Dansk Erhverv: Offentlig-private samarbejder er nødvendige for effektive klimarenoveringer

Politisk er der stort fokus på klimaet, og opmærksomheden er ikke blevet mindre efter den seneste hovedrapport fra FN’s Klimapanel, IPCC.

Frit efter Sigge Winther Nielsens ’Entreprenørstaten’ er der desværre på en række områder langt fra den politiske bevågenhed ved fordøren til udmøntning i konkret handling ved bagdøren.

Der er nødvendigt at sætte turbo på den grønne omstilling, og det skal ske øjeblikkeligt.

Samarbejder mellem det private og det offentlige
Her er det oplagt at kigge på bygninger, da de står for 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug.

Klimaet bliver ikke bedre af politiske skåltaler, klimaet kræver handling – og den handling håber vi se udmøntet i de budgetforhandlinger, der i skrivende stund pågår i mange af landets kommuner.

Morten Jung
Markedschef i Dansk Erhverv

Samtidig forventes det, at 80 procent af disse bygninger fortsat vil være i brug i 2050. Vi kommer derfor ikke udenom at skulle energieffektivisere i et markant højere tempo end i dag, og skal det lykkes, er det offentlige og private nødt til at samarbejde tæt.

Samtidig er der blandt landets kommunaldirektører en forventning om, at kommunerne kun når deres respektive klimamål, hvis de formår at samarbejde med private aktører.

Faktisk viste en undersøgelsen fra 2019 blandt landets kommunaldirektører, at 68 procent af kommunaldirektørerne mener, at offentlig-private samarbejder er en forudsætning for at kunne nå i mål med en CO2-reduktion på 70 procent inden 2030. 27 procent svarede "i nogen grad", mens blot 5 procent svarede "i mindre grad".

I et offentlig-privat partnerskab om klimasikring af den offentlige bygningsmasse vil fremrykkede investeringer i energirenovering umiddelbart reducere energiforbruget i bygningerne og dermed udledningen af C02.

ESCO-model kan sætte skub på renoveringer
Til denne øvelse kan det offentlige benytte ESCO-modellen.

Med den rette finansielle konstruktion, skal det offentlige ikke have en krone op ad lommen for at realisere en bygningsrenovering, der hurtigt vil reducere CO2 fra kommunens bygninger – med partnerskabet opnår vi klimagevinsten i dag frem for i morgen.

I alle kommuner er der løbende vedligehold og energirenovering af kommunale bygninger, men investeringernes omfang begrænses af anlægsloftet. Energireduktionen sker løbende over en længere årrække, men desværre kan klimaet ikke vente – vi er tæt på tipping point, og der skal handles nu.

Der skal investeres stort up-front, så vi med det samme får sat ind og renoveret utidssvarende offentlige bygninger.

Kort fortalt vil det sige, at den private part finansierer klimarenoveringen, og kommunen afdrager den private parts investering over en given årrække, men uden at kommunens eksisterende driftsudgifter øges.

Morten Jung
Markedschef i Dansk Erhverv

Hidtil har kommunerne finansieret ESCO-projekter ved at optage lån hos Kommunekredit eller ved at lave for eksempel en leasingaftale med samme selskab. Samtidig er der ingen deponeringspligt, som tidligere har medført visse udfordringer for OPP-projekter.

National strategi giver nye muligheder
Modellen er velfungerende, men har dog stadig den svaghed, at den belaster kommunens drifts- eller anlægsudgifter.

Derfor kan der med fordel kigges mod "National strategi for bæredygtigt byggeri", som blev præsenteret 5. marts og er vedtaget af et bredt politisk flertal.

I aftalen fremgår det, at privatfinansierede ESCO-projekter er fritaget for anlægsloftet.

Kort fortalt vil det sige, at den private part finansierer klimarenoveringen, og kommunen afdrager den private parts investering over en given årrække, men uden at kommunens eksisterende driftsudgifter øges. Dette fordi den private part finansierer projektet med besparelsen på el- og varmeregningen.

Behov for færre skåltaler og flere langsigtede investeringer
Og det er netop her, at ESCO er interessant. For med denne model kan kommunerne i et partnerskab med det private investere stort i at begrænse energiforbruget i bygningsmassen endda med mulighed for, at anlægsrammen, eller for den sags skyld den kommunale driftsramme, ikke belastes.

Det er en langsigtet økonomisk investering for kommunen, som til gengæld har en øjeblikkelig indvirkning for klimaet.

Det er mig en gåde, at ESCO-modellen ikke er mere udbredt. Der er behov for politisk handling nu, også ved bagdøren.

Klimaet bliver ikke bedre af politiske skåltaler, klimaet kræver handling – og den handling håber vi se udmøntet i de budgetforhandlinger, der i skrivende stund pågår i mange af landets kommuner.