav i rette tid, hvor der løbende er dialog mellem myndigheder og byggeriets aktører.

Byggebranchen er klar, er politikerne?

Dokumentation

Temadebat: Hvordan fremskynder vi CO2-loftet i byggeriet?

Regeringen har fået kritik for at ville indføre et loft for CO2-udledning i byggeriet fra 2027, som er seks år senere, end hvad Klimapartnerskabet for byggeri og anlæg har anbefalet.

Støttepartierne SF og Enhedslisten kalder det "hovedløst" og "ærgerligt" at vente til 2027, mens Venstre beskriver det som "bekymrende".

Målet for 2027 indgår i regeringens nye udspil til en ny strategi for bæredygtigt byggeri med 21 initiativer fordelt på fem indsatsområder.

"For regeringen handler bæredygtigt byggeri om at tænke i helheder, hvor ny regulering kommer til at understøtte innovative løsninger i sektoren, godt håndværk, smidige processer og mindre ressourceforbrug i byggeriet," har boligminister Kaare Dybvad Bek (S) udtalt.

Altinget giver ordet til politikere og interessenter, som i en temadebat vil levere indspark til, hvordan de vil have fremskyndet CO2-loftet i byggeriet.

Har vi overhovedet mulighed for at indføre CO2-loftet før 2027? Hvilke værktøjer har vi i så fald til at minimere CO2 i byggeriet? Og må vi acceptere en dårligere model i en periode, hvis vi vælger at indføre loftet tidligere end i 2027?

Her er deltagerne:

  • Camilla Damsø Pedersen, seniorkonsulent, Concito
  • Dorthe Mathiesen, chef, Dansk Beton
  • Harpa Birgisdottir, seniorforsker og forskningsgruppeleder for bygningers bæredygtighed, Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet
  • Heidi Bank (V), boligordfører og medlem af Folketinget
  • Kaare Dybvad Bek (S), boligminister og medlem af Folketinget
  • Lars Køhler, byggeri-, energi- og klimarådgiver, Rådet for Grøn Omstilling 
  • Magnus Dalsgaard Smith, medlem, Foreningen for Byggeriets Samfundsansvars Unge Advisory Board
  • Mantijn van Leeuwen, direktør, Nibe i Holland
  • Palle Thomsen, direktør, Danske Byggecentre
  • Signe Munk (SF), klimaordfører og medlem af Folketinget
  • Søren Egge Rasmussen (EL), boligordfører og medlem af Folketinget
  • Søren Pedersen, sektionsleder for energi, indeklima og bæredygtighed, Cowi
  • Torben Liborius, underdirektør, DI Dansk Byggeri.

Om temadebatter:

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Dorthe Mathiesen

Branchedirektør, Dansk Beton

0:000:00