Debat

De hjemløses landsorganisation: Man hjælper ikke en hjemløs ved at smide ham ud af herberget

Hvis hjemløse smides ud af de akuttilbud, som har til opgave at hjælpe og støtte os – de besværlige – for at være netop besværlige, når vi aldrig i mål. Og så er alle de nye tanker om hjælp i egen lejlighed, bostøtte og så videre jo ligegyldige, skriver Henrik Nørgaard Christensen.

Når man smider en hjemløs ud af et herberg gør man ikke vejen mod egen bolig kortere. Man gør den meget længere, skriver Henrik Nørgaard Christensen.
Når man smider en hjemløs ud af et herberg gør man ikke vejen mod egen bolig kortere. Man gør den meget længere, skriver Henrik Nørgaard Christensen.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Folketinget har for nylig færdigbehandlet et lovforslag, der skal ’tvinge’ kommunerne til hurtigere at finde en permanent bolig til hjemløse og sørge for at give dem den støtte, der skal til, for at de kan blive i boligen.

Instrumentet er at begrænse muligheden for at få 50 procents statsrefusion på udgiften til herberger og forsorgshjem til 90 dage og til gengæld give statsrefusion på en intensiv form for bostøtte efterfølgende.

Temadebat

Hvordan bliver hjemløsereformen en succes?

Det er hovedspørgsmålet i en ny temadebat på Altinget By og Bolig. I de kommende uger har inviteret aktører til at debattere, hvordan man skaber de rigtige rammer for, at hjemløsereformen bliver en succes. Hvad skal kommunerne gøre? Kan den private boligmasse aktiveres? Og er der andre oversete løsninger eller udfordringer?

Om temadebatter:
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Har du et vigtigt input til debatten og vil deltage? Kontakt Altingets debatredaktion på [email protected].

I årtier har Danmark ikke understøttet socialpolitikken gennem en boligpolitik. Tværtimod har vi set utallige eksempler på, at man har brugt boligpolitikken til skabe eller forværre sociale problemer. Københavns Kommune har siden slut 90’erne gjort alt, hvad der stod i deres magt for at minimere udbuddet af lejligheder til lavindkomstgrupperne.

De har slået lejligheder sammen, og de har stillet krav om at den gennemsnitlige størrelse på nybyggede lejligheder skal være så stor (95 kvadratmeter), at det reelt gør det umuligt at lave billige boliger og lejlighedskomplekser med en blandet boligmasse.

Konsekvensen har været, at antallet af billige boliger er faldet markant. Både i København og i mange andre byer. Nybyggeriet er for de rige. Kaktustårnene i København er et glimrende eksempel på, at der ikke bygges til fattigrøve. Det er ungdomsboliger på 33 kvadratmeter til 10.000 kroner per måned.

Billige boliger mangler
I min egen hjemby Vejle står det heller ikke for godt til. Her er det ligeledes prestigebyggeri som Bølgen, der står øverst på politikernes ønskeliste. Vejle vil være en storby – og i sådan en er boligpriserne høje.

”Ghettoloven” eksemplificerer også ret godt, at folk på de laveste overførselsindkomster ikke fortjener et sted at bo. Der rives ned og sættes begrænsninger på hvor mange ”fattigrøve”, der må bo, men der bygges ikke nyt for at erstatte de boliger, der rives ned.

Nybyggeriet er for de rige

Henrik Nørgaard Christensen

Jeg har mange gange påpeget overfor byrådspolitikere i Vejle, at jeg ikke kunne få øje på de mange boliger, hjemløse skal anvises til, hvis man skal gå den vej, regeringen foreslår, og som Vejle Kommune forsikrer mig om er fremtiden.

Jeg har også spurgt, hvorfor en by af Vejles størrelse ikke har noget herberg for hjemløse. Det har alle andre byer i den størrelse. Også dem, der er meget mindre. En klar intention i loven er, at hjemløse skal rundt om et herberg for at få akut hjælp, udredes og så hurtigt videre til egen bolig.

I byer som Vejle, mangler der et led i kæden. Der mangler tilbud for at ramme de mange forskellige behov, hjemløse har.

Hjemløse smides ud af herberger
På SANDs årlige temadage, som vi netop har holdt, mødes 40 til 50 hjemløse og udveksler erfaringer, drømmer om bedre forhold og lægger planer for, hvordan vi kan nå derhen. Igen i år hørte jeg mange historier om, hvordan herberger smider folk ud uden at give den hjemløse en begrundelse.

Som regel får man en fortælling om, at det skyldes ”samarbejdsvanskeligheder”, og spørger man til, hvori de består, får man enten en sludder for en sladder eller et ”sådan er det bare”.

Læs også

Man hjælper ikke en hjemløs ved at smide ham ud af herberget. Man forværrer problemerne. Man gør ikke vejen mod egen bolig kortere, man gør den meget længere. I SAND mener vi, at det er bedst at spille på samme hold, hvis kampen mod hjemløshed skal vindes.

Hvis hjemløse smides ud af de akuttilbud, som har til opgave at hjælpe og støtte os – de besværlige – for at være netop besværlige, når vi aldrig i mål. Og så er alle de nye tanker om hjælp i egen lejlighed, bostøtte og så videre jo ligegyldige - hvis vi dømmes ude allerede inden, der sættes i værk.

Vi skal mødes med værdighed og respekt. Både for mennesket, men i særdeleshed også for den lovgivning, der skal understøtte hjemløses muligheder for at komme videre i livet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00