DUF: Der ligger et stort uforløst potentiale for fondene i civilsamfundet

Fondenes grundlæggende formål er at forvalte og distribuere midler til særlige formål – herunder samfundsnyttige aktiviteter og tiltag i civilsamfundet. Det må dermed selvsagt være i fondenes interesse at være med til at understøtte, at civilsamfundet udvikler sig på bedste vis, og hele tiden står så stærkt som muligt.

Jeg tror, vi får det stærkeste civilsamfund, hvis man – både fra civilsamfundets og fondenes side – i højere grad end i dag samarbejder om den fælles sag, og her er det essentielt både at kigge på selve ansøgningsprocessen, men også udviklingen af strategier og lignende i fondene.

Kan styrke hinanden

Civilsamfundet og fondene kan gensidigt få meget ud af en øget og mere konstruktiv dialog.

På den ene side vil civilsamfundet få en forøget forståelse og indsigt i de processer og overvejelser, der ligger bag fordelingen af midler med de mange nuancer, der spiller ind. Mange organisationer har i dag svært ved at navigere i den dialog og kæmper med at finde balancen i samarbejdet.

Det kan i dag være udfordrende, at fondens formål bliver for styrende for de frivilliges engagement, og at man som ansøger kan være nødt til at ændre rigtig meget i ens projekt for at få det til at passe ind 

Christine Ravn Lund
Forkvinde, DUF

Samtidig kan fondene, med civilsamfundets sparring, arbejde sig hen imod bedre indsatser og en større folkelig forankring.

Civilsamfundet kan ligeledes bidrage med mange mangfoldige perspektiver og nuancer, som kan være svære for fondene at se i dag, men også erfaringer og menneskelige ressourcer og indsigter, som fondene i høj grad kan drage fordel af og derigennem styrke deres allerede gode arbejde endnu mere.

En af grundstenene i det frivillige foreningsliv, som fondene kan lære af, er at skabe rum til demokratiet i det store og det små – også når det er besværligt og tidskrævende.

Det betyder blandt andet inddragelse af medlemmer i formater, der passer til den enkelte organisations, at man tænker demokratisk dannelse ind – ikke kun i slutmålet, men også i processen op til, og at engagementet hos de frivillige på mange måder også skal være det, der bærer de dagsordner, der prioriteres.

Netop det at være frivillig og selv at være formende for initiativer har en værdi i sig selv. Her ligger der et stort potentiale for civilsamfundet og fondene, i at skabe bedre plads til det engagement gennem at finde fælles fodfæste og formål.

Det kan i dag være udfordrende, at fondens formål bliver for styrende for de frivilliges engagement, og at man som ansøger kan være nødt til at ændre rigtig meget i ens projekt og arbejde for at få det til at passe ind i fondenes til tider meget fastlagte, detaljerede strategier og formål, for eksempel i form af særlige formater og helt specifikke forståelser, som der er potentiale til at udvide til det fælles bedste.

Det vil være gavnligt for alle, hvis vi sammen kan sikre et stærkt civilsamfund, hvor økonomiske og menneskelige ressourcer og engagement går hånd i hånd.

Et styrket samarbejde og nysgerrighed vil altså være med til at sikre, at fondenes arbejde spiller bedre ind i den virkelighed, som civilsamfundet står i.

Ind i beslutningsprocesserne 

Endvidere er repræsentationen helt ind i de lokaler, hvor beslutningerne træffes også vigtig. Man må nemlig ikke underkende, hvor stor magt, der ligger i at være en del af fondenes, ofte små, bestyrelser eller bevillingsudvalg.

Hvilken retning fondene arbejder i, og hvem der får og ikke får midler har unægtelig stor betydning for, hvad der prioriteres og muliggøres i civilsamfundet – særligt når der er tale om så store summer af penge, som fondene sidder på.

Der er et særligt potentiale for en mere demokratisk og gennemsigtig proces, når der skal udpeges bestyrelsesmedlemmer til fondene

Christine Ravn Lund
Forkvinde, DUF

Der er dermed et særligt potentiale for en mere demokratisk og gennemsigtig proces, når der skal udpeges bestyrelsesmedlemmer til fondene. Hvis man endnu ikke er klar til det, kan man med fordel eksperimentere med andre former for inddragelse som for eksempel civilsamfundsbrugerpaneler, når der eksempelvis skal udvikles strategi og lignende.

De danske fonde støtter et utal af værdifulde organisationer og projekter og spiller en utrolig vigtig og inspirerende rolle i vores samfund.

Man kan selvfølgelig ikke skære alle fonde over en kam, og der er væsentlige forskelle, men jeg håber og tror, at mange kan se værdien i en mere demokratisk opbygning samt en styrket inddragelse af civilsamfundet – og dermed et endnu mere kvalificeret output, der er mere folkeligt forankret og i højere grad taler ind i de frivilliges virkelighed og i en styrket harmoni med de dagsordener, engagerede mennesker og organisationer har.

Jeg håber, at man som enkelt fond vil se indad og forhåbentlig se potentialet hos sig selv.

Det er dette indlæg i hvert fald en klar opfordring til.