Ekspert: Fondene har gavn af mere demokrati, men de må ikke ende som politiske partier

Flere og flere fonde anvender involverende filantropi og demokratiserer deres arbejdsprocesser. Styrkelsen af demokratiet i fondene vil føre til en øget effekt af uddelingerne, men fondene har samtidig en unik samfundsposition, som vi bør værne om, skriver Markus Bjørn Kraft.

Fondenes særlige samfundsposition er både deres udfordring og styrke, skriver Markus Bjørn Kraft.<br>
Fondenes særlige samfundsposition er både deres udfordring og styrke, skriver Markus Bjørn Kraft.
Foto: Arthur J. Cammelbeeck
Markus Bjørn Kraft

Fondsverdenen har længe støttet initiativer, der skulle fremme deltagelse, medborgerskab og civilsamfund. Det nye er, at fondene begynder at inkorporere deltagelsesprocesser i deres eget arbejde og egne beslutninger. Dette hænger også sammen med fondenes samfundskontrakt, hvor involverende filantropi kan styrke fondenes interaktion med og mobilisering af dem, som i sidste ende berøres af uddelingerne.

I sidste ende vil det føre til en øget effekt af fondenes uddelinger samt en styrkelse af fondenes demokratiske legitimitet.

Temadebat

Skal almindelige borgere have indflydelse på uddeling af private midler?

En østrigsk millionærarving har bedt 50 udvalgte borgere omfordele hendes formue. Men hvad er fordele og ulemper ved at lade almindelige borgere få indflydelse på, hvordan private og offentlige midler bliver distribueret? Det sætter Altinget Fonde og Civilsamfund til debat.

Om Altingets temadebatter:
Altingets temadebatter sætter spot på et aktuelt nicheemne. Alle indlæg er udelukkende alene udtryk for skribenternes egen holdning. Har du lyst til at bidrage til debatten? Så er du velkommen til at skrive til Katja Gregers Brock.









0:000:00