Generalsekretær: Det er svært at fastholde folk i en ngo

AFVISNING: Landsforeningen mod spiseforstyrrelser oplever massiv medarbejderflugt, fortæller tidligere medarbejdere. Ledelseseksperter kritiserer generalsekretæren for at mørklægge sagen. Her er generalsekretærens forklaring på foreningens problemer med at fastholde medarbejdere.

"Jeg synes primært, det er interne forhold."

Det er et af argumenterne fra generalsekretæren i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Steen Andersen, når han skal forklare, hvorfor han ikke vil oplyse, hvor mange medarbejdere der har forladt foreningen de sidste tre år.

Klik her for at læse artiklen: Gigantisk medarbejderflugt fra Landsforeningen mod spiseforstyrrelser

Altinget har udfærdiget en liste med navne på medarbejdere, der har haft lønnet beskæftigelse i foreningen de seneste tre år. Opgørelsen viser, at 39 medarbejdere har forladt foreningen, der i en treårig periode har haft gennemsnitligt cirka 20 medarbejdere.

I et interview med Altinget fortæller Steen Andersen, at han godt er klar over, at alt ikke foregår perfekt i foreningen, men at det tager tid at finde sine ben.

Klik her for at læse artiklen: Professor om generalsekretærs tavshed: Han skader sagen

Her er Steen Andersens svar på, hvorfor der er en højere jobskiftefrekvens i LMS, og hvorfor han ikke vil oplyse de præcise tal, som landets førende ledelseseksperter kalder alarmerende og sindssyge.

I får fondsmidler, I får statsmidler, I har samarbejde med kommuner. Der er en vis offentlig interesse. Hvorfor har du ikke lyst til at informere mig om, hvor mange der har været ansat og forladt organisationen de seneste tre år?

"Så skal jeg diskutere de enkelte ansattes forhold. Om de har været timeansatte eller fuldtidsansatte, eller hvad deres funktion er hos os nu. Måske har nogle været ansat og arbejder nu i en konsulentvirksomhed for os. Der er mange forskellige muligheder. Og hele den diskussion, synes jeg ikke rigtigt, jeg har lyst til at gå ind i."

Selvom nogle af landets førende ledelseseksperter siger, at det her burde man kigge på, så vil du ikke være med til at klarlægge det?

"Men vi arbejder med det."

Men du har ikke lyst til at klarlægge det med mig?

"Nej, det har jeg ikke."

Jeg synes, det lyder som mange mennesker. 39 personer på tre år?

"Nu har vi jo med et område at gøre, spiseforstyrrelser og selvskade, som er et barskt område. Det er mennesker, som har det rigtig skidt. Som humanitær organisation lever vi meget fra projekt til projekt, så det kan være rigtig vanskeligt at have en stabil medarbejderstab."

Men du har ikke et slag på tasken på, om det kunne være rigtigt?

"Det har jeg ikke, nej. Men vi skifter medarbejdere hyppigere ud, end vi ønsker. Det er ikke nogen hemmelighed. Det ligger jo desværre lidt i det at have mange projekter."

"Det er klart, det er aldrig så godt. Men jeg har indtryk af, at vi ngo'er generelt set har det lidt svært med det, fordi vi som sagt har projekter. Og da vi jo hellere ikke er dem, der kan give de højeste lønninger."

Så det spiller måske også ind?

"Jeg har i hvert fald medarbejdere, der skifter job, fordi de kan få lederuddannelse, kurser eller supervision. Det kan være masser af ting, der gør, at man finder, at græsset er grønnere andre steder."

Du må få en begrundelse, når folk smutter, eller når du afskediger folk. Er det primært lønforhold, der presser der?

"Nej, det er svært at sige. Jeg ved ikke, om du selv har prøvet at sige et job op, men jeg tror nu aldrig, man får de egentlige grunde. Nogle gange bliver der også brugt andre grunde end dem, der er de egentlige grunde. Men det er noget, vi er meget opmærksomme på."

"Både i forbindelse med at arbejde med det, men vi er også opmærksomme på, at måske er det blevet sværere at være ngo gennem årene. For vi går fra pulje til pulje og fra projekt til projekt for at holde skruen i vandet. Og det er desværre en barsk kendsgerning i vores verden."

Er der ikke noget, der kunne sige dig, at man kunne fastholde medarbejdere på en anden måde. Kan de ikke gå fra et projekt til et andet, for der er vel meget viden, der går tabt, når en person stopper?

"Det er det tit i hvert fald. Der er selvfølgelig også nogle, der ikke er her så længe, fordi de finder ud af, at det er et barsk område at være i. Forleden dag fejrede vi en, der havde været her i fem år, så det er jo ikke, fordi der ikke er folk, der er her rigtig længe."

