Foreningen Landsbyerne: Sørg for, at beboerne har mulighed at lave ændringer

DEBAT: Det er blandt andet lokalbeboernes ansvar at udvikle landsbyerne, men det sker ikke, hvis ikke politikerne sørger for, at rammerne til udvikling findes. Det skriver Kjeld Hansen, næstformand i Landsforeningen Landsbyerne i Danmark.

Af Kjeld Hansen
Næstformand i Landsforeningen Landsbyerne i Danmark

”De landsbyer, der vil overleve, de gør det – mens resten dør!”

Det er citat fra en gruppe bestående af blandt andet Niels Hausgaard, Bonderøven og Lasse Helner, der kom med gode idéer til landdistriktsudvikling.

Og én ting er sikkert. Skal landdistrikternes udvikle sig, skal det være de lokale beboere selv, der skal gøre en indsats. Men mulighederne skal være til stede, og det skal politikerne sørge for, at de er.

At skiftende regeringers centraliseringspolitik bærer en stor del af ansvaret for landdistrikternes afvikling, er de fleste i dag enige om.

Man er også – til en vis grad – enige om, at det er embedsværkets regnearksberegninger, der har fået politikerne til at træffe uhensigtsmæssige beslutninger. Det seneste eksempel i den retning er liberaliseringen af planloven, der giver kommuner mulighed for at tillade store butikker ud fra den begrundelse, at det giver større omsætning i detailhandlen. 

I dag smider den danske forbruger cirka 35 procent af sit indkøb i skraldespanden. Med større butikker og flere tilbud øges dette spild. Og ja, det giver større omsætning, men det kan vel ikke være til gavn for samfundet? 

Et større center i Odense
Folketinget argumenterer for, at man har tillid til, at kommunerne har selvjustits til kun at tillade de store byggerier, hvor der ”er plads”. Et eksempel: Tarupcentret i Odense, der ligger få kilometer fra Odenses nordvestlige udkant, ønsker at udvide til, hvad loven maksimalt tillader.

Det har Odense Kommune naturligvis ikke noget imod, da det betyder øget omsætning, som imidlertid hentes fra Nordfyns, Assens og Middelfart kommuner, der alle har butikker beliggende i landdistrikter.

Det indebærer så, at landdistrikternes butikker mister kunder, idet folk kører langt for at gøre deres ”billige” indkøb, hvilket betyder større omkostninger til brændstof og også større CO2-udledning, som ingen tager med i beregningerne.

Ligeledes har liberalisering af Lukkeloven betydet lukning af mange butikker med efterfølgende affolkning grundet manglende indkøbsmulighed. Når landsbyens sidste butik lukker, falder huspriserne – ifølge ejendomshandlen cirka 25 procent. 

Den anden væsentlige årsag til forfald er skolelukning, som har præcis samme konsekvens: Ejendomspriserne falder cirka 25 procent.

Også Planloven har haft stor indflydelse på udviklingen – eller nærmere afviklingen – af landdistrikterne. Håndværkere, mindre virksomheder og iværksættere er blevet tvunget til den nærmeste by med industriområde. 

Det har betydet en meget stor afmatning af livet i landdistrikter, da ansatte i disse virksomheder ofte flytter tættere på deres arbejdsplads. Her har kommunens planlæggere også haft stor negativ indflydelse, idet de bevidst har arbejdet på centralisering af erhvervsvirksomhederne i et industrikvarter.

De gode alternativer
Når der argumenteres for fordelen ved at nedlægge en skole, er der to elementer i argumentationen: 

  • Den pædagogiske, hvor man hævder, at eleverne får en dårligere skolegang i små skoler end i store. Det er langtfra bevist.

  • Den økonomiske, hvor Excel-arket ikke indeholder omkostningen til den friskole, der efterfølgende oprettes, ligesom salg af skolens bygninger typisk indgår i den økonomiske beregning – og ofte ansættes bygningsprisen meget urealistisk.

En ting, folk fokuserer på som værende årsag til affolkningen, er den offentlige transport. Det er med den som med ”Den lokale købmand”: Den skal være der, men ingen bruger den.

Der er Teletaxi en rigtig god afløsning for de mange tomme busser, der tidligere kørte rundt i landdistrikterne. Efterhånden som folk lærer at bruge Teletaxi, og man får etableret et fornuftigt værn mod misbrug, er der ingen tvivl om, at det er den bedste løsning på landdistrikternes transportbehov.

Jeg har ingen forventning om, at ovenstående landdistrikts-ødelæggende dispositioner bliver omgjort, men det kan måske være medvirkende til, at politikerne får øjnene op for årsagen til landdistrikternes forfald – og fremdeles lovgiver mere fornuftigt set med landdistrikts-briller.

Forrige artikel Studieleder: Der findes nye muligheder for vækst i landsbyer Studieleder: Der findes nye muligheder for vækst i landsbyer Næste artikel Realdania: Livskvalitet på landet er vores fælles ansvar Realdania: Livskvalitet på landet er vores fælles ansvar
Kaare Dybvad: Boligområdet er vigtig værdipolitik

Kaare Dybvad: Boligområdet er vigtig værdipolitik

INTERVIEW: Han vil dæmme op for udenlandske kapitalfondes indtog i Danmark. Gerne inden for seks måneder. Skellet mellem rig og fattig skal bygges væk, og boligpolitikken skal gøres til værdipolitik. Altinget har interviewet landets nye boligminister, Kaare Dybvad (S).