Dansk Byplanlaboratorium: Der er så dejligt ude på landet – eller er der?

TEMADEBAT: Det er vigtigt, at kommunerne arbejder aktivt med landskabet, når de planlægger for landsbyernes og landområdernes fremtid, skriver Ellen Højgaard Jensen

Af Ellen Højgaard Jensen
Direktør, Dansk Byplanlaboratorium

Vi kan ikke vende urbaniseringen, men vi kan gøre det mere attraktivt at bo på landet. Det kræver nedrivning og byfornyelse. Og det kræver også strategisk planlægning. Det er tre af de centrale anbefalinger, som regeringens landsbyudvalg kom med i april. Der er blevet taget godt imod de forslag, og jeg ser frem til at se dem udmøntet i konkret politik.

Der er dog en anbefaling, der ikke har fået så stor bevågenhed, og den vil jeg gerne fremhæve. For den er også vigtig. Det handler om landsbyboernes adgang til naturen.

Hvis du spørger byboerne om deres drømme, så er der faktisk mange, der kunne tænke sig at flytte på landet. Tallene varierer lidt, men de er overraskende høje. Der er et stort uudnyttet potentiale. De har sikkert mange urealistiske og romantiske forestillinger om naturen, og folk kender mest til områderne fra deres sommerferier. Men det er først og fremmest naturen, der trækker. Og vi ved, at en del af dem, der rent faktisk realiserer en flytning, bliver slemt skuffede.

Der bliver længere og længere mellem markvejene
Landbrugets udvikling medfører stadig større bedrifter. Det betyder, at de små grusveje, der tidligere førte til den enkelte bedrift, bliver nedlagt, og at det kan blive stadig sværere for landsbyboerne at gå en tur med hunden i aftensolen.

Nogle er plaget af lugtgener og tung trafik fra landbruget og andre erhverv. Og mange steder tør forældre ikke sende deres børn til skole på cykel, fordi de skal færdes på meget farlige landeveje.

Det kan synes som luksusproblemer, men det er faktisk helt centralt, hvis vi skal tale levedygtige landsbyer i 2030. Derfor er det vigtigt, at kommunerne arbejder aktivt med landskabet, når de planlægger for landsbyernes og landområdernes fremtid. I de fleste landsbyplaner er det da også et formuleret ønske. Der skal skabes plads til både trampestier og cykelruter.

Lev godt, og lad det gro
Landsbyer bliver attraktive, hvis de har adgang til naturen. Som medlem af regeringens udvalg for levedygtige landsbyer så har jeg haft den glæde at se mange landsbyer. De er meget forskellige, men mange af dem er afskåret fra netop naturen.

Et af de rigtig gode kommunale eksempler kan findes i Hjørring. Her ligger landsbyen Sdr. Rubjerg, der har været ramt af fraflytning. Den ligger langs en statsvej, der går mellem Hjørring og Løkken. Før var det attraktivt at bo ud til vejen. Det er det ikke rigtig længere. Her har kommunen igangsat et spændende forsøgsprojekt, hvor landskabet er brugt som en aktiv løftestang.

Omdannelsesprojektet hedder: ”Løkkensvej – lev godt og lad det gro”. Her er der nedrevet forfaldne huse og skabt nye stier og udsyn til de flotte ådale, der viser sig bag ved den oprindelige randbebyggelse. Pludselig får beboere og turister øjnene op for de store landskabelige træk. Planen er udviklet i et tæt samspil med de lokale beboere og landmændene i området. Modellen er velbeskrevet og lige til at kopiere.

Rekonstruktion og sammenhæng
En mere kompliceret model handler om jordfordeling. Det vil være oplagt at tænke landsbyudviklingen sammen med de natur- og landbrugsinteresser, der også skal varetages.

En samlet natur- og landskabsplan kan afdække, hvor der er gode betingelser for landsbyer og omplacering af boliger. Nogen steder kan det være hensigtsmæssigt helt at gentænke hele arealanvendelsen og fjerne nogle af de flækker, der har det rigtig svært.

