Ny temadebat: Hvad gør vi, når krigen bliver hverdag?

Lig i gaderne i Butja. Fædre, der siger farvel til deres familier ved grænsen. Nyfødte babyer i beskyttelsesrum i stedet for hospitaler.

De grusomme fortællinger fra Ukraine har siden de tidlige morgentimer 24. februar hjemsøgt nethinden hos de fleste danskere. Der er atter krig i Europa, og det er nemt at føle sig magtesløs hjemme i sin trygge stue blot 1.800 kilometer fra Kyiv.

Velviljen til at hjælpe er enorm, og nødhjælpsindsamlinger til Ukraine slår rekorder. Der bliver samlet penge og nødhjælp ind i stor stil, civile kører til grænsen og henter flygtninge hjem til Danmark og blå-gule flag pryder flagstænger i hele landet.

LÆS OGSÅ: Bag en lille sort dør i Nordhavn er verdens største humanitære lager. Herfra sendes nødhjælpsmidler til udsatte børn i hele verden

Men hvad sker der, når krigen bliver 'hverdag' og kameralinsen vendes mod dugfriske nyhedshistorier? Når vi bliver 'mætte' af krig, og når ukrainske flygtninge i Danmark er blevet hverdag på skoler, på arbejdspladser og i statistikker?

Hvordan transformerer vi den aktuelle velvilje i befolkningen til at bidrage til akut krise til handlinger, der giver mening på længere sigt? 

Hvordan sikrer vi langsigtet, nyttig hjælp, ikke bare i Ukraine, men i humanitære kriser generelt?

Findes der muligheder for handling midt i mellem mobilepay og at fylde bagagerummet i sin bil med brugt tøj og køre til en grænseovergang?

Disse spørgsmål stiller vi i en ny temadebat på Altinget Civilsamfund.