Professor om OPP: Finansministeriet går fri – igen

Rigsrevisionen har udarbejdet den første beretning af sin slags om OPP i Danmark. Hvor andre landes rigsrevisioner har sendt adskillige rapporter på gaden gennem årtier, så er det først i 2021, at der kommer en beretning om OPP-modellen fra Rigsrevisionen.

Den moderne OPP-konstruktion tilbageføres ofte til UK's "Private Finance Initiative" fra 1992. Det første nyere danske OPP-projekt (Vildbjerg skole ved Herning) er fra 2004. Det er bedre sent end aldrig, at Rigsrevisionen endelig kommer på banen med en vurdering af OPP. Men undersøgelsen kunne være bestilt eller udarbejdet mange år før.

Effekten af OPP undersøges ikke

Rigsrevisionen kaster sit kritiske blik på Transportministeriet, og også på de regioner, der har anvendt OPP som projektform for at skabe en mere moderne infrastruktur på sygehusområdet. Det er dog ikke effekten i sig selv af OPP, der undersøges, men selve beslutningsgrundlaget for at igangsætte OPP-projekter. Dette er en vigtig detalje.

Vi ved ikke noget om, hvorvidt OPP giver bedre løsninger for borgerne og samfundet endnu, men kun noget om, hvorvidt beslutningsgrundlaget hos Transportministeriet og regionerne lever op til Rigsrevisionens forventninger til et beslutningsgrundlag.

Transportministeriet og regionerne kritiseres for ikke at kunne vise tilstrækkelig med dokumentation for, at OPP var mere økonomisk fordelagtig end almindelige totaløkonomiske projekter. Rigsrevisionen kritiserer blandt andet, at mellemregningerne ikke har kunnet lægges frem, da de var udarbejdet af private revisionsfirmaer.

Rigsrevisionen efterlyser transparens. For at kunne kompensere for dette, kaster Rigsrevisionen sig ud i nogle vanskelige og sofistikerede finansielle beregninger og estimater for selv at kunne fremskaffe et materiale, som Rigsrevisionen efterfølgende kan basere sine beregninger på.

I den gamle TV-serie "Javel, hr. minister" var det, hvad departementschefen Sir Humphrey kaldte en "modig" beslutning, når ministeren tog initiativ til noget, han ikke helt vidste, hvor ville ende. Det er lidt det samme med Rigsrevisionen her: Rigsrevisionen forsøger at oparbejde et sammenligningsgrundlag, da den eksisterende dokumentation efter Rigsrevisionen er mangelfuld.

Ingen sammenhængende OPP-politik

Men problemet ligger et helt andet sted. Hovedproblemet er, at Danmark aldrig har haft en sammenhængende, skriftlig OPP-politik, som tager højde for alle de komplekse problemstillinger, der ligger i at anvende privat finansiering og privat initiativ til at opføre store offentlige infrastrukturprojekter.

En sådan fællesoffentlig OPP-politik har rigtig mange andre lande haft, herunder Frankrig, Holland, UK, Portugal, Tyrkiet og mange, mange andre. Endvidere har rigtig mange lande haft centrale OPP-enheder, som bidrager med ekspertise, viden og rådgivning om OPP-projekter.

Fordelene herved er åbenlyse: Det giver mere solidt forankrede projekter. Det sparer en masse transaktionsomkostninger, fordi de enkelte offentlige organisationer ikke selv hver gang skal ud at opsøge ekspertise. Det giver mulighed for rationel planlægning. Store infrastrukturprojekter opfører det enkelte ministerium eller region ikke altid selv mange af, så derfor er det godt at kunne trække på fælles ekspertise, viden og rådgivningsbistand.

OECD har meget tydelige anbefalinger om OPP fra 2012 og senere retningslinjer for offentlige infrastruktur-projekter fra 2020. I Danmark har professor Christina Tvarnø og jeg argumenteret for, at Danmark også skulle have eller adoptere sådanne fælles og forpligtende retningslinjer, så alle parter vidste, hvad de havde at holde sig til, når store, komplekse OPP-projekter skulle besluttes og gennemføres.

Finansministeriet smyger sig udenom

I de fleste lande ligger ansvaret for en samlet OPP-politik naturligt hos Finansministeriet. Finansministeriet er det ministerium, som både har ekspertisen, overblikket og koordineringskapaciteten til en samlet OPP-politik.

Læser man Rigsrevisionens 2021-beretning, så søger Finansministeriet at smyge sig udenom. Godt nok har Finansministeriet formelt set opgaven med de overordnede retningslinjer, men de er meget sparsomme – og har altid været formuleret meget uklart (se for eksempel 2015-redegørelsen om "Økonomisk fordelagtighed ved OPP-projekter", som ikke engang fremlagde en samlet model, men kun endte med bløde "overvejelsespunkter"). Finansministeriet siger i beretningen (s. 35), at Finansministeriet ikke ønsker at intervenere i de specifikke OPP-projekter.

Det store arbejde med at forberede og gennemføre OPP-projekter er dermed i Danmark helt lagt i hænderne på de enkelte ministerier og regioner selv. Det er derfor svært at fortænke for eksempel nogle regioner i at vise interesse for OPP-projektformen, når økonomien er presset. Men de er på herrens mark.

Rigsrevisionen opfordrer spagfærdigt i beretningen til, at Transportministeriet fremover skal koordinere nye tiltag med Finansministeriet. Men det er ikke noget krav. Finansministeriet går fri – igen.