Højborg: Alternativet samler de skuffede københavnere op – og kan vælte Frank Jensen af tronen

KV17: I Nordvest kan sutterne på bænken, veninderne over den bæredygtige sandwich og aktivisterne i Ungdomshuset blive enige om én ting: Ikke at ville røre politik med en ildtang. Alternativet, som ved folketingsvalget i 2015 fik mere end hver sjette stemme i bydelen, forsøger at vinde tilliden tilbage.

Ingen elsker Frederikssundsvej. Det københavnske nordvestkvarters stærkt trafikerede hovedåre lever på tålt ophold. Bybusserne slanger sig igennem krydset ved Nørrebro Station, inden lyset skifter og fodgængerne målbevidst vælter over gaden mod togene, bycentret eller de endeløse karreer af almene boliger fra Lejerbo og FSB. Her er tørklædepiger, plastikposer fra Føtex, unge mænd i hættetrøjer og højrøstede børneflokke med bland selv-slik.

Og så er der 27-årige Luana Kofoed Strandgaard, som står og venter uden for sin andelslejlighed i Fuglekvarteret med sønnen Solbjørn i klapvognen. Hun er frivillig i Alternativet og har indvilget i at guide os rundt i Nordvest og hjælpe os med at forstå, hvorfor det unge parti står så stærkt i bydelen, at de ved folketingsvalget i 2015 fik over 18 procent af stemmerne.

Valgets joker i København
Ved det kommende kommunalvalg stiller Alternativet med kandidater i 83 af landets 98 kommuner, heraf 17 kandidater til Borgerrepræsentationen i København. Netop i København kan partiet, der i meningsmålingerne står til cirka 10 procent af stemmerne, blive valgets store joker, da de har valgt ikke at gå i valgforbund med andre partier.

Den erklærede ambition er en borgmesterpost i hovedstaden, og spidskandidat Niko Grünfeld har meldt ud, at de er klar til at pege på Ninna Hedeager Olsen (EL) og ikke Frank Jensen (S) som overborgmester, hvis det vil sikre partiet større indflydelse.

Lidt af en speltmor
Alt det tekniske med meningsmålinger og valgforbund interesserer ikke Luana Kofoed Strandgaard så meget. Det var Alternativets fokus på bæredygtighed, der i første omgang vakte hendes interesse, for hun havde savnet et parti, der tog den grønne dagsorden alvorligt.

”Det kommer i virkeligheden bag på mig selv og mange af mine venner, at jeg er blevet involveret i politik, for det har aldrig været noget, jeg identificerede mig med,” fortæller hun.  
Luana Kofoed Strandgaard drømmer om mere bæredygtige byer. Her ses hun med sønnen Solbjørn [Foto: Katja Holm].

Ikke desto mindre har hun altid været engageret – i et fødevarefællesskab, urban gardening, kampen mod madspild og tidligere ungdomshuset. Hun er uddannet lærer, men i øjeblikket passer hun sin søn og et andet barn som privat dagpleje, og så er hun frivillig i en lokal skolehave.

"Det betyder meget for mig og min mand, at vi ikke behøver at sætte vores børn i vuggestue. Vi synes simpelthen ikke, rammerne i institutionerne er gode nok – hverken for børn eller pædagoger," fortæller hun.

Hun griner, da jeg spørger, om hun er lidt af en speltmor.

"Ja, det er jeg nok. Jeg er i hvert fald optaget af, hvordan man kan ændre systemet, sådan at familier kan indrette sig på forskellige måder. Ikke fordi alle skal passe børn derhjemme ligesom mig, men der skal være mere frihed til at indrette sig som man vil. Det kendetegner nok mange af os, der er med i Alternativet – at vi gerne vil ændre systemet på et eller flere områder."

Fra Nordlædervest til mikrobryggerier og insektsnacks
Nordvest er født som arbejderkvarter. Håbefulde unge familier valfartede i første halvdel af det 20. århundrede til de nyopførte sociale boligbyggerier, der var rummelige, billige og lå tæt på de store industrivirksomheder. Både typografernes, malernes og byggefagenes forbund lå her, og Nordvest var i sin tid sindbilledet på den socialdemokratiske drøm. I dag stemmer flere på liste Å end A.

Da Bygningskultur Danmark for nogle år siden spurgte københavnerne, hvor de helst ville bo, indtog Nordvest sidstepladsen. Det gamle arbejderkvarter havde fået et blakket ry, som forfatteren Jan Sonnergaard satte ord på, da han for 20 år siden brød igennem med novellesamlingen Radiator, der gav stemme til et glemt kvarter. Her boede taberne i 90’ernes gryende opsving. Det var dengang, Boligministeriet, Socialministeriet og Københavns Kommune netop havde indgået en aftale om en helhedsorienteret indsats i Nordvest-kvarteret, det første kvarterløft i bydelen.


