LLO: Højesteret overflødiggør regeringstiltag mod parallelsamfund

DEBAT: Regeringen vil gøre det muligt at smide lejere ud af deres ejendom, hvis de begår kriminalitet inden for én kilometer af deres hoveddør. En ny dom fra Højesteret viser, at det allerede er muligt i dag, og det nye forslag bør derfor droppes, inden det får utilsigtede konsekvenser, skriver Helene Toxværd og Anders Svendsen.

Af Helene Toxværd og Anders Svendsen
Hhv. Landsformand og juridisk og politisk konsulent i Lejernes Landsorganisation

Hvor går grænsen for, hvornår man må smide en lejer ud?

Går den der, hvor dine hjemmeboende børn har smidt med sten, flasker og molotovcocktails i naboejendommen? Går den, hvor din hjemmeboende dreng er kommet i slåskamp på stadion? Går den der, hvor en voldsramt kvinde ryger med ud af sin bolig, fordi hendes mand er voldelig?

Højesteret overhaler Folketinget
Alt dette tager Folketinget stilling til nu i de politiske forhandlinger om parallelsamfundspakken, men Højesteret har måske allerede overhalet politiske forhandlinger, og kommet med en fornuftig afklaring på disse spørgsmål.

Højesteret afgjorde 1. maj i år, at en lejer godt kunne blive ophævet, fordi hendes 17 -årige, hjemmeboende søn sammen med syv andre havde smidt sten, flasker  og molotovcocktails mod politiet i nærheden af naboejendommen (cirka 500 meter væk).

Sønnen modtog en dom på ubetinget fængsel i otte måneder.

Højesteret ændrede dermed landsrettens afgørelse, som havde lagt vægt på, at forholdet ikke var begået i den ejendom, lejeren boede i, eller var gået ud over lejere eller udlejere i den ejendom.

Højesteret ændrer dermed praksis og overflødiggør dermed efter LLO’s opfattelse også en del af regeringens parallelsamfundsudspil, nemlig den såkaldte ”1-kilometers-regel”.

Fire ud af ti danskere påvirkes af forslag
Regeringen foreslår i sin parallelsamfundspakke, at udlejere skal kunne ophæve lejere, der modtager en ubetinget frihedsstraf for visse kriminelle handlinger (herunder vold, trusler og brandstiftelse), hvis de begås i en radius af én kilometer fra bopælen.

Begrundelsen for ønsket om en lovændring begrundes i pakken med følgende argumenter:

"I praksis er der set eksempler på, at beboere, der har begået selv alvorlig kriminalitet i det boligområde, hvor de bor, ikke har kunnet udsættes af lejemålet, fordi kriminaliteten ikke er begået i nær tilknytning til den ejendom, hvor den pågældende bor". [lovforslagets s. 28]

og

"[…] kriminalitet, der er begået inden for et boligområde eller i umiddelbar tilknytning til et boligområde af personer, der har bopæl i området, bidrager væsentligt til at forringe trygheden for områdets øvrige beboere. Det kan f.eks. være tilfældet i sager, hvor beboere i et boligområde har truet eller afpresset forretningsdrivende i området. Det kan også være tilfældet i sager, hvor bandekriminelle beboere i boligområdet kaster sten mod politiet for at forhindre dem i at komme ind i boligområdet". [lovforslagets s. 29]

Forslaget gælder ikke kun i de udsatte boligområder, men for alle lejere i hele Danmark. Både lejere, der bor til privat udlejning og alment. Det vil sige, at cirka 41 procent af Danmarks befolkning bliver påvirket af forslaget.

Dette gælder også, hvis et medlem af husstanden begår kriminalitet.

Hele familien ryger på gaden, hvis sønnen slås til fodboldkamp
Man kan spørge hvad skaden er ved, at regeringe,n vedtager noget, man kan i forvejen. Det bør jo ikke ændre noget.

Problemet med 1-kilometers-reglen er de utilsigtede konsekvenser:

Eksempelvis for den voldsramte kvinde, der risikerer at miste sit hjem, fordi partneren er voldelig (og får en ubetinget frihedsstraf). For hvis den voldelige partner er en del af husstanden, så ryger hele familien ud.

Det samme gælder for forhold, som egentligt beror på tilfældigheder: Hvis du bor til leje på Østerbro, og begår din hjemmeboende søn vold under en fodboldkamp i TeliaParken, så mister du din lejebolig, men du bliver ikke smidt ud, hvis han kom op at slås til en udekamp.

De utilsigtede konsekvenser er ikke kun påpeget af LLO, men også af blandt andet Advokatsamfundet.

Når nu den ønskede retstilstand kan nås med den eksisterende lovgivning, så ser vi ingen grund til at lave nye, mere rigide regler, som vil ramme nogle folk, som det slet ikke er hensigten at ramme.

Derfor opfordrer vi regeringen til at droppe denne del af parallelsamfundspakken.

Forrige artikel Kaare Dybvad: Regeringens hule landsbypolitik giver ingen syndsforladelse Kaare Dybvad: Regeringens hule landsbypolitik giver ingen syndsforladelse Næste artikel Debat: Beboerdemokratiet lever - på trods af udlejerne Debat: Beboerdemokratiet lever - på trods af udlejerne