Lejernes LO: For mange milliarder til boligejerne

Af Jesper Larsen 

Cheføkonom, Lejernes LO

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) har indgået en aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om at indføre et nyt boligbeskatningssystem.

For boligejerne betyder aftalen, at frem til 2021 bevares den nuværende skatterabat på ejendomsværdiskatten. Fra 2021 videreføres denne skatterabat, således at ejendomsværdiskatteprocenten permanent sættes til 0,55 procent.

For at undgå at nye vurderinger med højere ejendomsværdi fører til stigende skatter, indføres en ny permanent skatterabat til boligejerne. Den sikrer, at alle boligejere, der har købt deres bolig inden 2021, ikke skal betale højere ejendomsværdiskat og ejendomsskat end i 2021. Denne skatterabat opretholdes, indtil boligen sælges. Stiger ejendomsvurderingen efter 2021, kan boligejere, der har købt deres bolig inden 2021, indefryse merskatten som følge heraf.

Lejerne har også fået en garanti, idet overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem i 2021 heller ikke for lejerne må føre til, at nogen betaler mere i grundskyld i 2021 end under de nuværende regler.

For de 40 procent af lejerne, hvor de nye vurderinger og den nye grundskyldspromille fører til højere skatter, neutraliseres stigningen med et afslag eller en rabat på hele stigningen. Denne rabat aftrappes. For lejerne i den almene udlejningssektor er der aftalt en særlig tryghedsgaranti, så der er en stram overgrænse for de fremtidige stigninger i grundskylden.

I debatten er det overset, at når ejendomsværdiskatten for boligejerne permanent sættes til 0,55 procent, er det noget nær det halve af den neutrale ejendoms-værdiskatteprocent.

Jesper Larsen, cheføkonom, Lejernes LO

Ikke samme garanti til private lejere

Lejerne i den private udlejningssektor har ikke fået samme garanti, men beskyttes delvist af en aftale om en maksimal stigning årligt på fem procent.

Rabatten til ejere og lejere på ejendomsskatten i form af tabte skatteindtægter betales af statskassen. Det koster mange milliarder. Derfor er det aftalt, at rabatten ophører gradvis (udfases) over 20 år i lejesektoren og bortfalder for ejerboliger ved ejerskifte.

Skatterabatten vil medføre et mindre provenu på 5,4 milliarder kroner i 2021. Efter tilbageløb 3,6 milliarder kroner. Boligejerne får den største del heraf, for eksempel 3,3 milliarder kroner i 2021 (før tilbageløb).

Men det er ikke hele regnestykket. I debatten er det overset, at når ejendomsværdiskatten for boligejerne permanent sættes til 0,55 procent, er det noget nær det halve af den neutrale ejendomsværdiskatteprocent.

Den neutrale ejendomsværdiskat er beregnet af Vismændene og Velfærdskommissionen. Den neutrale ejendomsværdiskat er kort sagt den ejendomsværdiskat, som vil medføre, at boligejerne betaler samme skat af deres opsparing som lejerne.

Tillykke til boligejerne

Selv skatteministeren kender den neutrale ejendomsværdiskat. I et svar til skatteudvalget på spm. nr. 11 d. 13. november 2013 oplyser ministeren, at den neutrale ejendomsværdiskat skal være 1,2 procent.

En ejendomsværdiskatteprocent nedsat til 0,55 betyder, at samfundet taber cirka 14 milliarder kroner årligt i skatteindtægter. Lidt mindre i dag på grund af af et lavere renteniveau. Det er uoplyst, hvor meget dette beløb er efter tilbageløb.

Da Professorudvalget ved Anders Ølgaard tilbage i 1988 foreslog en fordobling af lejeværdien, anslog man, at det ville betyde et prisfald på 10 procent. Det vil nok være mere i dag.

Men uanset om man regner med et større prisfald, eksempelvis 30 procent, (hvilket gør et sådant forslag fuldstændigt urealistisk), så betyder det mere end 6 milliarder kroner årligt i skatterabat til boligejerne via den politisk nedsatte ejendomsværdiskat.

Tillykke til boligejerne.