Andre steder kan der lukkes op for nye naturskønne byggemuligheder. På den måde kan der skabes større sammenhængende landbrug eller naturområder. Og man kan sikre, at boligerne og landsbyerne ikke belastes af gener fra landbruget. Det lyder kompliceret – og det er det også. Derfor foreslår udvalget et særligt rejsehold, der kan bistå kommunerne i den proces. Det bliver spændende at se, hvem der griber bolden.

Forrige artikel Alternativet: Landsbymentaliteten er en styrke - og en barriere for et mangfoldigt Danmark Alternativet: Landsbymentaliteten er en styrke - og en barriere for et mangfoldigt Danmark Næste artikel DI om energiudspil: Der er også behov for en pulje til bygninger fremover DI om energiudspil: Der er også behov for en pulje til bygninger fremover
  • Anmeld

    povl jensen

    Landbruget

    Det er på høje tid at vi fratager landbrugene (næsten)eneretten til udnyttelsen af vort land(skab). Alle de mange vandhuller som bliver opfyldt, småbakker som bliver tromlet ned, småbække som bliver rettet ud, træer langs småstier og bække som bliver fældet - det er en skændsel!
    Landmænd må have frataget deres "ret" til at forandre landskabet, i stedet skal der ansøges om en ændring, og et til formålet oprettet uafhængigt demokratisk udvalg bør i stedet beslutte hvad man kan og ikke kan med landskabet.
    Vi må også have standset sammenlægningen af landbrug, der må en maksimumstørrelse til. Dansk landbrug bør også omlægges til økologisk og landskabsbevarende landbrug.
    Dette koster os nogle penge, landmændene må have udbetalt erstatning og kompensation - vi forbrugere må vænne os til højere priser på madvarer.
    Det vi vinder er vores skønne landskab og natur tilbage.

  • Anmeld

    Ole Hjorth Caspersen · Seniorforsker Københavns Universitet

    Bedre adgang fra landsbyerne

    Det er naturligt at der fjernes markveje i forbindelse med strukturudviklingen hvor både maskiner og marker bliver større. Vi ser en udvikling hvor mange marker slås sammen og skaber helt ensartede markflader, i de seneste år er der på denne måde skabt nye marker som har et sammenhængende areal på mere end 1 km². I 2010 var der 7 marker større end 1km² i Danmark i 2015 var antallet steget til 15. I adskillige landsbyer har strukturudviklingen betydet, at adgangen til det åbne land er blevet kraftigt forringet, som det påpeges i Ellen Højgaards artikel. Vi har undersøgelser der viser, at mange steder er op imod 50% af markvejene forsvundet siden 1950erne (Caspersen og Nyed 2017). Andre undersøgelser viser, at beboere i landsbyerne føler, at den forringende adgang er et problem (Natur og Miljø nov. 2017). Der er natur og landskabsværdier i det dyrkede land og de har en attraktionskraft på mange, men den forringes hvis landskab og natur alene kan opleves fra landevejen i bil. Landskabet som løftestang nævnes som en mulighed for at skabe mere attraktive forhold i de mindre landsbyer. Ofte peges der fra landbrugets side på de stier, der er skabt under programmet spor i landskabet, det er et fint initiativ, som igennem de sidste 21 år har skabt nye vandrestier og har søgt at kompensere for den forringede adgang. Men ofte ligger de ikke i tæt forbindelse med en landsby. Ønsker vi at skabe fornyet liv og udvikling i landsbyerne er man i dag også nødt til at fokusere på adgangen til landskabet fra landsbyen. Der må skabes bedre mulighed for mindre rundture fra landsbygrænsen ud i det åbne land og tilbage igen. Eksisterende markveje og nye trampestier kan kombineres, men det kræver hensyn og lydhørhed fra alle parter. At anvende landskabet som løftestang kræver ikke alle steder større omdannelses projekter, men sammenhængende initiativer mellem landmænd, beboere og kommune er en nødvendighed gerne med afsæt i afprøvede samarbejder som Spor i landskabet.
    Caspersen og Nyed (2017) Udvikling i Agerlandet 1954-2025. IGN rapport Københavns Universitet.

