Elisabeth Fox Brummerstedt: Vi skal sikre bedre rammer til mennesker med handicap

Af Elisabeth Fox Brummerstedt
Kandidat til repræsentantskabet i Tryghedsgruppen

Jeg hedder Elisabeth Fox Brummerstedt og stiller op til valget i repræsentantskabet i Tryghedsgruppen, fordi jeg brænder for at hjælpe mennesker og ser dette som en enestående mulighed for at kunne bidrage med min specialiserede viden og erfaring.

Vi kan alle blive ramt af sygdom, en alderdom, som ikke blev så let, som vi håbede på, eller være pårørende eller venner til nogle, der ikke har det så let.

Personligt har jeg haft denne problematik tæt inde på livet i mange år som mor til en datter, der blev født med rygmarvsbrok og som følge deraf er kørestolsbruger.

Arbejdsmæssigt har jeg mere end 20 års erfaring med salg af produkter inden for handicapområdet, hvor jeg dagligt møder mennesker, der har komplekse problemstillinger tæt inde på livet. 

Jeg er et helt almindeligt menneske, som har haft nogle helt usædvanlige udfordringer, hvilket har gjort, at jeg har et meget stort kendskab til, hvilke udfordringer og behov man har, når man står i de svære situationer.

Jeg er et helt almindeligt menneske, som har haft nogle helt usædvanlige udfordringer, hvilket har gjort, at jeg har et meget stort kendskab til, hvilke udfordringer og behov man har, når man står i de svære situationer.

Elisabeth Fox Brummerstedt
Kandidat til repræsentantskabet i Tryghedsgruppen

Derfor vil jeg arbejde for, at mennesker med handicap, kronisk sygdom, ældre og demens får skabt nogle bedre rammer. Det vil jeg gøre ved at støtte projekter, der skaber øget livskvalitet og muligheder for den enkelte.

Projekter, som ser det hele menneske og de potentialer, det har, frem for begrænsninger. Projekter, der skaber stjernestunder i nuet, som det enkelte menneske kan bære med sig.

Jeg fokuserer på muligheder frem for begrænsninger. Alle mennesker kan bidrage med noget, når de føler sig trygge i de rigtige omgivelser.

Kørestolsbrugere ekskluderes
Jeg vil også arbejde for, at der i alle sammenhænge sættes fokus på tilgængelighed, så mennesker, der benytter rollator og kørestol, har mulighed for at deltage aktivt i samfundets mange aktiviteter.

Den fysiske tilgængelighed i Danmark trænger til et eftersyn, og der er meget at tage fat på. Der tales meget om inklusion og integration; det ser man gerne ske, men i virkelighedens verden bliver mennesker i kørestol og dårligt gående ofte ekskluderet, simpelthen fordi adgangsforholdene er for dårlige.

Danmark er på mange måder langt mere bagud på dette område end for eksempel USA, der med deres mange Vietnam-veteraner for længst har indarbejdet tilgængelighed alle steder. Her bliver man som kørestolsbruger betragtet som "VIP" og får for det meste en rigtig god behandling af alle mennesker, man møder.

Det starter allerede i lufthavnen, hvor du bliver hjulpet gennem immigrationskøen, som de fleste nok oplever som langtrukken og besværlig efter en lang, udmattende flyvetur. Men hvis du er i kørestol, bliver du mødt med åbne arme og en service, der sørger for, at du nemt og hurtigt kommer igennem.

I Danmark oplever jeg ofte, hvordan der slet ingen hensyntagen er til mennesker i kørestol. For eksempel har jeg utallige gange oplevet til koncerter og andre arrangementer, hvordan forældre og deres børn hurtigt maser sig hensynsløst frem foran min datter, der sidder i sin kørestol, så hun slet ikke kan se noget.

Det på trods af, at vi er kommet i god tid og har placeret os et sted med godt udsyn.