EL: Drop fokus på samfundsøkonomiske beregninger. Det handler om politik!

TEMADEBAT: Vi skal ikke lade vores politiske dømmekraft styre af beregninger. Letbanen er et politisk projekt, som har fordele, der ikke kan beregnes i samfundsøkonomiske modeller, skriver Henning Hyllested, trafikordfører for Enhedslisten. 

Af Henning Hyllested (EL)
Trafikordfører

Meget af kritikken af letbaneprojekter har rod i konklusioner fra de såkaldte samfundsøkonomiske beregninger, der over de senere år er begyndt at fylde mere og mere i debatten om større anlægsprojekter fremfor politiske visioner. 

Det meget smalle fokus på en samfundsøkonomisk bundlinje er efter min mening skævt. Jeg ved også godt, at jeg med dette udsagn stiller en vis legemsdel i klaskehøjde og kan forvente bemærkninger om (samfunds)økonomisk uansvarlighed.

Men vi politikere beslutter mange ting, fordi det er udtryk for en retning, vi gerne vil have samfundet i.

Man kan så være enig eller uenig – men at vi som politikere hele tiden skal styre efter en bundlinje, der som minimum skal gå i nul, er jo helt absurd.

Hvis det ”rigtige svar” på, om et projekt skal føres ud i livet eller ej, kun kommer an på en samfundsøkonomisk beregning, kan vi jo bare overlade beslutningerne til teknokraterne og droppe politikerne.

Jeg taler ikke for, at vi nødvendigvis skal se bort fra de samfundsøkonomiske beregninger. Men jeg efterlyser dog en noget mere kritisk tilgang til beregningerne, når vi drøfter projekter.

Vi skal ikke lade vores politiske dømmekraft styre udelukkende af dem. Det er vigtigt at holde sig for øje, at beregningerne kun er tænkt som vejledende information, der gør det lettere at sammenligne forskellige løsninger på et (transport)behov med hinanden.

Kollektiv transport giver dårlige beregninger
Som Trine Græse (S) helt rigtigt skriver i sit indlæg 2. april 2018 i Altinget om valget af letbanen i Ring 3, så er de samfundsøkonomiske beregninger i Danmark skruet sådan sammen, at næsten alle løsninger, der indebærer kollektiv transport giver en dårligere samfundsøkonomisk beregning end løsninger, hvor bilismen fremmes. 

Rigtig mange af de beslutninger, som vi politikere tager, rækker langt ud i fremtiden til forskel fra de samfundsøkonomiske modeller, som typisk kun rækker 50 år frem.

Hvis vi for eksempel ser på hele spørgsmålet om klimaforandringer, vil det efter min overbevisning være useriøst, hvis vi kun har et perspektiv på 50 år for herved at efterlade fremtidige generationer til en ret uvis fremtid.

Jeg kan se mange gode perspektiver i endnu flere letbaner. Bare det faktum, at bilejerskabet i stationsnære områder er mindre end andre steder, og at det forventes, at letbanen ved Ring 3 dæmper biltrafikken med 20 procent langs banen, er for mig nogle af de gode argumenter for et godt udbygget letbanenet i de større byer.

I lighed med hvad der er sket i flere og flere store og større byer i hele Europa, hvor letbaner skyder frem overalt. Og netop i de større byer er bilen ikke løsningen på mobilitetsbehovene.

Ud fra mit politiske standpunkt skal vi i retning af mindre bilejerskab og flere fælles løsninger. Men jeg er nu tvivlende over for, om denne linje vil give et plus på bundlinjen i de nuværende samfundsøkonomiske modeller.

Forrige artikel Brancheorganisationer: Enøjet energipolitik er blind for effektivisering Brancheorganisationer: Enøjet energipolitik er blind for effektivisering Næste artikel Hæstorp: Letbanen sikrer rammer for en grøn udvikling langs Ring 3 Hæstorp: Letbanen sikrer rammer for en grøn udvikling langs Ring 3