Messerschmidt: Internationale regler om udlændinge undergraver vores demokrati

Love giver ingen garanti for demokrati

Det er ikke grundlove og konventioner, der skaber et godt retssamfund. Det er derimod det godt samfund og dets sunde vaner, der skaber Grundloven og de øvrige institutioner.

Menneskerettighederne havde ikke reddet verden fra Hitler eller Stalin. Sovjetunionens grundlov var plastret til med smukke erklæringer og rettigheder, men hvad hjalp det, da magten var i tyrannernes hænder?

Det er således forkert at tro, at man med love og regler kan garantere sig imod tyranni eller fastholde retsstat og demokrati.

Morten Messerschmidt
Formand, Dansk Folkeparti

Det er således forkert at tro, at man med love og regler kan garantere sig imod tyranni eller fastholde retsstat og demokrati. Fundamentet for det gode samfund er folkelig tillid og opbakning til institutionerne – ikke profane erklæringer og paragraffer.

Denne lære er også relevant for os i dag, hvor menneskeretten måske mere end nogensinde udfordrer vores retfærdighedsfornemmelse.

Gang på gang – senest med den heldige pirat fra Nigeria (meget illustrativt kaldet 'Lucky') – rykker menneskeretten på forholdet mellem det, der indholdsmæssigt er loven, og det, der for flertallet opfattes som rigtigt eller retfærdigt. Vores vaner og værdier er nemlig ikke internationale. De er konkrete; nationale. Det burde juraen derfor også være.

Allerede fordi der ikke i jura findes nogen objektiv sandhed eller retfærdighed, er det farligt at lade politisk sensitive spørgsmål opløfte til internationale retsstandarder.

Når vi – som det eksempelvis gælder i udlændingepolitikken – ikke er internt enige om, hvad det rigtige er, giver det selvsagt endnu mindre mening at overlade den slags spørgsmål til internationale organer, hvor en postuleret fælles sandhed trækkes ned over hovedet på os.

Det er ikke bare en teoretisk problemstilling. Forleden kunne vi i Altinget erfare, at Danmark lige nu er under anklage for at have brudt menneskerettighederne i 13 udvisningssager. Ender det med nederlag til Danmark, vil det igen-igen være en sort fed understregning af, at vi ikke er herrer i eget hus.

Personligt har jeg absolut ingen følelser i klemme i forhold til, hvor mange ben der skal være i en stikkontakt.

Morten Messerschmidt
Formand, Dansk Folkeparti

Skadelig menneskeretsdogmatik

Internationale regler og aftaler giver selvsagt mening på mere mekaniske forhold. Personligt har jeg absolut ingen følelser i klemme i forhold til, hvor mange ben der skal være i en stikkontakt, eller hvad afstanden skal være mellem to togskinner. Den slags giver det glimrende mening at lave fælles internationale overenskomster om, hvilket da også er sket.

Anderledes besværligt – ja, skadeligt – bliver det, når forsøget på ens, internationale standarder udstrækkes til forhold, vi som nation er splittede over.

For hvorfor skal vi i et demokrati acceptere, at spørgsmål som fordelings- eller udlændingepolitik, der om noget har delt befolkningen, skal afgøres af andre end befolkningen selv? Det er netop i spørgsmål af stor følsomhed, demokratiet viser sin afgørende værdi.

Mens et stort mindretal i en befolkning er villig til at acceptere andre regler end deres foretrukne, såfremt de er vedtaget af et flertal, forholder det sig selvsagt anderledes med regler, som slet ikke er vedtaget af nogen vedkommende forsamling – men trukket ned over hovedet på en befolkning, som ej heller nærer sympati for reglerne.

En sådan befolkning vil henfalde i modvilje og manglende tillid til dem, der måtte have givet de fra folkeopinionen afvigende retsregler – allerede fordi reglernes fremmedgørende element forstærkes desto kraftigere, magthaverne fremturer imod det, der bredt anerkendes som folkeligt forankrede moral eller retsfølelse.

Og netop her har vi kernen af problemet med den menneskerettighedsdogmatik, som vort land – med opbakning fra alle andre partier end Dansk Folkeparti – i dag ledes efter.

Et spørgsmål om tillid til folkestyret

Tallene taler da også deres tydelige sprog. Danskernes tillid til samfundets institutioner toppede i 2007, hvor 70 procent af befolkningen havde tillid til vores politikere. I 2015 var tallet faldet til 50 procent. Det er næppe bedre i dag.

Vil man folkestyret eller de internationale retsregler? De to kan aldrig gå hånd i hånd.

Morten Messerschmidt
Formand, Dansk Folkeparti

Derfor er der grund til et opgør med hele denne internationale retsorden, som ikke bare tvinger os til en anden udlændingepolitik end flertallet ønsker, men på en bred vifte af områder underkender vores samfundsindretning på trods af, at Danmark er et af verdens mest succesfulde af slagsen.

Som Tocqueville opdagede, skal vi ikke skue udad for at skabe det gode samfund – vi skal kigge indad.

Derfor er nationalstaten med dens sproglige forankring, folkelige genkendelighed og historiske identitetsskabelse ikke bare et spørgsmål om nationalromantik, som nogle vil (ned)gøre det til. Det er et spørgsmål om fastholdelse af vores moeurs – selve fundamentet for vores samfund og sammenhold. Og dermed vores demokrati.

Derfor er det valget egentlig enkelt: Vil man folkestyret eller de internationale retsregler? De to kan aldrig gå hånd i hånd – uanset hvor meget folketingets flertal prøver at foregøgle os det.