Trods Vermunds vilde afgang: Nye Borgerlige kan stadig overleve og score millioner i partistøtte

Nye Borgerlige kan stadig søge om millioner i partistøtte, og derfor er det slet ikke givet, at medlemmerne nikker ja til Pernille Vermunds forslag om at opløse partiet. Det siger partiforsker Karina Kosiara-Pedersen, der undrer sig over, at partistifteren "forlader den synkende skude".

Der er for mange borgerlige partier i Folketinget, og derfor er der brug for at samle kræfterne. Sådan forklarede partiformand Pernille Vermund sig, da hun onsdag onsdag meldte sig ud af Nye Borgerlige.
Der er for mange borgerlige partier i Folketinget, og derfor er der brug for at samle kræfterne. Sådan forklarede partiformand Pernille Vermund sig, da hun onsdag onsdag meldte sig ud af Nye Borgerlige.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Malte BruhnFrida Flinch

Der var gule bjælker og breaking news i alle medier, da Pernille Vermund onsdag formiddag delte nyheden om, at Nye Borgerliges hovedbestyrelse havde valgt at følge hendes indstilling om at opløse det parti, hun selv var med til at stifte i 2015.

Den afgående formand slog desuden fast, at hun havde nedlagt folketingsgruppen, og at hun nu vil fortsætte som først løsgænger og siden som medlem af et andet borgerligt parti på Christiansborg. Det samme gælder for partiets andet aktive folketingsmedlem, Kim Edberg. 

Derfra gik der ikke lang tid, før analytikere og iagttagere begyndte at spå om Vermunds fremtid og nedfælde nekrologer over det lille borgerlige protestparti.

Men det er "slet ikke givet", at Nye Borgerlige er fortid i dansk politik, vurderer Karina Kosiara–Pedersen, der er lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Det er nemlig medlemmerne og ikke ledelsen, der bestemmer, om skuden skal bjærges eller synke til grund, påpeger hun. 

Læs også

"Selvom Pernille Vermund som partistifter for nogen har en legitim ret til at træffe beslutningen, så er Nye Borgerlige en medlemsbaseret forening. Det betyder, at det er medlemmerne, der har retten til at bestemme, om foreningen skal nedlægges eller ej," siger Karina Kosiara–Pedersen, der blandt andet forsker i partimedlemsskab og partiorganisationer.

Hun undrer sig over, at Pernille Vermund ikke bliver til den bitre ende.

"Hvis man melder sig ud af partiet, har man heller ikke mulighed for at være med til at lukke partiet på generalforsamlingerne. På den måde forlader kaptajnen den synkende skude," siger Karina Kosiara–Pedersen. 

Pernille Vermund har afvist at stille op til et interview med Altinget om måden, hun forlod sit parti på. Vi ville også have spurgt, hvad hun synes om, at en række af hendes nu forhenværende partikammerater i de seneste dage har sagt blankt nej til hendes forslag om at opløse partiet.

"Det har jeg ingen kommentarer til," skriver hun i en sms til Altinget. 

Hvis man melder sig ud af partiet, har man heller ikke mulighed for at være med til at lukke partiet på generalforsamlingerne. På den måde forlader kaptajnen den synkende skude.

Karina Kosiara-Pedersen
Forsker på Københavns Universitet

To generalforsamlinger

Det er – som Karina Kosiara–Pedersen påpeger – i sidste ende de stemmeberettigede i Nye Borgerlige, der skal nikke ja til den afgående formand og hovedbestyrelsens indstilling om at lukke partiet.

Ifølge Nye Borgerliges egne vedtægter skal der afholdes hele to ekstraordinære generalforsamlinger, før partiet kan erklæres helt dødt.

Begge gange skal mindst to tredjedele af de stemmeberettigede stemme ja til at opløse partiet, som hovedbestyrelsen altså foreslår. Det har partiets organisatoriske formand, Frederik Meyer Johannesen, bekræftet overfor DR. Det er uklart, hvor længe den proces kan tage.

Sammen med resten af partiets tilbageværende ledelse skal han 27. januar drøfte den konkrete plan for, hvordan det hele konkret skal foregå. 

Frederik Meyer Johannesen er ikke vendt tilbage på Altingets henvendelse.

Læs også

Boje og Ergemann på lur

Men om ledelsen lykkes med at gennemtrumfe planen, er endnu et åbent spørgsmål.

I løbet af de seneste dage har en række fremtrædende medlemmer af partiet slået fast, at de vil blive og kæmpe for at redde stumperne.

Én af dem er lokalformand i København Nis Otto Kristensen. Over for DR slår han fast, at han "i hvert fald" stiller op som formand, og at partiet "kører videre".

I Berlingske kan man læse, at flere i partiet ønsker, at den fyrede formand, Lars Boje Mathiesen, melder sig ind igen og overtager formandsposten. Om det kan komme på tale, vil Boje Mathiesen dog hverken be– eller afkræfte over for avisen.

Hans daværende næstformand, Henriette Ergemann, oplyser videre, at hun "sagtens" kunne "lade sig friste" til at vende tilbage til partiet, som hun meldte sig ud af i marts sidste år.

På samme måde har Martin Henriksen sagt til Altinget, at han vil droppe sit spidskandidatur til europaparlamentsvalget i juni, så han kan "fokusere" kræfterne på "at få partiet til at køre videre".

