Debat

Elisabeth Fox Brummerstedt: Vi skal sikre bedre rammer til mennesker med handicap

DEBAT: Den fysiske tilgængelighed i Danmark trænger til et eftersyn, og der er meget at tage fat på, skriver Elisabeth Fox Brummerstedt.

Der bliver flere og flere ældre og dermed også mere brug for, at der er tilgængeligt alle steder. Lad os derfor tage mere hensyn til hinanden, skriver Elisabeth Fox Brummerstedt.
Der bliver flere og flere ældre og dermed også mere brug for, at der er tilgængeligt alle steder. Lad os derfor tage mere hensyn til hinanden, skriver Elisabeth Fox Brummerstedt.Foto: Tryghedsgruppen
Benedicte Gjerding Dahlberg
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Elisabeth Fox Brummerstedt
Kandidat til repræsentantskabet i Tryghedsgruppen

Jeg hedder Elisabeth Fox Brummerstedt og stiller op til valget i repræsentantskabet i Tryghedsgruppen, fordi jeg brænder for at hjælpe mennesker og ser dette som en enestående mulighed for at kunne bidrage med min specialiserede viden og erfaring.

Vi kan alle blive ramt af sygdom, en alderdom, som ikke blev så let, som vi håbede på, eller være pårørende eller venner til nogle, der ikke har det så let.

Personligt har jeg haft denne problematik tæt inde på livet i mange år som mor til en datter, der blev født med rygmarvsbrok og som følge deraf er kørestolsbruger.

Fakta
Indlægget er alene udtryk for skribenternes egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Arbejdsmæssigt har jeg mere end 20 års erfaring med salg af produkter inden for handicapområdet, hvor jeg dagligt møder mennesker, der har komplekse problemstillinger tæt inde på livet. 

Jeg er et helt almindeligt menneske, som har haft nogle helt usædvanlige udfordringer, hvilket har gjort, at jeg har et meget stort kendskab til, hvilke udfordringer og behov man har, når man står i de svære situationer.

Jeg er et helt almindeligt menneske, som har haft nogle helt usædvanlige udfordringer, hvilket har gjort, at jeg har et meget stort kendskab til, hvilke udfordringer og behov man har, når man står i de svære situationer.

Elisabeth Fox Brummerstedt
Kandidat til repræsentantskabet i Tryghedsgruppen

Derfor vil jeg arbejde for, at mennesker med handicap, kronisk sygdom, ældre og demens får skabt nogle bedre rammer. Det vil jeg gøre ved at støtte projekter, der skaber øget livskvalitet og muligheder for den enkelte.

Projekter, som ser det hele menneske og de potentialer, det har, frem for begrænsninger. Projekter, der skaber stjernestunder i nuet, som det enkelte menneske kan bære med sig.

Jeg fokuserer på muligheder frem for begrænsninger. Alle mennesker kan bidrage med noget, når de føler sig trygge i de rigtige omgivelser.

Kørestolsbrugere ekskluderes
Jeg vil også arbejde for, at der i alle sammenhænge sættes fokus på tilgængelighed, så mennesker, der benytter rollator og kørestol, har mulighed for at deltage aktivt i samfundets mange aktiviteter.

Den fysiske tilgængelighed i Danmark trænger til et eftersyn, og der er meget at tage fat på. Der tales meget om inklusion og integration; det ser man gerne ske, men i virkelighedens verden bliver mennesker i kørestol og dårligt gående ofte ekskluderet, simpelthen fordi adgangsforholdene er for dårlige.

Danmark er på mange måder langt mere bagud på dette område end for eksempel USA, der med deres mange Vietnam-veteraner for længst har indarbejdet tilgængelighed alle steder. Her bliver man som kørestolsbruger betragtet som "VIP" og får for det meste en rigtig god behandling af alle mennesker, man møder.

Det starter allerede i lufthavnen, hvor du bliver hjulpet gennem immigrationskøen, som de fleste nok oplever som langtrukken og besværlig efter en lang, udmattende flyvetur. Men hvis du er i kørestol, bliver du mødt med åbne arme og en service, der sørger for, at du nemt og hurtigt kommer igennem.

I Danmark oplever jeg ofte, hvordan der slet ingen hensyntagen er til mennesker i kørestol. For eksempel har jeg utallige gange oplevet til koncerter og andre arrangementer, hvordan forældre og deres børn hurtigt maser sig hensynsløst frem foran min datter, der sidder i sin kørestol, så hun slet ikke kan se noget.

Det på trods af, at vi er kommet i god tid og har placeret os et sted med godt udsyn.

Læs også

Danmarks strande skal være for alle
En at de grundlæggende værdier i Tryghedsgruppen er, at der skal gives tilbage til danskerne og vores samfund, og det håber jeg at kunne bidrage til, hvis jeg bliver valgt ind.

Tryghedsgruppen har gjort meget for, at der kommer livreddere og redningsveste på strandene rundt om i Danmark. Det har de fleste nok set i reklamer på tv eller selv oplevet.

Nu kunne det være dejligt, hvis dårligt gående og kørestolsbrugere rent faktisk kunne komme ned og få en dukkert i de danske farvande, for det er der ikke mange steder, man kan.

En investering i flere tilgængelige strande og badevogne til de dårligt gående kunne være en start. I mine øjne er der brug for et holdningsskifte og mere viden om, hvordan det er at være menneske i kørestol.

Der bliver flere og flere ældre og dermed også mere brug for, at der er tilgængeligt alle steder. Lad os tage mere hensyn til hinanden og fokusere mere på "we" end "me". 

Stem på mig, hvis du mener, at Tryghedsgruppen har brug for et almindeligt menneske, der kan bidrage med empati og viden om at leve med kronisk sygdom og handicap.

Dokumentation

TAG VALGDEBATTEN I ALTINGET

En halv million mennesker i Region Hovedstaden afgør, hvem af de 70 opstillede kandidater der skal have de 21 ledige pladser i Tryghedsgruppens repræsentantskab.

Valget er vigtigt, fordi det er med til at tegne fremtiden for et af landets helt store erhvervsdemokratiske selskaber. Derfor giver Altinget i disse uger plads til at lade debatten mellem kandidaterne udfolde sig.

Send dit indlæg om, hvad du vil arbejde for i repræsentantskabet, til [email protected].

Vi bringer så mange indlæg som overhovedet muligt inden for valgperioden.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00