Men ringer der ikke nogen alarmklokker hos dig?

"Jo, selvfølgelig gør det da det. Vi er da ikke tilfredse med, at vi skal have sådan en medarbejderudskiftning. Vi arbejder med det. Nogle gange har vi perioder med større stabilitet end andre gange. Vi må også sige, at vi er udfordret på branchen, men også fordi vi har mange projekter, der stopper og kører. Og hvis vi kigger på de sidste to år, så har vi haft nogle gevaldig store projekter, hvor de her medarbejdere ikke har kunnet fortsætte efter projektet. Men vi har prøvet efter bedste evne at finde noget til dem."

Men det er virkelig mange mennesker, der har været igennem LMS. Har du ikke lyst til at gå det igennem med mig på et tidspunkt?

"Det har jeg nok egentlig ikke, for jeg tager på ferie, så det har jeg nok ikke rigtig mulighed for. Nej."

Men hvis jeg sender dig listen, så er jeg sikker på, at du har en lønmedarbejder eller lignende, der kan tjekke, om vi har fat i de rigtige tal eller ej?

"Ja, men det gør vi nok ikke. Det er trods alt et internt forhold, og det er også nogle fortrolige oplysninger, som jeg ikke har lyst til at forholde mig til, for det er jo noget, som er blevet sendt til dig. Jeg ved ikke, om det er anonymt, eller hvad det er, men det er i hvert fald noget, der bryder tavshedspligten her i organisationen."

Kan vi lave en anden aftale? At jeg stiller dig nogle spørgsmål om, hvor mange medarbejdere der på de og de vilkår har været ansat de sidste tre år for at få svar på det her?

"Nej, jeg tror, jeg har sagt det til dig, som jeg har at sige. Jeg har prøvet at forklare dig vores konditioner. Jeg siger ikke til dig, at alting, vi gør, er perfekt. Det kan både være nogle eksterne ting og nogle interne ting. Vi stræber helt sikkert efter at få folk til at være her lidt længere, end nogle har været."

"Du skal huske på, at vi er vokset fra i 2008 at have to-tre medarbejdere, så vi er ikke sådan en gammel organisation. Så vi har jo ikke medarbejdere, der har været her i 20 år, for det er umuligt, for vi har ikke eksisteret i 20 år. På den måde er vi en relativt ny og ung organisation, og vi har jo også først skullet finde vores ben. Det tager nogle gange noget tid. Det gælder alle organisationer og virksomheder."

Så selvom der er et kæmpe videnstab, og førende ledelseseksperter er uforstående, så vil du ikke tjekke de her tal af med mig?

"Nej, det har jeg ikke lyst til."

Og du har heller ikke lyst til at svare på, hvor mange ansatte der har forladt LMS de sidste tre år?

"Jeg synes primært, det er interne forhold, og vi er jo godt klar over, at vi har udfordringer med den måde, vi fungerer på som organisation. Så vi arbejder sandelig på at tænke anderledes. Måske skal vi lade være med at søge de her projekter. Måske er der andre ting, når man er en vækstorganisation, som vi skal prøve at lære af. Så det gør vi helt sikkert."

Er der noget hos dig, der vækker bekymring om, hvorvidt du på nogen måde har været anledning til, at folk har sagt op?

"Jeg ville da være en mærkelig leder, hvis jeg slet ikke havde nogen andel i det."

Giver det dig anledning til at overveje, hvordan du leder?

"Jeg øver mig og forbedrer mig hele tiden så godt, som jeg kan."

Klik her for at læse Altingets afsløringer af manglende APV i civilsamfundsorganisationer

Forrige artikel Professor om generalsekretærs tavshed: Han skader sagen Professor om generalsekretærs tavshed: Han skader sagen Næste artikel Fondenes Videnscenter ansætter sekretariatschef Fondenes Videnscenter ansætter sekretariatschef
  • Anmeld

    Bo Bischoff

    Ingen problemer med fastholdelse i humanitære organisationer

    Hvis man benchmarker med andre humanitære organisationer, f.eks. Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Folkekirkens Nødhjælp og andre tilsvarende, der arbejder i krigs- og konfliktområder, med stor nød og betydelige risici for medarbejderne, ser man at der ikke er fastholdelsesproblemer. Her arbejdes også projektbaseret.
    Det er måske et udtryk for at ledelsen er rustet til at håndtere en organisation af den størrelse, hvilket i sidste ende er et bestyrelsesproblem. Hensynet til de 150.000 berørte unge, frivillige, medarbejdere og ikke mindst bidragydere nødvendiggør mere åbenhed og en reaktion fra bestyrelsen.