Hus Forbi: Hjemløse, der krydser kommunegrænser, er strandet i ingenmandsland

Mens vi venter på, om det lykkes at tilvejebringe billige boliger undervejs i hjemløseomlægningen, vil Hus Forbi med dette debatoplæg gøre opmærksom på, at mange hjemløse krydser kommunegrænser. Og netop dette kan være et benspænd for de gode intentioner.

Hjemløseomlægningen er et kærkomment skred i dansk socialpolitik. Nemlig en helhedsorienteret indsats som både har til formål at skaffe boliger, der kan betales med et lavt rådighedsbeløb og en medfølgende social indsats. Så langt, så godt.

Som før beskrevet i Altinget mangler der tilstrækkeligt med billige boliger, og der er stort potentiale i at kigge på anvisningsaftaler mellem kommuner og boligorganisationer. Både private og almene.

Hus Forbi har en kær gammel hjemløs sælger på 70 år. Han har opholdt sig i København de sidste 15 år, men han er født og opvokset i Nykøbing. Han ønsker ikke at vende tilbage. Det har han sine helt egne særlige grunde til.

Herning kommune har en ung hjemløs, der heller ikke ønsker at vende tilbage til hjemstavnen. De er begge strandet i ingenmandsland, da man kun kan blive opskrevet på den boligsociale/ de akutlister, som hjemkommunen har anvisningsret til.

Flytninger har mange årsager
Vores sælgere har mangfoldige grunde til at rykke teltpælene op og søge nye græsgange. For mange hjemløse er livet ikke et H. C. Andersen-eventyr, hvor man rejser for at leve. De rejser for at overleve.

Det er mennesker, der er havnet i voldelige forhold og forgæves forsøger at bryde ud af dette, men som bliver opsøgt at ekspartner eller dennes familie.

Det er dem, der har haft en barndom præget af svigt og misbrug, og for hvem fødestedet er behæftet med så mange traumatiske minder, at de vender området ryggen for aldrig at vende tilbage igen.

For mange hjemløse er livet ikke et H. C. Andersen-eventyr, hvor man rejser for at leve

René Nielsen

Nogle er havnet i kriminelle miljøer, hvor de bliver opsøgt af bander og tvunget til kriminalitet, hvis de bliver. Andre har et misbrug og bliver nødt til at bryde med et netværk, der næsten kun består af misbrugere. Nogle har slet og ret haft en rodløs opvækst og slår sig helst ikke ned. Listen er lang

Og så er der de fleste, som ønsker at forblive i hjemkommunen, hvor livet er trygt og har potentiale til at udvikle sig positivt.

Der findes ingen officiel statistik på, hvor mange hjemløse der har ønsket at komme på akutlister i andre kommuner end deres hjemkommune - for de er aldrig blevet spurgt.

Hus Forbi kender til mange hjemløse med behov for et tæt sammenspil mellem landets kommuner, almene og private boligorganisationer krydret med lidt fortolkning af lovgivning. Sidstnævnte er noget sælgerne i Hus Forbi kan se, at kommuner og Ankestyrelse i forvejen har rig erfaring med.

Anvisningsretten til almene boliger er reguleret via Almenboligloven, men er mestendels et administrativt anliggende uden reel juridisk regulering. Det kan vi se, når hjemløse får afslag på boligindstillinger uden mulighed for at klage, da det er en administrativ afgørelse truffet af kommunalbestyrelsen.

Men det kan sådan set godt være positivt, da man hos kommunalbestyrelserne landet over kan lade kreativiteten blomstre uden snævre juridiske restriktioner.

Samarbejde på tværs af kommunegrænser
Hus Forbi drømmer om, at kommunerne ganske simpelt internt bliver enige om, at det i særlige tilfælde er okay at lade ”udenbys borgere” opskrive på deres respektive akutlister. Altså en slags omfordeling af udsatte borgere.

Derudover giver Retssikkerhedsloven mulighed for, at kommunerne samarbejder på tværs af kommunegrænser med borgeren i midten.