  • Anmeld

    Jørgen Jørgensen

    Hvis det så bare var landbrugerne, der har magten,


    men det er industrien og bankerne og spekulationsfonde efter landbrugsloven.

    At vi i Danmark har opdyrket op mod 80% af jorden på trods af enorme kyststrækninger gør landskabet til en ørken af monokulturere.

    Når man går på landet ser og hører man hverken mennesker, dyr, fugle og insekter.

    Kun støj fra maskiner og sprøjtespor i markerne.

    Selv duften er monopoliseret til gyllelugt.Ikke enegang høsten dufter længere.

    Det værste en landmand kan gøre ved sit landbrug er at gøre det rationelt.

    Det fjerner al diversitet og sjæl- og muligheden for dejlige syn, lyde og dufte.

  • Anmeld

    Berit Hansen · VM manager

    Frygter at vores bygningskulturarv - og det trækplaster den er blir tabt på gulvet.

    Dejligt at man har fået øjnene op for det trækplaster naturen er. Men frygter for at vores danske bygningskulturarv blir udslettet. - Er i den grad truet i forvejen. Og med det helt store nedrivningsfokus der er er jeg sikker på at mange bevaringsværdige bygninger bliver revet ned i rask tempo - modsat respektfuldt renoveret. Vi rejser alle glædeligt efter charmerende gamle bygninger og de miljøer og liv de skaber på vores ferier - men vi er blevet total blinde overfor værdien af vores egen danske byggeskik og vores egne historieske huse og det potientiale der ligger i at bevare dem vel. Vores bygningskulturarv lider i den grad i
    landområderne. De huse som ikke får en bulldozer får "den helt store tur" med respektløs istandsættelse...sortglaseret tegl, cementpuds og hinkestens-vinduer, så man ik længere kan se om det er bygget i 1910 eller i 1990. 😔 Der er virkelig plads til forbedring på det punkt. Ville ønske der var nogle på borgen som havde fokus på hvad det kan gi at turisme og tilflyttere at gå all in på at bevare vores historieske bygninger med respekt.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Ak ja: Hvem frygter ikke udviklingen ?

    Udviklingen er kommet for at blive, og den bliver ved.´
    Men direktør Ellen Højgaard Jensen fra Dansk Byplanlaboratorium har en poiente i at påpege, at nye landsbybeboere uden erhvervsmæssig tilknytning til jordene omkring landsbyen kan have svært ved at opleve naturen, da den kun kan beses fra den offentlige asfalterede vej.

    Men hvorfor skulle disse borgere have krav på andre muligheder ? Det har alle andre i samfundet jo heller ikke.

    Enhver bybo der i sin familiebil bevæger sig ud fra byen for at opleve naturen mødes nu med "indkørsel forbudt" snart sagt hvor som helst hvor der kan opleves noget natur.

    Vi har værsgo, at parkere L-A-N-G-T fra naturoplevelsen og betale en mulkt for at stille bilen, for derefter allernådigst at få lov til at gå lange de af Naturstyrelsen og Dansk Naturfredningsforenings autoriserede stier og træbelagte gangveje - uden berøring med den omgivende natur der nu til dags kun må beses.

    Så hvis Dansk Byplanlaboratorie virkelig vil sætte en ny dagsorden kræver det et opgør med "naturkontoristerne" i Naturstyrelsen og ikke mindst i Naturfredningsforeningen, der er de to institutioner der for alvor lægger os alle hindringer i vejen for at få adgang til at opleve NATUR.

  • Anmeld

    Helle B Larsen · Landbo

    Der er så dejligt ude på landet - eller er der?

    En meget rammende overskrift! Nej, vores forestillinger om det dejligt land holder ikke vand. Så hvis man vil gå tur med hunden i aftensolen, skal man vælge en bynær park. Man kan ikke gå langs vindskel, for der pløjes helt ind til bevoksningen.

