Allan Nygård Bertelsen: Tryg skal tilbage på sporet og fokusere på kunderne
DEBAT: Det er ikke god selskabsledelse, når aktionærerne i Tryg får lov til at sætte dagsordenen. Vi skal i stedet have større fokus på kunderne, skriver Allan Nygård Bertelsen.
Benedicte Gjerding Dahlberg
RedaktionsassistentAf Allan Nygård Bertelsen
Kandidat til Repræsentantskabsvalget i region hovedstaden
Mange af Ida’s medlemmer er forsikret i Tryg gennem Ida forsikring og vil have mulighed for at stemme til det igangværende repræsentantskabsvalg i Tryghedsgruppen, der er hovedejer af Tryg.
I ejerskabet omkring Tryg forsikring er der to store interessegrupper med modsatrettede interesser. På den ene side, med 40 procent af ejerskabet, er de finansielle investorer, der har købt aktier i Tryg A/S, og som forventer stigende aktiekurs og en årlig udbyttebetaling.
På den anden side er kunderne i Tryg, som besidder hovedejerskabet med 60 procent af aktierne gennem deres automatiske medlemskab i tryghedsgruppen.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected]
Kunderne og aktionærerne har i sagens natur modsatrettede interesser: kunderne vil have en god og billig forsikring, og aktionærerne vil have et højt udbytte. Men da kunderne i Tryg ejer 60 procent af selskabet, burde det jo være dem, der sætter dagsordenen for selskabet.
Men det er derimod aktionærerne, der får lov til at sætte dagsordenen resulterende i et højt aktieudbytte, hvilket er dejligt, hvis man er aktionær i Tryg og kan få del i udlodningen af selskabets frie reserver. Men knap så dejligt, hvis man, som mig, blot er kunde, og har fornemmelsen af, at det er ”mine” penge, der bliver trukket ud.
Da kunderne i Tryg ejer 60 procent af selskabet, burde det jo være dem, der sætter dagsordenen for selskabet.
Allan Nygård Bertelsen
Kandidat til Repræsentantskabsvalget i region hovedstaden
Ordentlig interessevaretagelse
Men hvordan er dette egentlig muligt i et medlemsejet selskab? En af årsagerne er sandsynligvis, at flere af de personer, som kunderne har valgt ind i bestyrelsen for Tryg, samtidig har meget store aktiebeholdninger. Er dette god selskabsledelse?
Det giver naturligvis noget forvirring omkring, hvis interesser de egentlig varetager. Er de på kundernes side, som jo har valgt dem ind i bestyrelsen, eller er de på aktionærernes side?
Og det er ikke småpenge, vi taler om. Overskuddet i Tryg er på over tre milliarder i 2019 og stor ros til direktionen for dette resultat, men hvis kunderne udnyttede deres bestemmelsesret kunne hele beløbet i princippet blive betalt tilbage til kunderne, så der ikke var noget udbytte at dele med aktionærerne.
Til sammenligning blev der i 2019 udbetalt 925 millioner i bonus til kunderne fra Tryghedsfonden - et beløb som kunderne tilmed bliver beskattet af.
Som almindelig kunde i Tryg uden nogen aktier stiller jeg op som kandidat til Repræsentantskabsvalget i Tryghedsgruppen, og jeg vil gerne arbejde for at bringe Tryg tilbage på sporet og blive mere kundefokuseret.
Der er flere tiltag, der kan give kunderne den bedst mulige forsikring til en god pris:
- Øget service niveau overfor kunderne
- Sænke præmierne, så kunderne får en forsikring til nettopris, eller øge den årlige bonus og udbetale den direkte fra Tryg, så kunderne ikke bliver beskattet af udbetalingen.
- Bidrage til Trygfonden direkte fra Tryg
TAG VALGDEBATTEN I ALTINGET
En halv million mennesker i Region Hovedstaden afgør, hvem af de 70 opstillede kandidater der skal have de 21 ledige pladser i Tryghedsgruppens repræsentantskab.
Valget er vigtigt, fordi det er med til at tegne fremtiden for et af landets helt store erhvervsdemokratiske selskaber. Derfor giver Altinget i disse uger plads til at lade debatten mellem kandidaterne udfolde sig.
Send dit indlæg om, hvad du vil arbejde for i repræsentantskabet, til [email protected].
Vi bringer så mange indlæg som overhovedet muligt inden for valgperioden.