Nordvest er kendetegnet ved lav stemmeprocent, mange almene boliger og mange arbejdsløse og etniske minoriteter. [Foto: Katja Holm]

Men 1990’erne er længe siden. De seneste år er der begyndt at ske noget med go’e gamle Nordlædervest. Her er stadig møntvaskerier, solcentre, brune bodegaer og kiosker, der reklamerer med money transfers. Men Nordvest anno 2017 er også Natha Yogacenter, det nye mikrobryggeri på Brygmestervej, et streetfood-marked på den gamle Skoda-grund og et øko-pizzeria, der kalder sig en spisebutik.

De mange tidligere industribygninger fra starten af 1900-tallet gør området interessant for iværksættere, og ifølge Luana åbner der hele tiden nye initiativer.

"Der er for eksempel nogle, der laver insektsnacks, der holder til i en kælder her i gaden. Det var også et af de steder, der blev holdt Nordvest Festival i sommer," fortæller hun, mens vi bevæger os igennem Fuglekvarteret.

Nordvest er stadig et randområde
Alt sammen er det tegn på det, som sociologer kalder gentrificering – en betegnelse for et byområdes udvikling gennem blandt andet ændringer i befolkningssammensætningen, byfornyelse og værdistigninger.

Senest er en række af hovedstadens førende gallerier flyttet ud på Glentevej.

Nicolai Wallner flyttede i juni sit galleri til Nordvest, som også har tiltrukket andre fra den københavnske kunstscene. [Foto: Katja Holm]

"Det har ikke rigtig noget med kvarteret at gøre," fortæller Nicolai Wallner, som flyttede sit galleri fra Carlsberg til Glentevej i juni.

"For mig handler det om at finde de rigtige bygninger, og de bliver sværere og sværere at finde i København. Jeg kiggede efter nogle store rum med meget højt til loftet, som sådan et tidligere autoværksted som det her. Man skal ud i byens randområder, hvis man skal finde sådan nogle rum. Der ligger jo ikke lige et stort, forladt autoværksted på Christianshavn."

Kandidat på integrationsydelse
De nye gallerier på Glentevej tiltrækker internationale kunstsamlere og biler i en økonomiklasse, man ikke er vant til i området. Kontrasten er til at få øje på: Lige rundt om hjørnet sidder de hjemløse foran Kirkens Korshærs herberg på Nattergalevej, og lidt derfra ligger jobcentret på Lærkevej.

Det sidste har i foråret været centrum for demonstrationer mod beskæftigelsespolitikken i København, hvor vrede ledige har protesteret mod de stramme regler for adgangen til førtidspension og fleksjob.

Alternativets kandidat Troels Christian Jakobsen har været en af initiativtagerne til protesterne. Han er selv på integrationsydelse, idet han har boet i Athen i en periode, før han fik behov for at søge kontanthjælp. Han har ført valgkamp under sloganet "En fattigrøv på rådhuset".

På hans Facebook-side kan man følge med, når han bliver kastet rundt i systemet, får frataget sit såkaldte dansktillæg, taber i Ankestyrelsen, sanktioneres af en sagsbehandler, bliver sendt videre til Ydelsesservice – og kan melde, at der står 16 kroner på hans konto. Han er Alternativets ordfører for borgerløn og ønsker, at København skal være forsøgskommune for borgerløn.

"Politik handler for mig meget om at lytte og hjælpe folk med at organisere sig, for forandring skal komme nedefra," siger Troels, da han støder til os. Han bor på en sofa hos venner og har været med til at organisere madspildsinitiativet Nordvest Overskuddet, hvor supermarkederne afleverer mad, der ellers skulle smides ud, hvorefter et hold frivillige sorterer maden og deler den ud til andre med behov. 

 

Kandidat Rolf Bjerre (Å) og Luana Kofoed Strandgaard i Containerbyen i Nordvest. [Foto: Katja Holm]

Folk er blevet skuffede så mange gange
Vi er nået ned til Containerbyen – en godt gemt hemmelighed af en gruppe selvbyggede skure og containere på en kile jord for enden af Ørnevej mellem skinnerne fra Nørrebro Station og FitnessWorld. Her arrangeres der koncerter og pizzabagning, og man kan holde høns eller indrette sit eget værksted. Husene ligner tegninger fra en Ole Lund Kirkegaard-roman, og denne torsdag formiddag kan man både høre lyden af en guitar og en boremaskine.

Når vi fortæller folk hvem vi er og hvad vi laver, ser de forlegne ud.

"Politik er ikke rigtig noget for mig. Jeg kan ikke engang huske, om jeg stemte sidste gang," siger en kvinde med et farvestrålende tørklæde. Hun er på vej ned for at fodre kaninerne. 

De andre nikker. De kender det – fra potentielle vælgere, men også fra venner, kærester og fra sig selv.

"Folk er blevet skuffede så mange gange. Over systemet og over politikerne. Så det er svært overhovedet at overbevise dem om, at det giver mening," siger Luana.

"Det er faktisk den største udfordring i det hele taget at få folk til at stemme," siger Rolf Bjerre, en anden kandidat fra Nordvest og nummer 11 på Alternativets liste.

