Debat

DUF: Viljen til at hjælpe ukrainerne behøver ikke at udmønte sig i nye og forkromede set-ups

For os handler det ikke om at skabe eller fastholde en velvilje hos danskerne til at hjælpe ukrainerne. Det handler om at dyrke den velvilje, som allerede er der, skriver Christine Ravn Lund.

Vi&nbsp;skal ikke&nbsp;skabe eller fastholde en velvilje hos danskerne til at hjælpe.&nbsp;Vi skal dyrke den&nbsp;velvilje, som allerede er der, skriver Christine Ravn Lund.<br>
Vi skal ikke skabe eller fastholde en velvilje hos danskerne til at hjælpe. Vi skal dyrke den velvilje, som allerede er der, skriver Christine Ravn Lund.
Foto: Clodagh Kilcoyne/Reuters/Ritzau Scanpix
Christine Ravn Lund
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der var knap gået halvanden uge efter den russiske invasion af Ukraine, før vi i DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd havde afholdt vores første stormøde ”Sammen for Ukraine”.

Her samlede vi frivillige foreningsaktive for at finde ud af, hvordan vi bedst hjælper de ukrainere, der er kommet til Danmark. For vi ser det som vores forpligtelse at gribe alle dem, der gerne vil engagere sig. For nogen handler det om at blive en del af et fællesskab. Andre har måske bare brug for et frirum, hvor tankerne ikke kredser om krigen.

I DUF har vi rejst rundt i hele landet og i samarbejde med The Ukrainian-Danish Youth House og SILBA – Initiative for Dialogue and Democracy afholdt ”You can do something for Ukraine” arrangementer, som samlede danskere om at engagere sig for Ukraine.

Temadebat

Hvordan fastholder vi engagementet i forbindelse med krigen i Ukraine?

Der er atter krig i Europa, og indsamlinger til nødlidende og flygtninge fra Ukraine slår alle rekorder. Alle står på spring for at hjælpe.

Men hvad sker der, når krigen bliver 'hverdag' og kameralinsen vendes mod dugfriske nyhedshistorier? Når vi bliver 'mætte' af krig, og når ukrainske flygtninge i Danmark er blevet hverdag på skoler, på arbejdspladser og i statistikker?

Hvordan transformerer vi den aktuelle velvilje i befolkningen til at bidrage til akut krise til handlinger, der giver mening på længere sigt? 

Disse spørgsmål undersøger Altinget Civilsamfund i en ny temadebat.

Debatpanelet kan findes her.

Om temadebatter:
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Vil du deltage i debatten? Skriv til [email protected].

For foreningslivet er et oplagt rum til alle de mennesker, der gerne vil gøre noget og hjælpe til.

Frivillige i foreningslivet er nemlig kendt for at være dem, der træder først frem og går forrest, når alverdens kriser kradser, og mennesker er i nød. Vi mærker den stærke velvilje lige nu – og den ser ikke ud til at falme.

Men vi har plads til at engagere endnu flere danskere. Og vi er klar til at tage vores ansvar og hjælpe børn og unge, der er flygtet fra Ukraine, ind i vores fællesskaber.

Velviljen er der allerede

Derfor behøver danskernes velvilje, der i øvrigt er imponerede at bevidne, ikke nødvendigvis at udmønte sig i nye og forkromede set-ups. Vores foreningsliv er stærkt og velfungerende med mange forskellige interessefællesskaber, hvor der er plads til alle. Lad os udnytte det og rodfæste endnu mere velvilje fra hjælpsomme danskere rundt i foreningerne over hele landet.

Vi mærker den stærke velvilje lige nu – og den ser ikke ud til at falme

Christine Ravn Lund
Forkvinde, Dansk Ungdoms Fællesråd

For os handler det altså ikke om at skabe eller fastholde en velvilje hos danskerne til at hjælpe. Det handler om at dyrke den velvilje, som allerede er der.

Danske Studerendes Fællesråd har lavet buddy-ordninger, så ukrainere får en god studiestart. Det Danske Spejderkorps har en pulje målrettet aktiviteter for ukrainske flygtninge. Og de politiske ungdomsorganisationer arrangerede en demonstration mod Ruslands invasion af Ukraine for med mere end 10.000 deltagende.

I DUF har vi sammen med DFUNK – Dansk Flygtningehjælps Ungdom lavet en guide med syv gode råd til, hvordan lokalforeninger kan tage imod nye børn og unge, der er flygtet fra krig.

Men også lokale tiltag blomstrer frem. DUI-LEG og Virke Horsens har åbnet deres feriekoloni til at huse flygtninge fra Ukraine, mens KFUM og KFUK i Aarhus har samlet ind og kørt en bus ned til deres partnerorganisation i Lviv, så de kan transportere folk rundt.

Læs også

Foreningslivet vil ikke lade stå til

Det er efterhånden ved at være tydeligt, at udfordringerne i Ukraine ikke kommer til at være løst, når krigen er slut. Et land skal genopbygges, både fysisk og mentalt. Også her skal vi hjælpe.

For vi har også et ansvar for, at den demokratiske bevidsthed hos de ukrainere, der er flygtet, ikke går tabt. At de får oplevelsen og erfaringen med frit og åbent at kunne dele deres holdninger og anskuelser uden konsekvenser, så de selv kan være med til at genopbygge et demokratisk Ukraine.

Vores foreningsliv er stærkt og velfungerende med mange forskellige interessefællesskaber. Lad os udnytte det 

Christine Ravn Lund
Forkvinde, Dansk Ungdoms Fællesråd

Inden krigens begyndelse var vi godt på vej. DUF og Dansk Kulturinstituts ukrainsk-dansk ungdomshus har arbejdet på at skabe demokratiske partnerskaber mellem danske og ukrainske unge. DUFs tværpolitiske netværk mellem danske og ukrainske ungdomspartier skulle netop til at afholde det første skolevalg i Ukraine. Og i regi af den Ny Demokratifond har DUF et samarbejde med det ukrainske ungdomsråd. 

For det danske foreningsliv vil ikke lade stå til, at et demokrati er truet blot få flytimer fra os.

Vi skal kæmpe for, at den demokratiske styreform er den bedste styreform. Hvor det at sige sin mening og have en holdning ikke er forbundet med fare og frihedsberøvelse. Den tro skal vi fastholde og styrke, selvom det kan være svært.

Det kan vi i foreningslivet, hvor holdninger udveksles og debatteres, og hvor demokratisk dannelse er en indgroet del af hverdagen.

Den tro på demokratiet og velvilje til at engagere sig for Ukraine, som vi ser i samfundet lige nu, har altså steder at rodfæste sig. Hos DUF er vi godt i gang og har plads til endnu flere i vores foreningsfællesskaber.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christine Ravn Lund

Forkvinde, Dansk Ungdoms Fællesråd, medlem, Børnerådet, medlem, Trivselskommissionen, næstforkvinde, Center for Ungdomsforskning
BA international business and politics (CBS 2020), Cand.scient.pol (KU)

0:000:00