Borgerorganisationer: Historien om de udsatte boligområder har flere nuancer

DEBAT: Man kan ikke helt firkantet sige, at 30 års indsatser mod udsatte boligområder har fejlet. Det skriver Natasha Al-Hariri fra Medborgerne og Søren Dalsgaard, beboerformand i Mjølnerparken, der påpeger flere områder, der har forbedret sig.

Af Natasha Al-Hariri og Søren Dalsgaard
Hhv. community organizer hos Medborgerne og beboerformand i Mjølnerparken

”Én gang særligt udsat boligområde – altid særligt udsat boligområde”. Sådan lød overskriften på en pressemeddelelse fra Kraks Fond på baggrund af en rapport om den historiske udvikling i landets udsatte boligområder de seneste 30 år.

Mediehusene øjnede en god historie og konkluderede straks, at 30 års indsatser har været uden virkning.

Men som så ofte forsvinder en række nuanceringer i mediedækningen.

I den omtalte 30-årige periode er der kommet mange nye flygtninge og indvandrere til Danmark, hvilket der ikke tages højde for. De fleste af disse nye borgere bosættes alment.

Hvis situationen i de udsatte boligområder i store træk er den samme i dag som for 30 år siden, betyder det så, at vi med succes har integreret alle dem, som er kommet i den mellemliggende periode? Kunne vi med lige så god ret konkludere, at integrationen har været en succes?

Derfor giver det heller ikke mening at male med 30-årige penselstrøg, når man skal evaluere indsatsen. De boligpolitiske synder fra 1990’erne er der på en lang række områder gjort bod for. Siden har vi fået et kvotesystem til fordeling af nytilkomne flygtninge, nye fleksible udlejningsregler, samt etableringen af helhedsorienterede boligsociale indsatser.

Lad os se på Mjølnerparken
Hvis man skal måle effekten, skal man kigge på udviklingen siden disse tiltag er blevet implementeret for at få et fyldestgørende billede af nutidens forhold.

Studiet understreger også, at ”det er vanskeligt at se, hvorvidt udviklingen drives af nogle få boligområder, eller om der er tale om en generel tendens i alle boligområder”. Rapporten beskriver således den gennemsnitlige udvikling i landets boligområder og tager ikke højde for forskellige udviklinger.

Kigger man eksempelvis på Mjølnerparken på Nørrebro i perioden 2010 til 2015, så er udviklingen positiv.

Andelen af beboere uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked er faldet fra 52,8 procent til 43,5 procent. Andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er faldet fra 89,9 procent til 84,3 procent, og andelen af dømte er faldet fra 320 til 242.

I Mjølnerparken er der et erklæret mål at være ude af ghetto-listen og uafhængig af eksterne boligsociale indsatser, når den næste boligsociale helhedsplan er afsluttet om cirka fem år.

Det handler om relationer

Et ambitiøst mål, men i lyset af den nuværende tendens er det ikke desto mindre et realistisk mål. Netop fordi det også handler om at integrere Mjølnerparken i resten af bydelen og ikke se det som et særligt afgrænset område for sig selv.

Det handler om at opbygge stærke relationer og langvarige samarbejder med resten af lokalsamfundet.

Når alt kommer til alt, så er sameksistens og integration noget, der sker i kraft af relationer mellem mennesker. Derfor arbejder Mjølnerparken sammen med Medborgerne for at skabe en lokal borgeralliance på Nørrebro og Nordvest, som samler lokale fællesskaber, styrker deres demokratiske handlekraft, og gør dem i stand til at skabe forandringer sammen – ikke på trods af, men i kraft af deres indbyrdes forskellighed.

Medborgerne vil være et fællesskab for fællesskaberne. Gennem det netværk, som borgeralliancen faciliterer, og som Mjølnerparken og andre boligområder vil være en del af – kan vi sammen handle på udfordringer i området såsom utryghed, bedre folkeskoler eller billigere boliger.

Fælles handlinger mod fælles udfordringer for et fælles mål – nemlig en bedre by for alle – er, hvad der karakteriserer vores arbejde. Og med tiden håber vi, at andre byer rundt omkring i landet vil blive inspireret.

For vi ved, at når man står sammen, så står man stærkere.

Forrige artikel Lektor emeritus: Ghettopakken skal være blød Lektor emeritus: Ghettopakken skal være blød Næste artikel Kan omvende Trump: USA's grønne byer er big business Kan omvende Trump: USA's grønne byer er big business
Ny debat: Er Lynetteholmen den rette vision for København?

Ny debat: Er Lynetteholmen den rette vision for København?

DEBAT: København bliver en ø større, når Lynetteholmen efter planen står færdig i 2070. Men er det den rette vision for København? Og hvordan skal projektet overhovedet realiseres? Det stiller Altinget skarpt på i en ny temadebat.