Lektor: Ejendomskaos er en tikkende bombe under danskernes tillid

Høj institutionel tillid betyder at få snyder, at vi lytter, når myndighederne beder os om eksempelvis at blive vaccinerede, og i det hele taget samarbejder velvilligt med det offentlige. Tillid betyder færre transaktionsomkostninger og et mere bekymringsfrit samfund. Tillid er olien i maskineriet, der får alt til at glide nemmere.

Tilliden kan komme under pres, når en Britta-sag kører, eller Else i gyngen toner frem på skærmen. Men en så robust tillid, som vi har i det danske samfund, kan godt tåle at få lidt knubs en gang imellem. Tillid, der er opbygget over lang tid, er ikke så skrøbelig endda.

En prototype ramt af børnesygdomme

Men det kaos, der aktuelt folder sig ud i kølvandet på de nye ejendomsvurderinger, har desværre potentialet til at blive en bombe under den institutionelle danske tillid. Paradoksalt nok spreder det system, der er lanceret med en udtalt ambition om at skabe tryghed for den enkelte borger, lige nu ringe af mistillid og usikkerhed i hele befolkningen.

Det nye ejendomssystem ligner en prototype ramt af alvorlige børnesygdomme, som nu beta-testes i hele befolkningen.

Tina Øllgaard Bentzen
Lektor, RUC

Man gør sig tillidsværdig ved at demonstrere kompetence, integritet og gode intentioner. Det gælder også for staten, som lige nu har problemer på alle tre dimensioner. For med så markante fejlvurderinger af så mange ejendomme er det svært at få øje på kompetencen.

Tværtimod ligner det nye ejendomssystem en prototype ramt af alvorlige børnesygdomme, som nu beta-testes i hele befolkningen. Muligheder for at klage er fraværende eller uklare, hvilket ikke ligefrem styrker oplevelsen af, at staten passer på den enkelte borgers interesser.

Skiftende meldinger skaber oplevelse af en slingrende kurs, som borgene bruger uforholdsmæssigt mange ressourcer på at forstå og navigere efter. Alle tre ben på tilliden står og vakler på et område med store og direkte konsekvenser for en stor del af befolkningen. Derfor er vi nu vidne til en voksende sprække i tilliden, som kan udvikle sig til en regulær bombe, hvis ikke der gribes ind.

Genopbygning af tillid

Øgede ejendomsskatter behøver ikke slide på tilliden, hvis bare borgerne kan se meningen med systemet. Forskningen viser nemlig, at kontrol og tillid ikke nødvendigvis er modsætninger.

Faktisk kan man sige, at et retfærdigt og gennemskueligt skattesystem er et vigtigt fundament for den institutionelle tillid. For uden et velfungerende skattesystem er der dårlige betingelser for at finansiere god offentlig velfærd.

Det skal signaleres i både ord og handling, at det her er en ommer – og at alle sejl er sat ind på at rette op.

Tina Øllgaard Bentzen
Lektor, RUC

Det at lancere komplekse styringssystemer vil altid være en frygtindgydende opgave. Alle overgange til nye systemer er svære, og bump på vejen er forventelige. Men en så kaotisk lancering af et så indgribende system medfører ekstra store risici for at erodere den tillid, som binder hele vores velfærdssamfund sammen.

Den gode nyhed er, at den høje tillid, vi gennem årtier har bygget op, er et godt fundament for at reparere tillidsbrud. Når man igennem år har fået bekræftet, at man kan have tillid til staten, så tåler man også selv en alvorlig svipser – hvis der altså vel og mærke bliver rettet op på den.

Tillid genopbygges først og fremmest ved at erkende fejlen. Tid spiller også en rolle. For lange perioder med usikkerhed omkring, hvad der kommer til at ske, tærer på kræfterne og nærer utryghed. Derfor er det fuldstændigt afgørende, at der politisk og administrativt bliver grebet resolut og overbevisende ind.

Det skal signaleres i både ord og handling, at det her er en ommer – og at alle sejl er sat ind på at rette op. Tillid genopbygges også ved at lære af erfaringen. Derfor er der brug for grundig selvrefleksion, når man fremadrettet skal sikre sig, at der er styr på styringssystemerne.