Lejernes LO: Boligskatteaftalen koster mest for lejerne

Af Jesper Larsen
Cheføkonom, Lejernes LO

Boligskatteaftalen mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale koster statskassen milliarder af kroner. Meget mere end oplyst i ministeriets beregninger. 

Vismændene påpeger i deres netop offentliggjorte forårsrapport, at loftet i boligskatteaftalen over ejendomsværdiskatten er et væsentligt skattesubsidie til boligejerne. Desværre har vismændene ikke sat tal på, hvad dette subsidie årligt koster skatteyderne. 

Det ville ellers være interessant for lejerne, som betaler en del af subsidiet over skatten, og som ikke kan foretage en lige så skattebegunstiget opsparing som boligejerne, hvis de som lejere alternativt sparer op i aktier eller obligationer. 

En ubalance mellem ejere og lejere, som på urimelig vis fremmer segregeringen, og som betyder, at de bedre stillede fortsat vil stemme med fødderne og forlade lejesektoren. 

For med de kommende ændringer i ejendomsskatten (grundskylden) og grundværdierne er der delvist sat tal på skattestigningerne og skatterabatten. 40 procent vil få stigninger og 60 procent uændret eller fald. 

Både eksisterende og nye boligejere kan få indefrosset stigninger i boligskatten. Den mulighed har lejerne ikke.

Jesper Larsen
Cheføkonom, Lejernes LO

Skatterabat udfases for lejere
Alle, der får stigninger, vil i 2021 få en rabat, der neutraliserer stigningen. Efterhånden aftrappes rabatten for lejerne.

De samlede skatterabatter fordeler sig (før tilbageløb) således, at boligejerne i 2021, når det nye system træder i kraft, får en rabat på 3,3 milliarder kroner, lejerne en rabat på 2,1 milliarder kroner. 

Og sådan fortsætter det år for år, boligejernes samlede skatterabat koster skatteyderne mest, også når det opgøres pr. bolig kvadratmeter. 

Det er aftalt, at skatterabatten udfases for lejerne (for erhvervsejendomme med udlejningsboliger) i form af en såkaldt moderniseret stigningsbegrænsningsregel. Den betyder kort sagt, at den pligtige ejendomsskat i kroner og øre ikke kan stige mere end 5 procent hvert år, uanset om stigningen skyldes aftrapning af rabatten eller løbske grundvurderinger efter år 2021. 

I 2020 skal der ifølge aftalen gøres status for lejernes forhold ved den kommende omlægning til det nye boligbeskatningssystem. For de almene udlejningsboliger betyder en særlig tryghedsaftale, at der på det tidspunkt ved særlig store grundværdistigninger kan aftales en anden (mindre) stigningstakt end 5 procent. 

Skatterabatten har primært til formål at sikre boligejerne imod konsekvenserne af de nye og højere ejendomsvurderinger. Grundvurderingerne i lejeboligsektoren stiger samlet markant mere end ejerboligsektoren, på grund af en høj andel af etageboliger. 

For etageboliger (egentligt ejendomme opdelt i ejerlejligheder) skønner regeringen en stigning på 330 procent i gennemsnit. 

Lejerne har ikke samme muligheder
Ejerboligsektoren har en permanent skatterabat indtil boligen sælges (garanti til eksisterende ejere). Dette gælder ikke for lejerne, hvor rabatten aftrappes over 20 år. Nye ejere vil kunne få et prisnedslag i købsprisen og dermed boligudgiften som følge af de stigende grundvurderinger. Den mulighed har lejerne ikke. 

Både eksisterende og nye boligejere kan få indefrosset stigninger i boligskatten. Den mulighed har lejerne ikke. De private udlejere kan belåne vurderingsstigningerne, den mulighed har lejerne i den privatejede udlejningssektor ikke, uanset at grundskatter altid kan overvæltes på huslejen. 

De private udlejere kan klage over urimelige stigninger. Den mulighed har lejerne ikke. 

Lad os tage et regneeksempel. Vi har en privatejet ejendom med 20 lejere på Frederiksberg. Stigningen i grundværdien i 2021 er 450 procent, og kommunen sætter grundskyldpromillen ned til en tredjedel af det nuværende. 

Hver lejer betaler over huslejen i 2020 330 kroner per måned i grundskyld. I 2021 stiger grundskylden for lejeren med 24 kroner per måned. Forudsættes en forholdsvis rolig stigning i grundværdierne på 3 procent årligt, stiger grundskylden igen med 25 kroner i 2022. 

Og sådan vil det køre videre. Stiger grundværdierne med 6 procent per år, vil stigningen i 2022 være 27 kroner per måned og så videre. Er reguleringen af grundværdien ikke 450 procent, men 550 procent, så stiger skatten i 2021 med 29 kroner per måned.

Tallene viser, at selv om der er aftalt en procentvis overgrænse for stigningen, kan beløbet i kroner og øre variere. Derfor skal lejerne holde politikerne i kort snor, når det ifølge boligskatteaftalen i 2020 er aftalt ”at gøre status vedrørende lejernes forhold”.