    Men man kan da være så heldig, at man kan gå en tur rundt om naboens minkfarm, mens man lytter til 3. verdenskrig, der netop er gået i gang på en af de 3 skydebaner inden for hørevidde - og vinke til ham med sprøjten på traktoren, der benytter den stille aften til at sprøjte sin majsmark og sikre de jordrugende fugles og andre små væsners fortsatte tilbagegang.

  • Anmeld

    Berit Hansen · Landbo. - Tilflytter.

    Helle B Larsen - du har så ret.

    Helle B Larsen - du har ret - triste ting kommunerne giver tilladelser til "i vækstens-navn", modsat at prøve at skabe attraktive rammer at leve i som resursestærke borgere drages af. Man ligger sig fladt ned når industrien eller landmanden vil udvide. Vi flyttede ud fra city for at bo i et smukt kulturhistorisk miljø med natursti i baghaven og lækker natur omkring os. Og for at nyde roen, der burde være unik på disse kanter. Men man kan dårligt stille barnevognen i haven, for bonden sprøjter konstant klods op af matriklen, og enorme lastbiler blæser konstant forbi på vores lille bitte vej da de skal læsse jern af til nabosmedene der har lavet nærliggende bondegårde om til smedeindustri - modsat at etablere dette i byens
    industriområde hvor vejnet og spildevandsrensning er lavet klarparat til netop denne form for industri. Næh nej - industrien skal jo ha lov -det er jo dem der skaber væksten i området, og skaber lokale arbejdspladser 🙄 Bare ærgerligt evt. nye ansatte ej heller selv magter at bo i nabolaget. Landkommunerne gambler i den grad med det der gør dem
    attraktive at bosætte sig i - naturen, roen og de kulturhistoriskemiljøer. Den nye lempelige planlov gør det kun
    nemmere for dem at skade disse - gir ikke just smukke attraktive rammer for at leve det fede liv på landet. 😔

  • Anmeld

    Helle B Larsen · Landbo

    Ret har vi - men hvad kan vi bruge den til?

    @ Berit Hansen: Tak for det og i lige måde! Det er ikke den stille idyl, vi havde forestillet os. Vi burde skrive en håndbog med gode råd til dem, der påtænker udflytning fra by til land. Det er bestemt ikke kun gyllebeholdere og vindretning, man skal tænke over. Der er rigtig mange andre forhold, som man slet ikke kan forestille sig, når man er bybo.

    Vi flytter ud og knokler og istandsætter og hæver både ejendomsværdi og skattebetalinger. Der må ligesom være noget hensyn den anden vej. Heldigvis skal der nu en nabohøring til, hvis de omkringliggende landbrug/virksomheder ønsker at udvide. Man har muligheden for at gøre indsigelse mod ændringer, som med støj, støv, lugtgener kan forringe værdien af ens ejendom og/eller besværliggøre et salg. Hvis man altså tør... En stor traktor med en plov og vupti er adgangsvejen pløjet op og man er afskåret fra omverdenen. Nej, det er ikke fri fantasi - det er sket før i historien - her i DK - uden at nogen myndigheder ville gribe ind!

    Der ER tidspunkter, hvor der er dejligt på landet - der KUNNE i sandhed blive meget dejligere, så jeg vil glæde mig over Ellen Højgaard Jensen's indspark og håbe at kommunerne er lydhøre - det er bestemt i landkommunernes egen interesse!

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Landbrugslandet er slet ikke for byboere

    Jamen kære tilflyttende landboere og andre uden relevant tilknytning til landbrug: I bør jo slet ikke flytte derud ! !

    Danmark er et landbrugsland og ikke et naturens eventyrrige, endnu da, selv om Dansk Naturfredningsforening og andre kulturfremmede NGO-ere arbejder på det.

