Red Barnet: Hvis vi skal sikre stort frivilligt engagement, skal lovgivningen følge med

Særloven for Ukrainske flygtninge har givet frivillige og civilsamfundet de bedst mulige vilkår for at hjælpe. Det burde være standarden for, hvordan vi som samfund modtager flygtninge, skriver Janne Tynell.

Hvis vi fortsat skal sikre et stort frivilligt engagement og fastholde befolkningens velvilje, er det vigtigt, at lovgivningen følger med, skriver Janne Tynell.Foto: Arnd Wiegmann/Reuters/Ritzau Scanpix

Janne Tynell

Chef for Kommunikation og politik, stedfortrædende generalsekretær, Red Barnet

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er utroligt meget godt at sige om det store engagement, som rigtig mange danskere har vist i forbindelse med modtagelsen af børn og voksne på flugt fra krigen i Ukraine.

Der har været en kæmpe mobilisering rundt omkring i lokalsamfundene, hvor frivillige lige nu bidrager til at tage godt imod børn og voksne.

Hvis vi fortsat skal sikre et stort frivilligt engagement og fastholde befolkningens velvilje, er det vigtigt, at lovgivningen følger med.

Det er disse rammer, der sikrer, at man som frivillig kan træde til og give den bedste hjælp til mennesker på flugt.

Særlov bør være standarden

Den gode modtagelse har stor betydning. Især for børnene, der er ekstra sårbare.

Nogen har oplevet at være midt i en krigszone omgivet af soldater og bomber. Mange skal bære på en tung sorg over mistede familiemedlemmer eller bekymringer for fædre, der måtte blive tilbage i Ukraine.

Temadebat

Hvordan fastholder vi engagementet i forbindelse med krigen i Ukraine?

Der er atter krig i Europa, og indsamlinger til nødlidende og flygtninge fra Ukraine slår alle rekorder. Alle står på spring for at hjælpe.

Men hvad sker der, når krigen bliver 'hverdag' og kameralinsen vendes mod dugfriske nyhedshistorier? Når vi bliver 'mætte' af krig, og når ukrainske flygtninge i Danmark er blevet hverdag på skoler, på arbejdspladser og i statistikker?

Hvordan transformerer vi den aktuelle velvilje i befolkningen til at bidrage til akut krise til handlinger, der giver mening på længere sigt?

Disse spørgsmål undersøger Altinget Civilsamfund i en ny temadebat.

Debatpanelet kan findes her.

Om temadebatter:
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Vil du deltage i debatten? Skriv til [email protected].

De har i høj grad brug for en hverdag med skole og legekammerater, med idræt, musik og leg i fritiden.

Her spiller det en stor rolle, at der har været et stærkt samarbejde mellem myndigheder, institutioner og civilsamfund.

Og at der i dette tilfælde har været en særlov, som giver mennesker på flugt fra krigen i Ukraine hurtig afklaring, adgang til lokalsamfundene og til basale rettigheder - og dermed også de frivillige og civilsamfundet de bedst mulige vilkår for at hjælpe.

Lige netop derfor burde der ikke være tale om en særlov, men standarden for, hvordan vi som samfund modtager mennesker på flugt.

Læs også

Lektor: Når flygtningestrømmen fra Ukraine er slut, vil de frivillige også søge videre

Debat

Sikkerhed, ro og basale rettigheder

Særloven giver netop de ukrainske flygtninge mulighed for at få et pusterum fra kaosset, samle kræfter og blive bygget op igen.

Den hurtige afklaring af opholdsgrundlaget betyder, at de mennesker, det drejer sig om, hurtigt ved, hvad deres udsigter er.

Den sikkerhed er fuldstændig fundamental for, at en familie kan få ro på, begynde at hele oven på forfærdelige oplevelser og hurtigt få sig en hverdag. Også selv om det kun er for en periode.

Adgangen til lokalsamfundet er afgørende for, at man kan blive en del af lokale fællesskaber, hvor man kan få krigen på afstand, og hvor især børn kan få mulighed for at få legekammerater, udvikle sig og opleve en hverdag, der handler om andet end krig.

Der burde ikke være tale om en særlov, men standarden for, hvordan vi som samfund modtager mennesker på flugt
Janne Tynell
Chef for Kommunikation og Politik, Red Barnet

Og det at få adgang til basale rettigheder med det samme, lyder som en selvfølge, men er det desværre ikke for mennesker på flugt til Danmark, der ikke er dækket af særloven.

De bedste forudsætninger for civilsamfundet

Når disse fundamentale forudsætninger er på plads fra politikernes og myndighedernes side, giver det civilsamfundet de bedste muligheder for at hjælpe med både akutte og langsigtede tiltag.

Det giver plads til frivillighed, der handler om at skabe de vigtige medmenneskelige relationer gennem sociale hverdagsaktiviteter for flygtninge i lokalsamfund, hjælp til at bearbejde traumatiserende oplevelser, hjælp til at finde fritidsaktiviteter og tilbud og en masse andre tiltag, som er svære at udføre for mennesker, der bliver fastholdt i en lejr isoleret fra det omgivende samfund på et uafklaret opholdsgrundlag.

Derfor giver vi de bedste forudsætninger for den fremtidige hjælp og for frivilliges vigtige arbejde, hvis vi kan veksle den nuværende velvilje og de gode erfaringer til forandringer af lovgivningen og praksis på området.

For så kan vi også næste gang skabe det stærke samspil, som åbner for både det akutte og det værdifulde langsigtede frivillige engagement. Det kan gøre en verden til forskel for børn og familier på flugt.

Politik har aldrig været vigtigere