Nykredit-analytiker: Nu kan boligejeren endelig lægge et budget

Af Jacob Isaksen
Boligmarkedsanalytiker, Nykredit

Da der i begyndelsen af maj landede en boligskatteaftale, havde det betydning for mere end halvdelen af de voksne danskere: Alle dem, der ejer en bolig.

Set med boligejernes øjne er aftalen god. Den skaber ro og vished om udgifterne til boligskat. Eller i hvert fald næsten.

Men lad os lige begynde med at træde et skridt tilbage og se på, hvorfor det overhovedet er nødvendigt med en ny boligskatteaftale. Siden 2001 har skattestoppet betydet, at ejendomsværdiskatten har været fastfrosset, mens grundskylden har kunnet stige. Skattestoppet udløber imidlertid i 2020, og sammen med de nye ejendomsvurderinger har det været mere end vanskeligt for boligejerne at planlægge deres økonomi på langt sigt. Det kan de nu med den nye boligskatteaftale.

En skattegæld, der ikke forsvinder

Med den nye aftale vinker vi farvel til skattestoppet, som vi kender det i dag. Dermed vinker vi farvel til de usikkerheder, som skattestoppets udløb i 2020 har medført for boligejernes økonomi. Fremover vil både ejendomsværdiskatten og grundskylden afhænge af udviklingen i den offentlige vurdering af ens bolig.

Stiger priserne vil vurderingen også stige og ens beskatning ligeså. Omvendt vil faldende boligpriser medføre lavere beskatning. Noget som det nuværende skattestop i dag faktisk frarøver boligejere i områder med prisfald.

Der er dog en ubekendt i aftalen, som det er svært helt at forudsige konsekvenserne af som boligøkonom. Det er skatterabatten

Jacob Isaksen, boligmarkedsanalytiker, Nykredit

Aftalen giver boligejerne mulighed for at lade eventuelle fremtidige skattestigninger indefryse og dermed udskyde betalingen til senest, når man sælger huset.

Vælger man som boligejer indefrysningsordningen, skal man være opmærksom på, at det er en skattegæld, der ikke forsvinder. Faktisk stiger den med det beløb, som man årligt indefryser plus renter af det indestående beløb.

Stiger boligpriserne vil beløbet, der udskydes, ligeledes stige årligt, da skatten udgør en fast andel af boligens værdi. Over en længere årrække kan skattegælden således vokse til en ikke ubetydelig størrelse, der skal betales, når man sælger sin bolig.

Tag stilling til boligskatten

Den nye aftale betyder således, at man som boligejer skal tage mere aktivt stilling til sin boligskat. Samtidig betyder aftalen også, at der de næste mange år er ro på boligejernes boligskat. Og denne sikkerhed overstråler i høj grad skyggerne, som den fremtidige gæld kan kaste af sig.

Der er dog en ubekendt i aftalen, som det er svært helt at forudsige konsekvenserne af som boligøkonom. Det er den skatterabat, som der ifølge aftalen gives til nogle af de eksisterende boligejere med start i 2021 og frem. Bliver man boligejer i 2021 eller senere, får man således ikke den samme skatterabat, som eksisterende ejere har fået. Det betyder, at boligskatten for boligkøberne stiger efter 2020. Skatterabatten kan derfor virke dæmpende for prisudviklingen.

Når alt kommer til alt, er usikkerheden af skatterabatten trods alt en mindre del af den række af faktorer, der afgør, hvordan boligmarkedet vil reagere.

I den samlede vurdering af boligskattepakken er skatterabatten derfor af mindre betydning. Boligskatteaftalen skaber ro for boligejerne og giver dem kendskab til skatteudgifterne til ejerboligen i mange år frem.

Tillykke til forligspartierne – og ikke mindst tillykke til boligejerne!