Konstruktørforeningen: Folketinget bør beslutte et CO2-loft nu

REPLIK: Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) vil ikke indføre et CO2-loft nu, fordi det tager tid. Byggeriet kan håndtere loftet, samtidig med at klimaet ikke kan vente, skriver Kirsten Nielsen.

Kirsten Nielsen

Formand, Konstruktørforeningen

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Boligminister Kaare Dybvad Bek skriver i Altinget den 18. januar, at regeringen ikke er parat til at indføre en CO2-grænseværdi for byggeri her og nu. Forklaringen er ifølge ministeren, at sporene fra certificeringsordningen for den tekniske byggesagsbehandling skræmmer.

Men selvom denne ordning volder besvær, så bør regeringen ikke holde sig tilbage, men indføre den obligatoriske mærkning af byggeriers og anlægs klimabelastning, som store dele af branchen endda selv efterspørger.

Der er stor forskel på at opbygge en helt ny certificeringsordning, som måske i udgangspunktet ikke var verdens bedste idé, og så til at indføre en klimamærkning, der bygger oven på de beregningsmetoder, der allerede er kendte, gennemprøvede og udbredte i byggeriet.

Vi har også et velfungerende energimærkningssystem med et fagligt og administrativt setup, der kan bygges videre på. Konstruktørforeningen (KF) mener derfor, at beslutningerne skal træffes nu og gerne inden udgangen af 2022.

Byggebranchen er dog bedre tjent med objektive regler og målbare kriterier nu. Det vil gavne klimaet og byggeriet
Kirsten Nielsen
Formand, Konstruktørforeningen

Indfør et livscyklusmærke
KF har foreslået, at Danmark indfører Byggeriets Livscyklusmærke (BLCM).

En ordning, der viser den årlige belastning per kvadratmeter, beregnet på et byggeris eller anlægs fulde levetid fra projektering og udførelse over drift til bortskaffelse og genbrug.

Det kan og bør i sidste ende udstrækkes til at gælde både nybyggeri og renoveringer for alle typer bygninger og anlæg. Man kan jo starte i det små.

Pointen er, at økonomiske og miljømæssige incitamenter virker. De virker ofte endda mere effektivt end detaljerede regelsæt.

Med en mærkningsordning får vi samtidig et redskab til at lette afgifter på bæredygtigt byggeri og gøre det ekstra dyrt at bygge miljø- og klimabelastende.

Læs også

Kaare Dybvad om CO2-loftet: Sporene fra tiltag på byggeområdet skræmmer

Debat

Træk på udlandets erfaringer
Vi har i den grad brug for, at der stilles klare krav og kriterier op for det bæredygtige byggeri.

Kaare Dybvad Bek henviser til, at det har taget ti år for Holland at etablere en registrering og mærkning af deres byggeri. Men det betyder også, at der er erfaringer at trække på, og at vi netop derfor skal se at komme i gang.

Vores svenske naboer indfører fra 1. januar 2022 "klimadeklarationer for byggeri". Er det ikke et eksempel til efterfølgelse? Vi kan jo også gøre som svenskerne og indføre ordningen gradvist.

Vi kan for eksempel starte med statens byggerier og private projekter af en vis størrelse og udbrede ordningen yderligere henad vejen.

Regeringen har godt nok lanceret den frivillige bæredygtighedsklasse som et forsøg, som man sidenhen vil gøre obligatorisk, hvortil der i 2027 skal tilknyttes grænseværdier.

Byggebranchen er dog bedre tjent med objektive regler og målbare kriterier nu. Det vil gavne klimaet og byggeriet. Beslutningerne bør være en del af den strategi for bæredygtigt byggeri, der forhandles netop nu.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan fremskynder vi CO2-loftet i byggeriet?

Regeringen har fået kritik for at ville indføre et loft for CO2-udledning i byggeriet fra 2027, som er seks år senere, end hvad Klimapartnerskabet for byggeri og anlæg har anbefalet.

Støttepartierne SF og Enhedslisten kalder det "hovedløst" og "ærgerligt" at vente til 2027, mens Venstre beskriver det som "bekymrende".

Målet for 2027 indgår i regeringens nye udspil til en ny strategi for bæredygtigt byggeri med 21 initiativer fordelt på fem indsatsområder.

"For regeringen handler bæredygtigt byggeri om at tænke i helheder, hvor ny regulering kommer til at understøtte innovative løsninger i sektoren, godt håndværk, smidige processer og mindre ressourceforbrug i byggeriet," har boligminister Kaare Dybvad Bek (S) udtalt.

Altinget giver ordet til politikere og interessenter, som i en temadebat vil levere indspark til, hvordan de vil have fremskyndet CO2-loftet i byggeriet.

Har vi overhovedet mulighed for at indføre CO2-loftet før 2027? Hvilke værktøjer har vi i så fald til at minimere CO2 i byggeriet? Og må vi acceptere en dårligere model i en periode, hvis vi vælger at indføre loftet tidligere end i 2027?

Her er deltagerne:

Camilla Damsø Pedersen, seniorkonsulent, Concito
Dorthe Mathiesen, chef, Dansk Beton
Harpa Birgisdottir, seniorforsker og forskningsgruppeleder for bygningers bæredygtighed, Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet
Heidi Bank (V), boligordfører og medlem af Folketinget
Kaare Dybvad Bek (S), boligminister og medlem af Folketinget
Lars Køhler, byggeri-, energi- og klimarådgiver, Rådet for Grøn Omstilling
Magnus Dalsgaard Smith, medlem, Foreningen for Byggeriets Samfundsansvars Unge Advisory Board
Mantijn van Leeuwen, direktør, Nibe i Holland
Palle Thomsen, direktør, Danske Byggecentre
Signe Munk (SF), klimaordfører og medlem af Folketinget
Søren Egge Rasmussen (EL), boligordfører og medlem af Folketinget
Søren Pedersen, sektionsleder for energi, indeklima og bæredygtighed, Cowi
Torben Liborius, underdirektør, DI Dansk Byggeri.