Mona Juul: Udenlandske boliginvestorer skaber vækst og arbejdspladser

DEBAT: Der er brug for at se på kriterierne til de almene boliger, så de bliver mere retfærdige, mens der også skal ses på boligskatten. Men vi må ikke gøre boligerne mindre attraktive for udenlandske investorer, da de skaber vækst og arbejdspladser, skriver Mona Juul.

Af Mona Juul (K)
Boligordfører

Jeg er vokset op i et klassisk parcelhuskvarter fra 1970'erne med lidt langt mellem møblerne. Helt stille og roligt. I Danske Banks nye analyse 'Danskernes økonomiske tryghed 2019' kan jeg se, at danskerne stadig drømmer om det trygge parcelhusliv. Det er måske lidt kedeligt, men det med trygheden skal man ikke undervurdere.

Et hjem er ikke bare fire vægge, men også omgivelserne, mulighederne og drømmene. Det ser vi tydeligt, når boliger bygges op, og når vi skal ghettoer til livs. Senest med ghettoplanerne og med gamle arkitektoniske gelændere, der bliver malet over. Og der er nok ikke en by, der kan sige sig fri for smagsdommeri over især nyt byggeri. 

Boligpolitik bliver for mange først interessant, når konsekvenserne bliver konkrete og synlige. Men det handler om meget mere end valget af beton eller mursten, farver, højder og sigtelinjer. Det handler om nogle dybere samfundsstrukturer. Om hvordan vi ønsker, at vores byer og boligmasse skal udvikle sig. Om hvilke hjem vi ser for os.

Kriterier til almene boliger bør overvejes
Heldigvis er vi forskellige, og derfor skal der også være forskellige boliger. Her tænker jeg ikke kun på boligstilen, men også på pengepungen og livscyklus. Jeg er stolt af vores stærke danske tradition om, at når vi bygger nyt, så bygger vi samtidig ansvarligt. På den måde sikrer vi, at alle har mulighed for at få tag over hovedet. Det sikrer en god balance.

Et par steder, jeg ikke synes, at der er balance, er måden, vi fordeler almene boliger på, den store negativitet omkring udenlandske investeringer og ikke mindst de urimelige boligskatter.

Adgang til almen bolig sker først og fremmest ved at blive skrevet op i en boligforening – helst fra man lige er født. For det kræver i mange tilfælde årtiers anciennitet at komme i betragtning til de almene boliger. Men er 'først til mølle' måden at gøre det på? Er det nødvendigvis den slags kriterier, der skal være udslagsgivende for, hvorvidt man kan komme i betragtning til en almen bolig? Det synes jeg, at vi bør overveje og diskutere.

Dyrt at fjerne regler om renoveringer
Danske investorer ejer langt over 90 procent af de danske ejendomme, og over de seneste ti år er det omsider lykkedes den danske ejendomsbranche at tiltrække sig udlandets opmærksomhed. Vi er blevet rigere af det frie kapitalmarked med mere aktivitet, der betyder flere boliger, arbejdspladser og vækst.

Hvis vi fjerner de nuværende regler om gennemgribende renoveringer for at gøre danske boliger mindre attraktive for udenlandske investorer, så vil det koste danske investorer og almindelige pensionsopsparere dyrt – og samtidig forhindrer vi en løbende modernisering af de danske udlejningsboliger. En renovering og udvikling, hvor en af de vigtigste – og desværre også oversete – elementer er nedbringelsen af vores CO2-udslip.

Boligen er ikke et skatteobjekt
Når vi snakker boligpolitik, så er boligskatten for mig også helt uundgåelig. Det handler om, at vi skal sikre ro om danskernes bolig, så ingen boligejere tvinges til at flytte, fordi deres bolig beskattes hårdere – ovenikøbet af penge, der i forvejen er betalt indkomstskat af.

Vi skal have respekt for boligens betydning. Boligen er først og fremmest vores hjem og derfor ikke et skatteobjekt, der fra tid til anden kan skrues op og ned for. Det er også tryghed!

Fornuften i bæredygtigt byggeri og værdien af arkitektur tager vi en anden god gang.

Forrige artikel Dansk Byggeri: Husk energieffektivisering i klimaloven Dansk Byggeri: Husk energieffektivisering i klimaloven Næste artikel AAB: Københavns boligmarked risikerer at ende som i London og Paris AAB: Københavns boligmarked risikerer at ende som i London og Paris