Om han vil stille op som formand, svarer han "måske" på mandag eller tirsdag, oplyser han i samme interview. 

Overblik

Nye Borgerliges storhed og fald

  • I 2015 stiftede Pernille Vermund og Peter Seier Christensen partiet.
  • Til folketingsvalget i 2019 blev partiet for første gang valgt ind med fire mandater.
  • Op til valget i 2022 var Nye Borgerliges meningsmålinger høje, men det blev til et skuffende valgresultat på seks mandater.
  • Efter et halvt år var partiets folketingsgruppe halveret. Mette Thiesen og Mikkel Bjørn skiftede nemlig begge til Dansk Folkeparti efter interne konflikter.
  • I januar 2023 stoppede Pernille Vermund som formand. Hun blev afløst af Lars Boje Mathiesen, der dog blev fyret af hovedbestyrelsen efter mindre end en måned oven på en strid om "abnorme" lønkrav.
  • Tilbage stod Pernille Vermund, der overtog formandsposten igen, og Kim Edberg Andersen som partiets eneste folketingsmedlemmer. Den tredje mand, Peter Seier Christensen, har siden april 2023 været sygemeldt med kræft.
  • Både partiets folketingsgruppe og hovedbestyrelsen anbefaler nu at nedlægge partiet. Men før det kan lade sig gøre, skal to tredjedele af Nye Borgerliges stemmeberettigede medlemmer stemme ja til nedlæggelsen på to generalforsamlinger.  

Partistøtte er helt afgørende

Hvis Martin Henriksen og resten af Nye Borgerlige lykkes med at redde partiet, kan de desuden glæde sig over, at partiet fortsat vil være berettiget til at modtage partistøtte.

Partistøtten uddeles nemlig til alle partier, der har opnået repræsentation i Folketinget ved det seneste valg.

Det er selvfølgelig op ad bakke, når man ikke har nogle prominente folk i spidsen af partiet i Folketinget.

Karina Kosiara-Pedersen
Forsker på Københavns Universitet

Kun hvis Nye Borgerliges landsorganisation "nedlægger sig eller ophører med sit politiske arbejde, vil partiet ikke længere kunne få statslig partistøtte". Det skriver Indenrigs– og Sundhedsministeriet i en mail til Altinget.

Ifølge Karina Kosiara–Pedersen er det helt afgørende for Nye Borgerlige at modtage penge fra statskassen, hvis det ender med at overleve som parti.

"Det er selvfølgelig op ad bakke, når man ikke har nogle prominente folk i spidsen af partiet i Folketinget. Men det bliver i mine øjne opvejet af, at man med partistøtten har nogle midler til at føre valgkamp og opretholde et sekretariat. Pengene kan også bruges til at finansiere møder og lave kandidattræning," siger hun.

Folketingsgruppen nedlagt

Til Altinget oplyser Indenrigs– og Sundhedsministeriet, at man endnu ikke har hørt fra Nye Borgerlige. Og derfor kender man ikke "nærmere til indholdet eller rækkevidden af partiets beslutning", lyder det.

Ministeriet oplyser videre, at Nye Borgerlige endnu ikke har søgt om partistøtte for 2024. Partiet har dog året ud til at søge partistøtte for indeværende år. Der er altså ikke en stram frist, partiet skal holde sig indenfor, hvis der skal nye penge i kassen.

Læs også

Hvis Nye Borgerlige søger for 2024, skal de dog for det første redegøre for, at de allerede har brugt al den partistøtte, de fik i 2023. Samtidig skal de redegøre for, at de har tænkt sig at bruge det på "partipolitisk arbejde i 2024", oplyser Indenrigsministeriet.

I 2022 modtog Nye Borgerlige 2,8 millioner kroner i partistøtte. Det er endnu ikke offentliggjort, hvor meget partiet modtog i 2023. Partistøtten må kort fortalt bruges til "at udbrede kendskabet til bestemte politiske synspunkter" og "drive partiorganisationen."

Omvendt kan partiet ikke nyde godt af penge fra Folketinget i form af den såkaldte gruppestøtte. Det skyldes, at Pernille Vermund og Kim Edberg slet og ret har valgt at nedlægge folketingsgruppen. Partiets tredje folketingsmedlem – Peter Seier Christensen – er langtidssygemeldt med kræft.

De to folketingsmedlemmer, der nu er løsgængere, får i stedet selv hånds– og halsret over de penge, som Folketinget giver til medlemmerne.

Gruppestøtten skal – modsat partistøtten – konkret bruges på løn til medlemssekretærer, rådgivere og pressemedarbejdere på Christiansborg.

Før Pernille Vermunds melding modtog Nye Borgerliges folketingsgruppe 5,6 millioner kroner om året.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karina Kosiara-Pedersen

Lektor, Institut for Statskundskab, Center for Valg og Partier, Københavns Universitet
ph.d. (Københavns Uni., 2003), cand.scient.pol. (Københavns Uni., 1999)

Pernille Vermund

MF (LA), fhv. formand og stifter, Nye Borgerlige
cand.arch. (Kunstakademiets Arkitektskole 2001)

Martin Henriksen

Formand, Nye Borgerlige, kommunalbestyrelsesmedlem (NB), Stevns Kommune, fhv. MF (DF), sikkerhedsvagt
kursus i kristendom og teologi, vagtkursus, Landtransportskolen, HF (Frederiksberg HF-kursus 2004)

0:000:00