Ny temadebat: Hvad gør vi, når krigen bliver hverdag?
Vi står på spring til at hjælpe, når humanitære katastrofer rammer. Men kan vi fastholde engagementet og nødhjælpsindsatserne, når kameralinsen vendes mod nye historier? Det spørgsmål stiller Altinget Civilsamfund i en ny temadebat.
Mathilde Brieghel
RedaktionsassistentLig i gaderne i Butja. Fædre, der siger farvel til deres familier ved grænsen. Nyfødte babyer i beskyttelsesrum i stedet for hospitaler.
De grusomme fortællinger fra Ukraine har siden de tidlige morgentimer 24. februar hjemsøgt nethinden hos de fleste danskere. Der er atter krig i Europa, og det er nemt at føle sig magtesløs hjemme i sin trygge stue blot 1.800 kilometer fra Kyiv.
Velviljen til at hjælpe er enorm, og nødhjælpsindsamlinger til Ukraine slår rekorder. Der bliver samlet penge og nødhjælp ind i stor stil, civile kører til grænsen og henter flygtninge hjem til Danmark og blå-gule flag pryder flagstænger i hele landet.
Men hvad sker der, når krigen bliver 'hverdag' og kameralinsen vendes mod dugfriske nyhedshistorier? Når vi bliver 'mætte' af krig, og når ukrainske flygtninge i Danmark er blevet hverdag på skoler, på arbejdspladser og i statistikker?
Hvordan transformerer vi den aktuelle velvilje i befolkningen til at bidrage til akut krise til handlinger, der giver mening på længere sigt?
Hvordan sikrer vi langsigtet, nyttig hjælp, ikke bare i Ukraine, men i humanitære kriser generelt?
Findes der muligheder for handling midt i mellem mobilepay og at fylde bagagerummet i sin bil med brugt tøj og køre til en grænseovergang?
Disse spørgsmål stiller vi i en ny temadebat på Altinget Civilsamfund.