    Derimod kan vi finde masser af natur ude på de arealer og i de landskaber der er direkte undtaget fra intensiv landbrugsdrift. I Naturparkerne, langs strandene, i dyrehaverne og mange andre steder. Så nyd naturen alle de steder hvor den faktisk er.

    Så gør venligst Dansk Landbrug og alle os andre den tjeneste, at holde Jer væk fra det landbrugsland hvor I alligevel ikke forstår hvad der sker og slet ikke har noget gøremål i.

  • Anmeld

    Berit Hansen · Landbo - tilflytter

    Svar til Helle B Larsen - nabohøring...

    Den "nye" planlov har jo lempet en her del på nabohøringer desværre!

    Og du har ret - hvis man tør! Tør du kan du så bare ik længere opholde dig i din have mere uden at der bliver gasset op for kædesaven rundt om ens matrikel:/

  • Anmeld

    Helle B Larsen · Landbo - selvvalgt

    Svar til Berit Hansen

    Jeg var ikke klar over, at der er lempet på planloven. Det bekræfter så, hvor stor betydning det har at undersøge ALT og forestille sig alle muligheder, før man køber fast ejendom. Krav og behov er meget forskellige - men der er bestemt brug for en håndbog, der kommer hele vejen rundt, når man nu gerne vil have, at land/udkanter forbliver befolkede. Det er naturligvis også vigtigt at holde et godt snakkeforhold til sine naboer - men uhu, hvor kan det være svært! Jeg havde i al fald ikke forestillet mig, hvor store kulturforskelle vi har i lille Danmark! Bortset fra det, er der jo tumber alle steder, desværre. Det ville være noget nemmere uden dem...

  • Anmeld

    Helle B Larsen · Landbo - selvvalgt

    Kommentar til maskinmester Johansen

    Fakta er, at landbefolkningen er flyttet/flygtet mod byerne i mange generationer over flere hundrede år. Og tilstrømningen til byerne foregår stadig, dvs at byerne fattes boliger og må udvides for at huse folk fra landet. I følge din logik har de så ikke noget at gøre der. Helt enig - i hovedstaden kan man nærmest ikke sparke sig frem for jydernes afkom ;-) Men den udvikling vil nok blive svær at vende. Peter Belli har i en menneskealder turneret rundt i forsamlingshusene, og reklameret for Vesterbro. Hvordan man kan ønske sig at bo på Vesterbro, når man kommer fra landet, hvor der er plads til at slå ud med armene, har jeg aldrig fattet, men sådan er der så meget.

    Der er altså behov for, at nogen flytter den anden vej for at skabe lidt balance i sagerne. Det er så de naive byboere gennem generationer, der lader sig lokke af dejligheden på landet a la Bonderøv. Derved giver vi nogen fra landet mulighed for at overtage en bolig i byen. Altså en Win-Win, hvis vi kun kigger på de positive sider. Samtidig kan vi så holde lidt øje med, hvad her egentlig foregår - og det er ikke rare sager, men det ved du nok bedst selv, så det vil jeg ikke kloge mig på. God vind i sejlene til dig.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Helle B. Larsen: Husk Planloven !!!!

    - fint nok at ønske mere beboelse spredt ud over landet, så flere får plads til at "slå ud med armene." Men netop den mulighed sætter den rigide Planlovgivning jo bom for.

    Der må jo ikke etableres industriarbejdspladser ude i "det åbne land" så der er ingen job, og der kommer heller ikke nogle.

    Og hysteriske politikere der ikke forstår klimaets omskiftelighed, lægger stadig større hindringer i vejen for pendlertransport, så ønsket om mere bosætning på landet må rettes som kritik af hele energimiljølovgivningen og landsplanlovgivningen.

    Et godt eksempel er hele det vidunderlige Vadehavsområde. Det er nu UNESCO-fredet, så ingen ud over et særligt udvalgt miljøpræsteskab, må sætte så meget som en teske i vaden ! Så hvad i alverden skal vi andre så der ? Selv de gamle lodsejere er jo efterhånden så retsløse at de må sætte kursen imod Esbjerg.