DI: Bæredygtigt byggeri kan bidrage væsentligt til klimamålsætningen

Af Torben Liborius
Underdirektør, Dansk Industri

Byggeriets potentiale i forhold til CO2-reduktion skal aktiveres, hvis regeringens ambitiøse mål om at reducere drivhusgasudledningen med 70 procent i 2030 skal realiseres.

Derfor er det godt, at boligminister Kaare Dybvad Bek (S) kort før jul lancerede regeringens udspil til en strategi for bæredygtigt byggeri.

Strategien har 21 punkter, som tilsammen illustrerer byggeriets vigtige rolle i den grønne omstilling, og de fem indsatsområder indeholder det rigtige.

Der er behov for, at byggelovgivningen i større udstrækning kommer til også at omhandle de byggematerialer, der bliver genanvendt og genbrugt

Torben Liborius
Underdirektør, Dansk Industri

Ministeren fremhævede ved lanceringen, at bæredygtighed handler om mere end at reducere CO2-udslippet – det handler også om at bruge færre ressourcer. I Dansk Industri er vi meget enige.

Krav i tæt samspil
Bæredygtigt byggeri handler både om at reducere CO2-udledningen, energiforbruget og forbruget af naturressourcer. Navnlig på de to sidste områder er byggeriet godt på vej takket være konkrete mål.

Derfor er det skuffende, at udspillet halter ved, at det ikke sætter konkrete mål for indsatserne. Heller ikke på de områder, hvor branchen er klar til det.

Særligt med hensyn til det, som alle taler om: Nemlig reduktionen af CO2-udledningen. Det er ærgerligt, at regeringen først vil stille krav til nybyggeri fra 2027. Der er brug for hurtigere handling, hvis vi skal nå 70 procentmålsætningen i 2030.

Det er vores vurdering, at det er muligt at sætte delmål på kortere sigt. Vi anbefaler, at man ikke går i venteposition, men faktisk bruger de værktøjer, der allerede er til rådighed.

Byggeri med lang levetid
Det er nødvendigt, at vi accelererer både udviklingen og brugen af livscyklusanalyser (LCA), totaløkonomiske beregninger (LCC) og miljøvaredeklarationer (EPD), således at de er egnede til vurdering af bygningens klimaaftryk, og dokumentationen kommer på plads. Det er positivt, at udspillet til strategien fra regeringen indeholder dette, men også her skal tempoet op. 

Der er afsat 30 milliarder kroner fra Landsbyggefonden til renovering i den almene boligsektor. Hvorfor ikke stille krav om brug af LCA- og LCC-værktøjer samt EPD'er ved renoveringsprojekterne?

Så bliver der udarbejdet klimadokumentation, som branchen kan tage ved lære af, og de indsamlede data kan bidrage til at danne grundlaget for fastsættelse af delmål før 2027. 

De offentlige bygherrer kunne også allerede nu, som en del af deres offentlige indkøb, efterspørge flere bæredygtige løsninger og blandt andet kræve, at de anvendte byggevarer har en miljøvaredeklaration, – for eksempel en EPD.

Et konkurrenceparameter
At gøre EPD'erne til et konkurrenceparamenter – som vi kender det fra markeder udenfor Danmark – vil forhåbentlig også hjælpe til med at reducere det prisfokus, der ellers traditionelt er en udfordring i byggeriet. 

Også når det gælder det langsigtede mål om at være CO2-neutral i 2050, spiller byggeriet en vigtig rolle. Byggeri har en lang levetid.

Husk på, at 80 procent af de bygninger, der står i 2050, allerede er bygget. Derfor er det vigtigt, at udregningen af en bygnings levetid er så realistisk som overhovedet muligt – nogle materialer har meget lang levetid.

Det betyder, at meget er vundet ved at design og udførelse er holdbart, og at genanvendelsen er tænkt ind fra starten, når der udvikles LCA og regnes LCC. Derfor skal cirkulær økonomi stimuleres.