LMS har fået ny formand

Efter en turbulent forsommer fik Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, LMS, tirsdag aften ny formand. Det skete ved en ekstraordinær generalforsamling, hvor den hidtidige næstformand, Louise Linde, overtog posten som formand.
Bestyrelsen i LMS meddelte 25. maj, at den ville stille sit mandat til rådighed. Samtidig indkaldte den til ekstraordinær generalforsamling i kølvandet på en stribe artikler på Altinget om ledelsesproblemer og dårligt arbejdsmiljø i foreningen.
Imidlertid blev der hverken brug for stemmesedler eller brandtaler ved den ekstraordinære generalforsamling. For det var ikke lykkedes bestyrelsen at rekruttere mange nye kompetencer ind i den hårdt ramte bestyrelse.
"Vi skal ikke rigtigt vælge mellem nogen"
Dirigenten, advokat Torsten Pedersen, måtte åbne generalforsamlingen med denne melding:
“Vi har faktisk kun én kandidat til formandsposten, én kandidat til næstformandsposten og tre kandidater til de fire bestyrelsesposter. Det gør, at vi ikke rigtig skal vælge imellem nogen.”
Kort efter kunne Torsten Pedersen meddele forsamlingen, at Louise Linde var valgt som ny formand, og Ditte Rosenkrands var valgt som næstformand. Erling Sørensen, Anders Elvang og Katya Felicia Nielsen blev valgt som menige bestyrelsesmedlemmer.
Utilfredshed med vedtægterne
Ud af bestyrelsen gik Mette Fløjborg og Anette Craig. Helle Schouw gik også som suppleant.
Flere tidligere ansatte ytrede på generalforsamlingen utilfredshed med foreningens vedtægter, der forhindrer nye medlemmer i at stille op til bestyrelsen.
“Efter 6 måneders medlemskab er medlemmerne valgbare til de tillidsposter, der besættes på generalforsamlingerne. Dog kan ansatte i LMS og i lokale afdelinger ikke vælges til tillidsposter,” står der i LMS' vedtægter.
Den nye bestyrelse vil nu kigge på mulighederne for at ændre vedtægterne til næste ordinære generalforsamling, der ventes at blive i efteråret.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan er sikkerhedssituationen for ansatte i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Mike Villa Fonseca spørger Torsten Schack PedersenHvordan er det civile beredskab repræsenteret i NOST?
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 116 Hvidvaskloven med videre (Erhvervsministeriet)1. behandling































