Statsrevisor: Der skal bruges mere tankekraft på at fjerne ulemperne ved offentlig-private partnerskaber

Offentlig-private partnerskaber (OPP) er historisk født ud af både saglige og mindre saglige hensyn.

De saglige hensyn har været argumenter om bedre sikring af rette incitamenter i forbindelse med store offentlige projekter, hvad enten det har været byggeprojekter, IT eller andre projekter med store kapitalomkostninger.

De mindre saglige hensyn har været forsøg på at omgå offentlige budgetbegrænsninger såsom ved nye sportsfaciliteter i Farum.

De offentlige betalinger bør kunne fremrykkes
Et særligt problem i hele forløbet har været forskellen mellem offentlige og private finansieringsomkostninger. Denne forskel er særligt synlig, når det offentlige nærmest ingen renter betaler.

Mit indtryk er, at der ikke bliver brugt tankekraft nok på at udvikle modeller, hvor finansieringsulempen reduceres, uden at incitamentsfordelene går tabt.

Klaus Frandsen
Næstformand, Statsrevisorerne og medlem af Folketinget for Radikale Venstre

I denne situation har Rigsrevisionen og Statsrevisorerne i juni 2021 kritiseret, at beslutninger om brug af OPP synes at blive truffet ud fra taktiske forhold knyttet til interaktionen mellem offentlige aktører i stedet for at blive truffet med afsæt i en struktureret beslutningsmodel, der tager afsæt i en vurdering af totalomkostninger (TCO) (se beretning).

Kritikken går også på koblingen til budgetrestriktioner, men dette er en mindre tyngende del af kritikken, da det med budgetloven og hele regimet for styring af offentlige kapitalomkostninger burde være forholdsvis enkelt at løse.

På grund af forskellen i finansieringsomkostningen ligger bevisbyrden for OPP-modellers relevans i øjeblikket hos OPP-fortalerne.

Mit indtryk er, at der ikke bliver brugt tankekraft nok på at udvikle modeller, hvor finansieringsulempen reduceres, uden at incitamentsfordelene går tabt. I forhold til nogle af de eksempler, der omtales i beretningen om OPP, burde det kunne lade sig gøre at fremrykke de offentlige betalinger, så finansieringsulempen reduceres.

Reducere ulemperne og bevare fordelene
Desuden synes de indbyggede renter i modellerne ganske høje, når der tages i betragtning, at den ultimative kreditrisiko er knyttet til en offentlig låntager med særdeles høj kreditværdighed.

Der synes at være grundlag for en samtale mellem OPP-projektudbyderne og deres bankforbindelser, måske også med Finanstilsynet, hvis der er indbyggede regulatoriske problemer.

Det burde kunne lade sig gøre at reducere finansieringsulemperne uden at tabe de incitamentsfordele, der er ved OPP. Fordele, som Statsrevisorerne og Rigsrevisionen på ingen måde undsiger, nærmere det modsatte.

Uden sammenhæng med beretningen om OPP kunne det i Niels Bohr-bygningsprojektet have været rart med en kontrakts model, hvor der havde været større sammenhæng i incitamenterne for bygherre, bygningens bruger og de udførende byggeselskaber jævnfør Rigsrevisionens og Statsrevisorernes kritik af det projekt.