Alternativet: Landsbymentaliteten er en styrke – og en barriere for et mangfoldigt Danmark

Af Roger Courage Matthisen (ALT)
Ordfører for et sammenhængende Danmark

I Danmark har vi ikke haft samme borgerrettighedsbevægelse som i USA, men det er på høje tid at den venlige revolution, den civile ulydighed og modstanden mod status quo bliver forenet på tværs af land og by og på tværs af kulturer og hudfarver for at skabe lige muligheder og meningsfulde liv for alle - uanset hvor i landet man er bosat.

I byerne lever vi i interessefællesskaber. Vi omgiver os med dem der ligner os selv, dem der har samme uddannelsesniveau, har samme interesser, samme værdier, samme sociale status. Men det betyder også at vi lever mere og mere opdelt og adskilt.

I landsbyerne er det omvendt. Her er det nødvendigt at borgerne lever sammen i forskelligartede fællesskaber, fordi der simpelthen er færre valgmuligheder. I de små lokalsamfund på landet går akademikernes børn derfor i skole med de ufaglærtes børn, ligesom vi også går sammen til idræt og danner fællesskaber i forsamlingshusene. Det er landsbyernes styrke.

Det er ikke vore forskelle, der deler os. Det er vores manglende evner til at anerkende, acceptere og fejre disse forskelle.

Audrey Lorde
Aktivist og forfatter

At friheden i at være tæt på naturen og solidariteten i de forpligtende fællesskaber tilsammen repræsenterer en unik værdi som byerne ikke kan tilbyde.

Ligesom vi i Alternativet har startet samtalen om Det Næste Danmark med 38 forslag fyldt med radikalitet, demokratisk og samfundsmæssig fornyelse, så er kernen i disse visioner også frihed og fællesskab.

Således var jeg i Vollsmose forleden og hørte en pæredansk hvid mand fortælle, hvordan han føler sig mere velkommen og inkluderet i Vollsmoses interkulturelle miljøer, end i den jyske landsby han er opvokset i.

Roger Courage Matthisen
Alternativet

Men for nogle kan være svært at skille sig ud fra fællesskabet i landsbyen uden at blive isoleret. Således var jeg i Vollsmose forleden og hørte en pæredansk hvid mand fortælle hvordan han føler sig mere velkommen og inkluderet i Vollsmoses interkulturelle miljøer end i den jyske landsby han er opvokset i, som han oplevede var langt mere hæmmet af social kontrol og lavt til loftet, end hvad netop områder som Vollsmose bliver gjort til i debatten.

En pseudo-åbenhed blokerer for reel debat om race og farve i Danmark
Fordomme og antagelser fylder for meget i landet, omend vi er rigtigt gode til at mene, at vores moralske kompas i denne debat er i verdensklasse. Samtalen om et nyt “vi” bliver dermed svær at fastholde.

Jeg oplever en udmattelse hos mange indvandrere og danskere med minoritetsbaggrund. Fordi der indirekte bliver talt utroligt meget om farve i Danmark, uanset om det er med begreberne parallelsamfund, såkaldte ghettoer, bander, ikke vestlige, anden, tredje og fjerde generation, muslimer, nydanskere, listen er lang.

Tankesættet “Hvis bare dem med anden etnisk baggrund end dansk ville indpasse sig, så var alting godt,” bliver gennem medier, politikere og meningsdannere dagligt foreviget i de hvide danskeres sind, mens alene ordene hvid og privilegier har svært ved at blive tålt af de selvsamme mennesker. Det er på tide vi ændrer på dette i fællesskab.

Martin Luther Kings oprør blev født på Fyn
For vi har noget der er langt stærkere end den snævre landsbymentalitet hvor forskellighed bliver gjort til et problem og det fremmede skaber frygt. Vi har Grundtvig og folkeoplysning. Vi har landets højskolebevægelse hvor solidaritet og medborgerskabet i dannelse, forpligtende fællesskaber og kollektiv identitet var og er grundpiller.

Netop disse egenskaber i landsbyernes sammenhængskraft kan vi bruge i resten af landet til at omfavne mangfoldigheden og udvikle os sammen. For eksempel var Folkehøjskolen Highlander Folk School i Tennessee arnestedet for borgerrettighedsbevægelsen i USA og skolen, der stadig arbejder med social retfærdighed, har trænet og uddannet borgerrettighedsforkæmpere som Rosa Parks og Martin Luther King jr.

Men hvad de fleste ikke ved er, at en af grundlæggerne af denne folkehøjskole var i Danmark i årene før og udover at have lært at cykle tog han Grundtvigske værdier og tænkesæt med sig hjem til USA og startede den aktivisme og udvikling som senere gav os Martin Luther King jr. og hans “I have a Dream” tale fra 1963. 

Mangfoldigheden styrker vores lokalsamfund
Ligesom det er et faktum at flere kvinder i bestyrelserne giver virksomhederne bedre bundlinier, så giver mangfoldighed stærkere forskningsresultater, klogere arbejdsmiljøer og ja, også flere penge på bundlinien.

Men det kræver naturligvis at medarbejderne eller i tilfældet med vores danske samfund, at borgerne, brune som hvide, anerkender potentialet i mangfoldighed og accepterer forskellighed som en styrke. Aktivist og forfatter Audrey Lorde sagde: “Det er ikke vore forskelle der deler os. Det er vores manglende evner til at anerkende, acceptere og fejre disse forskelle.”

Derfor har vi lige nu brug for at sige JA til mangfoldighed og definere “et nyt vi” der favner os alle - på landet, på øerne og i byen. Et nyt vi, som forløser landsbyernes potentiale i at møde hinanden i aktivt medborgerskab, foreningsliv og nye fælledskaber såvel som kravene fra den amerikanske borgerrettighedsbevægelse om lighed og frihed til meningsfulde liv for minoriteterne.

Mangfoldighed er ikke blot en gave til større viden og bedre selvforståelse. Det er også en gave til et rigere samfund på den økonomiske, miljømæssige og sociale bundlinie og den fjerde bundlinie, i vores hjerter og sind, den indre bundlinie - lige der hvor længslen efter meningsfulde liv bliver skabt.