DI Byggeri: Rigsrevisionens beretning er ikke hele historien om offentlig-private partnerskaber

Rigsrevisionen har fremlagt en beretning om ”Transportministeriets og regionernes beslutningsgrundlag ved brug af OPP” (offentlig-private partnerskaber), som er en gennemgang af 21 OPP-projekter.

Konklusionen er, at Transportministeriets styrelser og regionerne ikke tilfredsstillende har dokumenteret den økonomiske fordel, der skal opveje de ekstra finansieringsomkostninger i forhold til en traditionel totalentreprise.

Beretningen kan derfor ligne et grundskud til OPP som instrument i offentlige bygge- og anlægsprojekter. Men det vil være for simpelt. Dels fordi beretningen kritiserer dokumentationen, men særligt fordi OPP netop giver anledning til at inddrage andre incitamenter og beslutningsparametre end de kortsigtede økonomiske. Og det gælder uanset, hvordan finansieringen skrues sammen.

Bygninger skal være gode rammer for vores liv
I Danmark skal OPP ikke anvendes som en finansieringsmodel som i andre lande. Den skal bidrage til, at totaløkonomi kommer i fokus. At anskue OPP gennem Rigsrevisionens beretning vil derfor være som kun at sætte kikkerten for det ene øje.

Byggeri handler ikke om, at det skal være billigst at opføre, men at løsningen er totaløkonomisk rigtig. Det handler om at levere godt byggeri over hele byggeriets levetid – et byggeri, der opfylder bygherrens behov.

OPP skal naturligvis ikke vælges ukritisk, og selvfølgelig skal der gennemføres økonomiske analyser, men OPP giver andre strenge at spille på og kan balancere fokus på kvalitet og driftsomkostninger på en anden måde. 

Torben Liborius
Underdirektør for DI Byggeri

Det handler om at sikre, at der en god proces både i projektering og gennemførelse, for det sikrer et godt produkt til slut. Det handler om at træffe beslutninger, der tager højde for, at bygninger og infrastruktur skal holde i mange år og skal leve op til stadig skrappere krav til klimaaftryk.

Det handler om, at bygningerne skal være gode rammer om de liv, der skal foregå i dem, uanset om det er sygehusbehandling, børnepasning eller administration.

Når der inddrages flere parametre end blot opførelsesomkostninger, synes OPP-projekterne at levere varen.

De brugerundersøgelser, analyser og bygherrevurderinger, der er gengivet i Rigsrevisionens rapport, peger i dén retning. Og den sammenlignende analyse fra Vive af de to psykiatriske sygehusafdelinger, som Region Syddanmark opførte i henholdsvis Aabenraa som traditionel totalentreprise og i Vejle som OPP, peger i den retning.

OPP-projektet var tilsyneladende et par procent dyrere, men bygningen er i bedre kvalitet og bedømmes bedre æstetisk og i anvendelse af brugerne. Og så var den færdig til tiden. Retfærdigvis skal nævnes, at begge byggerier er bedre end dem, som de erstattede.

Er nedprioritering af vedligeholdelsen en ulempe?
Rigsrevisionen anfører i en ellers glimrende oversigt over fordele og ulemper ved OPP i forhold til traditionel totalentreprise som en ulempe, at OPP fratager den offentlige bygningsforvalter valgfriheden med henhold til at nedprioritere vedligeholdelsen.

At den adgang fratages, skal ikke anses for en ulempe men en fordel. Adgang til at nedprioritere vedligeholdelse fra år til år er jo den direkte vej til det store efterslæb, som gennem mange år har forfulgt alt for mange offentlige bygninger og veje.

Den manglende vedligeholdelse giver både dårligere forhold for brugerne, og det medfører langt højere omkostninger og klimaaftryk, når nedslidning skal genoprettes, end det havde kostet at gennemføre løbende vedligeholdelse.

OPP er jo netop med til at sikre en totaløkonomisk tilgang, som sikrer både bygningens funktion og værdi.

Det er også fremført som et selvstændigt kritikpunkt, at man ikke kender økonomien i et OPP-projekt før udløbet af kontrakten, som typisk er 30 år. Men at måle OPP på en forudsigelse om 20-30 år og andre kontraktformer efter fem år er ikke en meningsfuld måde at sammenligne på.

Brug for forskellige instrumenter
Hvis Rigsrevisionens beretninger skulle belyse hele historien om OPP eller andre kontraktformer, så vil det kræve mere grundige analyser, hvor æbler sammenlignes med æbler og pærer med pærer.

Det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at ordene ”konflikt” og ”voldgift” slet ikke optræder i beretningen fra Rigsrevisionen, når der ofte tales om et højt konfliktniveau i branchen. Konflikter og voldgifter er omkostningsfulde, og de bør også indgå i en sammenligning.

OPP skal naturligvis ikke vælges ukritisk, og selvfølgelig skal der gennemføres økonomiske analyser, men OPP giver andre strenge at spille på og kan balancere fokus på kvalitet og driftsomkostninger på en anden måde. Og fokus på disse forhold er vigtigt uanset kontraktform.

I offentlige bygherrers musikkasse bør der fortsat være forskellige instrumenter.