Pirat og bankdirektør
I hans omgangskreds er der mange, der gerne vil forandre noget, men nærmest ingen, der beskæftiger sig med politik. Selv traf han for et par år siden beslutningen om at forsøge at gøre sin indflydelse gældende politisk, og ved kommunalvalget i 2013 var han opstillet til Københavns Borgerrepræsentation for Piratpartiet. I 2015 var han blevet medlem af Alternativet og stillede op til Folketinget – og blev førstesuppleant for Uffe Elbæk og Carolina Magdalene Maier.

Rolf Bjerres mærkesager handler om offentlig digitalisering og beskyttelse af identitet på nettet, fortæller han. Han er ordfører for it og digitale frihedsrettigheder, og jeg fornemmer, at her er én, der vil kunne tale længe om open source, bitcoins og kryptering af data.

Når jeg spørger hvad han laver, ud over sit kandidatur, svarer han, at han er bankdirektør i verdens største timebank. Det tjener han en smule på, og ellers lever han af at skralde.

Selvom Rolf Bjerre er bedst kendt som Piraten Rolf, der kæmper for afkriminalisering af piratkopiering, har han også andre mærkesager. Tidligere i år blev han søndagsordfører i København og udtalte i den forbindelse til Berlingske, at københavnerne har brug for at tilbageerobre dovenskaben:

"Der er for mange ledige, og resten render stort set rundt med stress. Derfor skal vi af med tanken om, at arbejde har værdi i sig selv, og det kommer vi ved at hylde ugideligheden, dovenskaben, roen, rummet og nærheden. Vi skal ramme en positiv Doven Robert." 

Borgerinddragelse for real
Både Troels Christian Jakobsen og Rolf Bjerre taler om magten som noget, der i øjeblikket befinder sig inde på Rådhuspladsen – ifølge Google Maps fem kilometer væk, men ifølge kandidaterne langt fra Nordvest. De understreger da også begge, at hvis de bliver valgt ind, bliver det anderledes.

Københavnerne skal ikke bare skrive høringssvar, men have direkte indflydelse, også imellem valgene.


Det lokale ejerskab er vigtigt i Alternativet. Her lytter Rolf Bjerre og Luana Kofoed Strandgaard til Finn Dyrby Hermansen, der er formand for Områdefornyelse Fuglekvarteret. [Foto: Katja Holm]

"Vi har jo alle sammen forskellige tilgange til, hvad der er det vigtigste at tage fat i. Men grunden til, at vi er havnet i Alternativet, er nok, at vi føler os fremmedgjorte over for det øvrige politiske system. Det er også det, der kan gøre det svært, for i virkeligheden vil vi ind og have indflydelse for at kunne dele den indflydelse ud lokalt. Den centrale magt skal decentraliseres," siger Rolf Bjerre.

Det borgerdrevne, lokale demokrati. For Alternativet er det ikke bare ordgas. Et af partiets såkaldte københavnermål handler om at inddrage byens borgere i både politikudvikling og direkte beslutninger. For at modvirke politikerlede og apati og vække engagementet.

Der er brug for det. Ved det seneste kommunalvalg i 2013 stemte blot 55 procent af de stemmeberettigede i Nordvest – mod 71 procent på landsplan. 

Afsked med Nordvest
Solen står lavt over de røde boligblokke.

Vi er efterhånden blevet et helt lille optog, for alle, vi møder, er så ivrige efter at fortælle, at de går med videre på ruten. Man kan også sige, at ingen har travlt.

Vi runder kaffebaren Madsens Mekka og Lygtens Kro, der er gået fra brun bodega til hipstercafé. Kigger ind i det spektakulære nye bibliotek på Rentemestervej. Besøger Ungdomshuset ved siden af, hvor de tilstedeværende fnyser foragteligt, da vi præsenterer os. En af brugerne sidder og læser i en bog med titlen Kriminelle betjente. På den charmerende Café Fovl, der serverer veganske sandwich, fortæller et venindepar, at de ikke går op i politik "på den måde". 

Turen ender på Hulgårds Plads, hvor der er rift om bænkene blandt det tørstige folk.

"Nordvest er jo en meget blandet bydel," siger Luana og løfter Solbjørn ud af klapvognen, så han kan løbe ind på legepladsen.

"Vi har været meget glade for at bo her, men vi flytter faktisk til næste år. Vi har kigget på noget lidt uden for Ringsted, for vi vil gerne bo på landet og have mere plads, så vi kan holde får og den slags. Det kan man trods alt ikke her."

En af Nordvests ildsjæle er på vej til at checke ud for at bygge noget op et andet sted. Hvem ved, om Ringsted har potentiale til at blive ny højborg for Alternativet om fire år?

Forrige artikel Ugens målinger: Borgerlig medvind Ugens målinger: Borgerlig medvind Næste artikel Snit af målinger: Venstre går frem – rød føring er væk Snit af målinger: Venstre går frem – rød føring er væk